Efter stormen i 1954: Motor– og pumpehus er blæst væk, kun trebenet til at hejse vandløfteren op med og motoren blev stående.
Kanalgravning 1959
Efter stormen i 1954: Motor– og pumpehus er blæst væk, kun trebenet til at hejse vandløfteren op med og motoren blev stående. |
Odby Sø | Kanalgravning 1959 |
| Kallebo Odby Sø historie gl. kort Tidligste dokument Tidligste vedtægt Takster 1959 Vedtægter 1964 Udskiftning Pumpehusbogen Pumpehusbog2020 Planche 1 Planche 2 Planche 3 Planche 4 |
Landvinding på Thyholm
Lidt om Odby sø gennem tiden.
Efter tabet af Sønderjylland i 1864, kom begrebet ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, som digteren H. P. Holst udtrykte det. Hedeselskabet blev således stiftet i 1866 på initiativ af en gruppe embedsmænd og godsejere med ingeniør Enrico Dalgas i spidsen.   Også her på Thyholm blev der sat et landvindingsprojekt i gang, nemlig syd for Odby mellem Nissum bredning og Odby vig. Det første møde vi har dokument fra, blev holdt på Odbygaard i juli 1867, og omkr. 1878 var det hele godt i gang. Måske lignede
møllen denne? Og vandskruen denne?
Under ledelse af en ingeniør L. L. Ericsen, blev der anlagt en dæmning ud mod bredningen mod vest, gravet kanaler og opstillet en Hollandsk mølle, der trak den vandsnegl, som pumpede vandet ud i Odby vig. (Mod øst). Der blev også gravet ”landkanaler” som kunne lede en del af det oppumpede vand ind over de lettere og højere liggende jorder. Landkanalerne var forsynede med træskodder, der efter behov kunne åbnes, så man kunne styre overrislingen. Karl (Mortensen) Skomager fortalte, at han som dreng var med til at plante græs efter udtørringen. Der blev lavet en stor tromle, hvorpå der var monteret pigge. Disse pigge lavede huller, hvori drengene plantede græs . Det blev meget værdifulde arealer i mange år. Jens Rytter (Nielsen Hvass) havde et lille stykke dernede, men han ville hellere have beholdt søen. Han sagde: “Nej, det var bejer før, da ku vi altier ta en flynder o æ sø, hvis det blest for my o æ fyver!” Overrislingssystemet og møllen skulle jo passes. Der skulle ses efter kreaturerne. Måske derfor blev der bygget et par huse nede ved ”søen”. I Odbygaards søhus boede stenhugger Bertel Nielsen og hans kone Karen Andersen. De fik i 1887 sønnen Anders Tuborg, senere chefredaktør for Struer Social-Demokrat. Han skriver sådan om faderen: Fader var i Præstegården at slå sten - De talte om hammerslag. Præsten var ikke nogen uøvet her. Han havde oprindelig været smed. Eller da A. Tuborg mange år senere kom til Lemvig: Jeg konstaterede med glæde, at det Glacis, Fader og jeg lagde ved havnepromenaden for 16 år siden, endnu er helt smukt. Vi gjorde os umage. Vi sled som bæster med det, de fleste af de store sten måtte vi hente ude i vandet. Nogle var så store at de måtte kløves, før de kunne anvendes. I Skelhøjgaards søhus boede Marie og Niels Kræmmer Nielsen. Min far fortæller: De havde Petrea, 4 år og Peter på 2 år. --Niels Kræmer var syg af tuberkulose, og nu var tiden kommen til at Marie skulle føde sit tredie Barn "Sinne". Nu må vi huske på, at det var ret en omvej man skulle, nemlig med den gamle landevej! Og huset var beliggende just hvor den nye vej nu er. Til og med var der ingen trafik på vejen ved nattetide --- Marie satte lys i vinduerne i et forsøg på at tilkalde hjælp, og den stakkels syge mand gik ud i døren og forsøgte sig med at råbe om hjælp, men der kom ingen hjælp. Der var godt nok nogen der havde set lysene, og de sagde "det var da mærkelig -hvafor mon æ Kræmers hå lys i æ vinnier?" Niels døde en uge efter Sinnes fødsel. Det ses i Kr. Krabbes dagbøger, at der blev samlet ind til Møllerenken. Man forstår, at det var ikke et sted for en enlig dame med tre små børn. Jeg ved ikke hvem der hjalp Marie