Efter stormen i 1954: Motor– og pumpehus er blæst væk, kun trebenet til at hejse vandløfteren op med og motoren blev stående.
I forgrunden fundamentet fra vindmotoren.
Odby Sø
Kanalgravning 1959

Kallebo

Odby Sø historie

gl. kort

Tidligste dokument

Tidligste vedtægt

Takster 1959

Vedtægter 1964

Udskiftning

Pumpehusbogen

Planche 1
Planche 2
Planche 3
Planche 4

Landvinding på Thyholm
Lidt om Odby sø gennem tiden.
 
Efter tabet af Sønderjylland i 1864, kom begrebet ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, som digteren H. P. Holst udtrykte det.
Hedeselskabet blev således stiftet i 1866 på initiativ af en gruppe embedsmænd og godsejere med ingeniør Enrico Dalgas i spidsen.
Også her på Thyholm blev der sat et landvindingsprojekt i gang, nemlig syd for Odby mellem Nissum bredning og Odby vig.
Det første møde vi har dokument fra, blev holdt på Odbygaard i juli 1867, og omkr. 1878 var det hele godt i gang.


  Måske lignede møllen denne?  Og vandskruen denne?  

Måske har Børge Noer fundet en lille sidehistorie til Odby Sø??
25. marts 1851 flytter 6 unge mænd fra Odby til Blangstedgaard ved Odense,
for at deltage i udtørringsarbejder:
Nicolai Christensen 25 år, Christen Nielsen 33 år, Peder Pedersen 20 år,
Jens Christensen 25 år, Hans Frederiik Jensen 19 år, Niels Christensen, 23 år.

Mon de er vendt hjem med gode ideer?

Under ledelse af en ingeniør L. L. Ericsen, blev der anlagt en dæmning ud mod bredningen mod vest,  gravet kanaler og opstillet en Hollandsk mølle, der trak den vandsnegl, som pumpede vandet ud  i Odby vig. (Mod øst).        
 Der blev også gravet ”landkanaler” som kunne lede en del af det oppumpede vand ind over de lettere og højere liggende jorder. Landkanalerne var forsynede med træskodder, der efter behov kunne åbnes, så man kunne styre overrislingen. 
 
Karl (Mortensen) Skomager fortalte, at han som dreng var med til at plante græs efter udtørringen. Der blev lavet en stor tromle, hvorpå der var monteret pigge. Disse pigge lavede huller, hvori drengene plantede græs .
Det blev meget værdifulde arealer i mange år. Jens Rytter (Nielsen Hvass) havde et lille stykke dernede, men han ville hellere have beholdt søen. Han sagde:
“Nej, det var bejer før, da ku vi altier ta en flynder o æ sø, hvis det blest for my o æ fyver!”
 
Overrislingssystemet og møllen skulle jo passes. Der skulle ses efter kreaturerne.
Måske derfor blev der bygget et par huse nede ved ”søen”.
 
I Odbygaards søhus boede stenhugger Bertel Nielsen og hans kone Karen Andersen.
De fik i 1887 sønnen Anders Tuborg, senere chefredaktør for Struer Social-Demokrat.
Han skriver sådan om faderen:
Fader var i  Præstegården at slå sten - De talte om hammerslag. Præsten var ikke nogen uøvet her.
Han havde oprindelig været smed.
Eller da A. Tuborg mange år senere kom til Lemvig: Jeg konstaterede med glæde, at det Glacis, Fader og jeg lagde ved havnepromenaden for 16 år siden, endnu er helt smukt. Vi gjorde os umage.
Vi sled som bæster med det, de fleste af de store sten måtte vi hente ude i vandet.
Nogle var så store at de måtte kløves, før de kunne anvendes.
 
I Skelhøjgaards søhus boede Marie og Niels Kræmmer Nielsen.
Min far fortæller:

Marie og hendes Mand, Niels Kræmmer Nielsen, boede i 1907 i vores søhus.
De havde Petrea, 4 år og Peter på 2 år.
--Niels Kræmer var syg af tuberkulose, og nu var tiden kommen til at Marie skulle føde sit tredie Barn "Sinne".
Nu må vi huske på, at det var ret en omvej man skulle, nemlig med den gamle landevej!
Og huset var beliggende just hvor den nye vej nu er. Til og med var der ingen trafik på vejen ved nattetide ---
Marie satte lys i vinduerne i et forsøg på at tilkalde hjælp, og den stakkels syge mand gik ud i døren og forsøgte sig med at råbe om hjælp, men der kom ingen hjælp.
Der var godt nok nogen der havde set lysene, og de sagde "det var da mærkelig -hvafor mon æ Kræmers hå lys i æ vinnier?"
Niels døde en uge efter Sinnes fødsel.
Det ses i Kr. Krabbes dagbøger, at der blev samlet ind til Møllerenken.
Man forstår, at det var ikke et sted for en enlig dame med tre små børn.
Jeg ved ikke hvem der hjalp Marie i "Kræmermors hus" som den nu kom til at hedde, det var formodent­lig den afdøde mands familie.
 De var så fattige, at de ikke blev mætte hver dag.

