Vi makkede ret
Artikel i Thisted Dagblad d. 13. december 1986:
Vi makkede ret, da tyskerne skød løs efter den flygtende
- Da tyskerne havde taget een til fange og begyndte at skyde løs ud over markerne efter en
anden, som flygtede, var vi klar over, at de var lige på randen til at gå amok, fortæller tre ældre
landmænd fra Refs om deres oplevelser ved Odbygaard på Thyholm den 13. april 1945. Det er et
stykke, historie fra besættelsestiden, som ikke før har været sat på prent.
Det startede hjemme i Refs om aftenen den 12. april 1945.
Kr. Pedersen, der nu bor i Ashøjgade i Hurup, ejede dengang Korsgaard, som samme dag skulle være
færdig med at så markerne til. Lidt før ni om aftenen gik han hjem for at høre den danske udsendel se
fra BBC, medens karlene blev i marken,
Da han kom til gården, stod der to tyske officerer og krævede, at han næste dag skulle køre sydpå med
et spand heste og en vogn.
Netop i denne tid, hvor det tyske sammenbrud var nær, foregik der en mængde store transporter sydpå
af tropper. Fra hele Nordjyll and forsøgte man at køre tropperne sydpå gennem Thy med toget. Men
jernbanesabotørerne var meget effektive, så toget kom kun frem i korte ryk. I de to foregå ende dage
havde der holdt et tog på stationen i Ydby med ca, 1.000 soldater.
Først næste morgen k om toget videre til Hvidbjerg. hvor det så måtte stoppe på grund af en sprængning
i Odby.
Den daværende kommis i Ydby Brugsforening, senere uddeler Thomas Poulsen, var med i
sprængningsgruppen. Senere fandt tyskerne så på at sende et persontog lige foran det militære
transporttog. Og der var engang, hvor de netop havde placeret en bombe ude på skinnerne.
Bomben var tidsindstillet, så sabotøren havde det ikke godt, før persontoget havde passeret bomben,
som også sprang lige umiddelbart efter.
Men den 13. april var billedet, at sabotørerne sprængte skinnerne i stykker lige så hurtigt, som tyskerne
kunne få dem repareret igen. Det gik altså for langsomt, og det var baggrunden for, at nu skulle de
sydthy'ske bønder udskrives til troppetransporter.
I Refs blev Kr. Pedersen, Chr. Hyldal og Thomas Christensen udskrevet til at stille med et spand heste
og en vogn, medens Mogens Hove blot skulle stille med en hest, som manglede foran en anden vogn.
- Der var kun føl og plage hjemme i stalden sammen med en enkelt kørehest. Den måtte jeg acceptere, at de
kunne udskrive. Hele tiden forsøgte jeg at komme fra dem og ind, så min kone kunne sende bud i marken, at
karlene skulle blive derude med hestene. Men de passede på mig. Og pludselig kom karlene hjem, og så gik
den ikke længere, fortæller Kr. Pedersen:
Protester mest muligt -
Men i forvirringen lykkedes det mig at slippe ind og ringe til sognerådsformanden i Hurup, fabrikant N. K.
Pedersen, der jo var eneste lokale myndighed, efter at politiet var taget
Han sagde, at vi skulle protestere så meget, som vi turde.
Senere talte mine naboer og jeg med tyskerne. Vi kunne ikke få noget at vide om. hvor lanrt vi skulle køre.
Men til sidst sagde Chr. Hyldal: »Jamen, så kører vi til Odby, hvis vi så kan blive fri.« og det gik officererne
ind på.
Derefter aftalte jeg med N. K.
Pedersen, at vi skulle køre til Odby næste morgen. Han ville så forsøge at kontakte amtet i Thisted og ligeledes
sognerådsformanden i Søndbjerg-Odby, så denne kunne være der, når vi nåede til Odby næste dag.
Min forkarl. Rasmus Erik Rasmussen, havde i mellemtiden fornærmet tyskerne så meget, så de sagde. at jeg
skulle ikke køre. Det skulle han, fortæller Kr. Pedersen.
Vi har samlet de tre ældre landmænd i Kr. Pedersens hjem i Hurup. Den fjerde, Chr. Hyldal. bor nu i
Kobenhavn, medens Rasmus Erik Rasmussen bor i Kolind pa Djursland. De tre husker tydeligt begiven-
hederne i krigens Sidste dage.
Næste morgen - den 13. april klokken seks - kørte hele kolonnen så af sted fra Refs sydpå. I spidsen kørte
Rasmus Erik Rasmussen med Kr. Pedersens vogn og heste. Der var formeret kolonne med en vogn,· derefter
soldater, og imellem skulle der være 100 meter. Men undervejs forsøgte landmændene alt, hvad de kunne for at
genere og forsinke transporten.
En tilskuer. der arbejdede på laden på Sindrup Vejle tog tid og konstaterede, at det tog fem kvarter for hele
optoget at passere gården ved Draget.
-Et Par Kilometer før Odby kom der en Officer til hver af os og sagde, at vi skulde fortsætte til Humlum,
men vi protesterede og sagde, at "vi ifølge deres Løfter ikke skulde køre længere end til Odby,« skrev de lire
landmænd fra Refs dagen efter i deres indberetning til Thisted Amt.
I Odby
Her er en del af Uglev-gruppen samlet hos Ejnar Krabbe i
Uglev. Yderst til højre ses, med hvidt bind om hovedet,
Martin Gade, som altså da, stadig havde me´n efter
episoden d. 13. april 1945
I Odby blev der holdt middagspause, og her kom Kr. Pedersen til på cykel.
Netop som han ankom fik hans forkarl besked på, at han skulle køre videre. Men han nægtede, og så
blev han taget til fange. To soldater med skarpladte geværer blev sat til at holde vagt ved ham på marken
uden for Odbygaard.
Der skulle nu forhandles.
Sognerådsformand og kasserer i Søndbierg -Odby Kommune - hhv. gårdejerne Chr. Gadegaard og Peter
Borre, begge Søndbjerg - havde rekvireret den tyske kommandant fra Oddesundbroen, som de var vant
til at forhandle med.
En længere forhandling stod på, og i mellemtide n var Kr. Pedersen inde på Odbygaard for at spise til
middag hos sin slægtning og hans kone.
Pludselig hørtes skud, og ud af vinduerne kunne de se tyskerne forfølge en mand ud over markerne. Det
var gårdejer Martin Gade, Odby.
Denne havde i forvejen et godt øje til tyskerne og var med i sabotørgrupperne.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.