i "Kræmermors hus" som den nu kom til at hedde, det var formodentlig den afdøde mands familie. De var så fattige, at de ikke blev mætte hver dag. I den store Mølle var der indrettet et værelse, hvor møllepasseren kunne logere i sommerperioden hvor der skulle pumpes. Engang, måske omkr. 1920 kom ”Tålle Ajs” om til bedstefar –”Kræn Gaae”, og fik langt om længe, mens han krammede sin kasket, fremstammet sit Ærinde: ”Det var det mæ æ møll, - mon æ ka fo æ hyre?” Og det fik han jo så! Min far husker ham bedst, fordi han blev sendt derned med lerfade som Ajs kunne klinke sammen, når de var blevet skårede. Far fortæller, at en gang ville ”Pe skjøn nøj” -Peder Raaby- vise sit mod ved at tage en tur rundt med en møllevinge. Der var højt – fra lidt over jorden og næsten op i himlen! Han tog kun turen en gang!! Den Hollandske mølle havde en stor kapacitet, den kunne i godt blæsevejr tømme søen om foråret på tre dage! Den var solidt lavet af træ, holdt i over 40 år, og blev i 1928 afløst af en vindmotor med en noget mindre vandsnegl. Forud for dette havde der været en kraftig storm, fjorden var brudt gennem dæmningen, og den gamle mølle var gået til.. Der blev lejet en traktor af Niels Odgaard, Stenumlund, til at pumpe søen tom i mellemtiden, men det fungerede vist ikke så godt! Vindmotoren var monteret på en gittermast af jern, så den rustede op på godt 10 år, selvom Robert Råby, der var karl på Odbygaard og Ajs Madsen, der tjente hos far gav den et godt lag maling i 1937! Den blev senere solgt som gammelt jern til Thøger i Oddesund. Fundamentet fra den står der endnu, som et minde! Jeg kan lige huske, at jeg har set vandsneglen og resterne af gittermasten. Der blev så igen lejet en traktor, denne gang af Hummelshøj fra Ydby, men det blev en dyr fornøjelse, for han skulle jo blive og passe maskineriet, mens det kørte. Derfor blev der købt en ”vandløfter”, en turbine, på Hurup maskinfabrik, og Hornstrup fra Uglev fik installeret en 20 hk elmotor. Hvert efterår samledes pumpelaget for at tage pumpen op, og gemme den til vinter i søhuset. –Det Kræmmerfamilien havde beboet engang. Nu blev huset brugt som læskur for kreaturer, og oplagsrum for hegnsmateriale. Det var en fest for os børn om foråret, når pumpelaget igen samledes for at sætte pumpen ned i pumpehullet med taljer og masser af hånd- og hestekraft, og starte på en ny sæson. Når pumpepasseren havde slukket for motoren, og afløbsgrøften var løbet tør, så der kun stod nogle pytter tilbage, kunne vi øse glasål, der var blevet stoppet af pumpestrømmen, op i spandevis og bære dem over i tilløbsgrøften. Så kunne de gå i grøftesystemet i søen nogle år, for derefter at blive fanget og nydt efter en tur i stegepanden! En anden af årets højdepunkter var når vi kunne samle mågeæg. Der var hundredvis af mågereder mellem græstuerne. Mågeæg smager rigtig godt! Eller den 1. august når andejagten gik ind! Aftenen før samledes jagtselskabet ved søhuset, hvori der blev indrettet et herligt fællesleje af halm og vi fik lov, at være med! Hvor var det hyggeligt! Tidlig næste morgen fulgtes vi ad, ud til ”skydehullerne” i søen hvor vi skulle sidde musestille på de dertil indrettede siddebrædder i uendelig lang tid, og vente på at ænderne trak. Belønningen var når vores hund Pan kom plaskende tilbage med en and i flaben. Hen på morgenen, når solen rigtig var begyndt at varme, samledes vi igen ved søhuset, hvor de voksne fik deres kaffe, og vi fik franskbrød og kiks med nyslynget honning! Mine tænder løber endnu i vand ved tanken!   