I den store Mølle var der indrettet et værelse, hvor møllepasseren kunne logere i sommerperioden hvor der skulle pumpes.
Engang, måske omkr. 1920 kom ”Tålle Ajs” om til bedstefar –”Kræn Gaae”, og fik langt om længe, mens han krammede sin kasket, fremstammet sit Ærinde: ”Det var det mæ æ møll, - mon æ ka fo æ hyre?” Og det fik han jo så!
Min far husker ham bedst, fordi han blev sendt derned med lerfade som Ajs kunne klinke sammen, når de var blevet skårede.
Far fortæller, at en gang ville ”Pe skjøn nøj” -Peder Raaby- vise sit mod ved at tage en tur rundt med en møllevinge.
Der var højt – fra lidt over jorden og næsten op i himlen! Han tog kun turen en gang!!

Den Hollandske mølle havde en stor kapacitet, den kunne i godt blæsevejr tømme søen om foråret på tre dage! 
Den var solidt lavet af træ, holdt i over 40 år, og blev i 1928 afløst af en vindmotor med en noget mindre vandsnegl.
Forud for dette havde der været en kraftig storm, fjorden var brudt gennem dæmningen, og den gamle mølle var gået til..
Der blev lejet en traktor af Niels Odgaard, Stenumlund, til at pumpe søen tom i mellemtiden, men det fungerede vist ikke så godt!

 Vindmotoren var monteret på en gittermast af jern, så den rustede op på godt 10 år, selvom Robert Råby, der var karl på Odbygaard og Ajs Madsen, der tjente hos far gav den et godt lag maling i 1937!
Den blev senere solgt som gammelt jern til Thøger i Oddesund. Fundamentet fra den står der endnu, som et minde!
Jeg kan lige huske, at jeg har set vandsneglen og resterne af gittermasten.

 Der blev så igen lejet en traktor, denne gang af Hummelshøj fra Ydby, men det blev en dyr fornøjelse, for han skulle jo blive og passe maskineriet, mens det kørte.

Derfor blev der købt en ”vandløfter”, en turbine, på Hurup maskinfabrik, og Hornstrup fra Uglev fik installeret en 20 hk elmotor. Hvert efterår samledes pumpelaget for at tage pumpen op, og gemme den til vinter i søhuset. –Det Kræmmerfamilien havde beboet engang.
Nu blev huset brugt som læskur for kreaturer, og oplagsrum for hegnsmateriale.
Det var en fest for os børn om foråret, når pumpelaget igen samledes for at sætte pumpen ned i pumpehullet med taljer og masser af hånd- og hestekraft, og starte på en ny sæson.
Når pumpepasseren havde slukket for motoren, og afløbsgrøften var løbet tør, så der kun stod nogle pytter tilbage, kunne vi øse glasål, der var blevet stoppet af pumpestrømmen, op i spandevis og bære dem over i tilløbsgrøften.
Så kunne de gå i grøftesystemet i søen nogle år, for derefter at blive fanget og nydt efter en tur i stegepanden!
En anden af årets højdepunkter var når vi kunne samle mågeæg.
Der var hundredvis af mågereder mellem græstuerne.
Mågeæg smager rigtig godt!
Eller den 1. august når andejagten gik ind! 
Aftenen før samledes jagtselskabet ved søhuset, hvori der blev indrettet et herligt fællesleje af halm og vi fik lov, at være med! Hvor var det hyggeligt!
 Tidlig næste morgen fulgtes vi ad, ud til ”skydehullerne” i søen hvor vi skulle sidde musestille på de dertil indrettede siddebrædder i uendelig lang tid, og vente på at ænderne trak.
Belønningen var når vores hund Pan kom plaskende tilbage med en and i flaben.

Hen på morgenen, når solen rigtig var begyndt at varme, samledes vi igen ved søhuset, hvor de voksne fik deres kaffe, og vi fik franskbrød og kiks med nyslynget honning!
Mine tænder løber endnu i vand ved tanken!