Digebrud 1954 Efter digebruddet 1954, set fra sydøst. Læg mærke til, at her hverken er bevoksning eller sommerhuse! I 1954 brød fjorden igen gennem dæmningen. Denne gang var det mere alvorlig. Dæmningen var ødelagt, og der var ingen penge i kassen! Hver gang der var højvande løb der fjordvand ind, og med det en masse fisk. Så fik far og karlen sat garn ud, fangsten bestod mest af ålekvabber, men ål og skrubber var der da også en del af! Den nye hovedvej, der just var blevet indviet, blev hårdt medtaget af stormfloden, men blev repareret, og sikret med faskiner. Det var måske medvirkende til, at det nye landvindingsprojekt blev gennemført. Der var nemlig langtfra enighed mellem de mange lodsejere herom, men efter at landinspektør Poul Boe fra Thisted fik gennemført en hensigtsmæssig jordfordeling , blev man enige om, at rette henvendelse til Hedeselskabet, der forestod arbejdet. Det var i øvrigt Niels Henrik Poulsen, der stammer fra Floulev, der var ledende ingeniør, og bistod lodsejerne med råd og dåd. Projektet kostede 315.000 kr., hvoraf der blev givet tilskud på 60% i henhold til Landvindingsloven. Resten blev optaget som lån, der for længst er tilbagebetalt. Det nye projekt var helt færdig i 1963, hvor ”Landvindingslauget Odby sø” blev stiftet. Området er på ca. 80 ha. og der var på det tidspunkt 21 lodsejere. Det antal er siden skrumpet ind til 13, der tilsammen hvert år betaler det nødvendige beløb til driften, der omfatter vedligehold af kanaler, diger og pumper, samt elforbrug. I 1990 blev der på foranledning af Thyholm kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Ringkøbing Amtskommunes Landskabsafdeling afholdt et møde på Færgekroen, om reetablering af Odby sø. Det viste sig her, at der ikke fra lodsejernes side var synderlig interesse herfor. Heller ikke kommune og amt ville gå videre med sagen, måske også af hensyn til hovedvejen og sommerhus området, der ville blive truet. Så jeg håber, at vi også mange år fremover kan nyde udsynet over ”Odby sø”, med bølgende kornmarker og samtidig en dejlig natur med masser af dyreliv. Odby Sø som Kystlagune? http://naturogvand.dk/odby-soe-og-sundkaer/ I efteråret 2014 har Stuer kommune fået udarbejdet et Naturprojekt, som indebærer, at "Søen" skal være kystlagune. Det indebærer, at der bliver lavet en åbning til Nissum bredning på 50 m., en kystsikring mod hovedvejen og Søvej, samt et par fugleøer. Jeg har tilladt mig, at forsøge mig med et svar på det!: Bemærkninger til
Odby Sø Naturprojekt 1.
Den
i projektet foreslåede naturtype findes allerede i området mellem
Oddesund Syd 2.
Der
er ikke i forslaget lavet nogen opgørelse over det nuværende dyreliv i
området. 3.
Påstanden
om, at jordbunden "har sat sig", strider mod hvad man ser: 4.
Der
er ikke i forslaget nogen stillingtagen til den nuværende færdsel mellem 5.
Påstanden
om fjernelse af "op til 10 tons N" er vist ikke dokumenteret. 6.
Påstanden
om, at anlægget skulle være nedslidt, holder vist heller ikke! 7.
Påstanden
om pris på anlægget, 1,8 mill. tror jeg ikke på holder. Måske skal
kommaet Projektforslaget
viser mange fine billeder, plancher
og tabeller! Martin er kommet
med et Forslag: (For nogle år
siden var stedet
ca.
50 m. nord for
pumpehuset meget benyttet af turister og lokale
til parkering og badning.
Nogle misbrugte det, ved at køre hensynsløst i
kornmarken, så ejeren blev lidt træt af det og spærrede tilkørselen.) Måske
kan der, mod betaling, etableres offentlig
tilkørselsvej og parkering, opstilles plancher, Eller
endnu bedre: Tilkørselsvej og parkering nord for søen lige hvor
skræntene begyndet. Et yndet badested i min barndom.
Da masten blev fjernet, blev kassen sat op i den nærmeste gittermast, som nu også er fjernet Den er nu blevet opsat på en brugt træ-elmast nær kanalen, hvor kassen nu er bolig for tårnfalkefamilien. Der plejer at komme 2-3 kuld på vingerne om året.
Nu
er der sat en ny bolig op til tårnfalkene. Ved Pumpehuset: En Tårnfalk kom og satte sig på Ingrid Thomsens knæ!!! 3-12-2018 |