                      Digebrud 1954                                                  Efter digebruddet 1954, set fra sydøst.
                                                                            Læg mærke til, at her hverken er bevoksning eller sommerhuse!

I 1954 brød fjorden igen gennem dæmningen. Denne gang var det mere alvorlig. Dæmningen var ødelagt, og der var ingen penge i kassen! Hver gang der var højvande løb der fjordvand ind, og med det en masse fisk.
Så fik far og karlen sat garn ud, fangsten bestod mest af ålekvabber, men ål og skrubber var der da også en del af!
Den nye hovedvej, der just var blevet indviet, blev hårdt medtaget af stormfloden, men blev repareret, og sikret med faskiner.
Det var måske medvirkende til, at det nye landvindingsprojekt blev gennemført.
Der var nemlig langtfra enighed mellem de mange lodsejere herom, men efter at landinspektør Poul Boe fra Thisted fik gennemført en hensigtsmæssig jordfordeling , blev man enige om, at rette henvendelse til Hedeselskabet, der forestod arbejdet.

Det var i øvrigt Niels Henrik Poulsen, der stammer fra Floulev, der var ledende ingeniør, og bistod lodsejerne med råd og dåd. Projektet kostede 315.000 kr., hvoraf der blev givet tilskud på 60% i henhold til Landvindingsloven.
Resten blev optaget som lån, der for længst er tilbagebetalt. Det nye projekt var helt færdig i 1963, hvor ”Landvindingslauget Odby sø” blev stiftet.

Området er på ca. 80 ha. og der var på det tidspunkt 21 lodsejere. Det antal er siden skrumpet ind til 13, der tilsammen hvert år betaler ca. 30-35.000 kr., dog senest 45.000kr. til driften, der omfatter vedligehold af kanaler, diger og pumper, samt elforbrug.
 I 1990 blev der på foranledning af Thyholm kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Ringkøbing Amtskommunes Landskabsafdeling afholdt et møde på Færgekroen, om reetablering af  Odby sø.
 Det viste sig her, at der ikke fra lodsejernes side var synderlig interesse herfor.
Heller ikke kommune og amt ville gå videre med sagen, måske også af hensyn til hovedvejen og sommerhus området, der ville blive truet.

Så jeg håber, at vi også mange år fremover kan nyde udsynet over ”Odby sø”, med bølgende kornmarker og samtidig en dejlig natur med masser af  dyreliv.

Odby Sø som Kystlagune?
http://naturogvand.dk/odby-soe-og-sundkaer/

Her i efteråret 2014 har Stuer kommune fået udarbejdet et Naturprojekt, som indebærer, at "Søen" skal være kystlagune.
Det indebærer, at der bliver lavet en åbning til Nissum bredning på 50 m., en kystsikring mod hovedvejen og Søvej, samt et par fugleøer.
Jeg har tilladt mig, at forsøge mig med et svar på det!:

Bemærkninger til Odby Sø Naturprojekt

1.                   Den i projektet foreslåede naturtype findes allerede i området mellem Oddesund Syd
                      og Humlum Strand, samt fra Oddesund Nord, "Æ Høll", og langs stranden mod syd
                      til Serup Bakker.
                      De på side 37 omtalte fuglearter ville vel i lige så høj grad kunne findes i ovennævnte
                      områder, som ved de i sø-lagunen tænkte.

2.                   Der er ikke i forslaget lavet nogen opgørelse over det nuværende dyreliv i området.
                      Der var, før musvågebestanden tog overhånd, rigtig mange agerhøns, harer m.m.
                      Harer findes dog endnu. Især om forår og efterår ses mange trækfugle som flokkes.
                      Nogle gange om efteråret i stort tal, lignende "sort Sol"!
                      I en kasse som tidligere var placeret i en træ el-mast, nu i gittermasten, kommer hvert
                      år tårnfalkeunger på vingerne.
                      Der kan daglig ses råvildt vandre mellem området nord for søen og syd for søen.
                      -Og meget mere!
                      De i forslaget omtalte fugleøer, kunne sikkert blive et godt sted for måger og med lidt
                      held, en fin skarv koloni.

3.                   Påstanden om, at jordbunden "har sat sig", strider mod hvad man ser:
                      Brønde, som i 1960 havde overkant over jordhøjde, har nu overkant under jordhøjde.
                      Påstanden kan måske forklares ved usikkerheder ved før - nu målinger. Der er ikke
                      brugt samme målemetode og målingerne er ikke på samme steder.
                      Jordtyper, som findes, f.eks. i Serup sø, tidligere mosejord, sætter sig, mens jordtype
                      som i Odby sø, ler, ved tilførsel af organisk materiale, som rødder, stubbe og
                      staldgødning har tilbøjelighed til at hæve sig.
                      Påstanden om, at diget er under projekteret højde er forkert. Syd for pumpehuset er diget forhøjet
                      for en del år siden med ler fra en gylletank udgravning!  Nord for, er den måske sunket lidt,
                     men til gengæld er strandvolden udenfor blevet højere nogle steder.

4.                   Der er ikke i forslaget nogen stillingtagen til den nuværende færdsel mellem
                      parkeringspladsen mod syd langs stranden, og mod skrænterne i nord samt til Odby
                      Klint. Der kommer rigtig mange i løbet af året.
                      Ved en åbning som den foreslåede, på ca. 50 m., vil det være slut.

5.                   Påstanden om fjernelse af "op til 10 tons N" er vist ikke dokumenteret.
                      Først i 1990erne var en tilsynsførende fra Ringkøbing Amt med ude for at se på
                      tilstanden. Han forklarede, at når de planter som vi nu kunne finde i kanalen, var til
                      stede,  var det tegn på, at vandet var meget rent, der var ikke mange næringsstoffer.

6.                   Påstanden om, at anlægget skulle være nedslidt, holder vist heller ikke!
                      Pumperne blev sidst i 1990erne totalrenoveret med nye sliddele, efter at have kørt i ca.
                       40 år. Producenten oplyser, at det er samme pumpetype, der sælges i dag.
                      Motorerne er løbende vedligeholdt og Sydthy Elektro oplyser, at der ikke kan købes
                      bedre motorer.
                      Alle er velkomne til at bese kanaler, diger og pumpehus. Det bliver svært, at finde
                      tegn på mislighold og forfald.

7.                   Påstanden om pris på anlægget, 1,8 mill. tror jeg ikke på holder. Måske skal kommaet
                      flyttes en plads til højre? Og med en bro over åbningen, 2 pladser!

Projektforslaget viser mange fine billeder, plancher og tabeller! 
Måske er en del af krudtet taget herfra:  http://www.dettabteland.dk/midtjylland/odby.pdf   Jeg har vist selv leveret  skytset!
De fleste tabeller er ikke fra det berørte område! Men det hele ser da imponerende og flot ud.

Næsten som blålys og varm luft!

Martin er kommet med et Forslag:

(For nogle år siden var stedet ca. 50 m. nord for pumpehuset meget benyttet af turister og lokale til parkering og badning.
Nogle misbrugte det, ved at køre hensynsløst i kornmarken, så ejeren blev lidt træt af det og spærrede tilkørselen.)

Måske kan der, mod betaling, etableres offentlig tilkørselsvej og parkering, opstilles plancher,
f.eks. om brugen af området gennem de sidste 200 år med "Hollandsk Mølle", Vindmotor, Arcemides vandsnegl og vandløfter?
Om Odby Klint, som beskrevet af Søren Raarup? Oplevelses ting for børnefamilier,   m.m.m.
Alternativt kunne disse ting etableres ved parkeringspladsen ved Søvej. (Det vil nok være at foretrække)

Eller endnu bedre: Tilkørselsvej og parkering nord for søen lige hvor skræntene begyndet.  Et yndet badested i min barndom.
Det kunne det blive igen!

Der er ikke andre tilkørselsmuligheder til stranden.

(Fornuftig brug af kommunal energi!)

Parkering og tilkørsel markeret med grøn.

I læsiden af pumpehuset er en bænk. Nogen har også
 placeret en kasse, med en blyant og en notesbog:

Pumpehusbogen  -se den her!

Der var placeret en tårnfalkekasse i en træ-elmast i forb. med den nu nedgravede gamle højspændingsledning til Oddesund. 
Da masten blev fjernet, blev kassen sat op i den nærmeste gittermast. Disse skal fjernes om kort tid.
En fornuftig brug af kommunal energi kunne også være, at sørge for, at der bliver opsat en brugt træ-elmast nær kanalen,

hvor kassen så kan anbringes som fremtidig bolig for tårnfalkefamilien.

Martin Gade / Christen Gade
Sidste Nyt:  
Nu er der sat en ny bolig op til tårnfalkene.  15. januar 2017.
 

Det ser ud til, at boligen er godtaget!
      Ved Pumpehuset:
     En Tårnfalk kom og satte sig
    på Ingrid Thomsens knæ!!!
        3-12-2018