Niels Gade

Rim og vers

Rimerier
i Thylandsk dialekt
af
Niels Gade, Struer
(Tidligere ø.Skårup).
1957.
Niels Gade blev født d. 9. april, år 1900 i Søndbjerg , søn af Marie og Thomas Kristian Gade.
Han var først gårdejer i ø. Skårup ved Vestervig, men da leddegigten blev for slem, slog han sig
ned som grisehandler i Struer. Svigersønnen Aage Jensen overtog efterhånden grisehandelen.
Personerne der bliver omtalt i rimerierne, var kendte på Thyholm.

Den gamle gård.....
Æ hover så godt fræ mi bette tik hurdan det hele so uker
mæ frønnet tåg å mæ grålig sten i æ muker.
æ tåg var af halm mæ hvoller i,
en harw bløw såt derop te æ storm war forbi.
Udd i æ støld stow fir hejst wed æ hæk,
den gammel war "Muer" å stow owest i æ ræk.
Æ towårs, æ oring å æ føl de lignt hinand,
de håd hvik bågsok å en star i djer pand.
De skrawt å stamper,så der fløv gnister fræ æ sten.
de had wist osse lidt muk i djer ben.
Æ gik ned for nejen te den hjelmede kow,
der kun æ sik øwwer te æ griss å æ so.
Æ griss begynd å skrig, de wil ha en bette tor,
den gammel lå se ned å grynted te de smor,
men snår war den forestelling forbi,
æ griss gik hen i æ halm å lå se deri,
æ bløw så forskrækked, hwad var der skeed,
æ kow rat etter mæ,å vil mi klæjjer edd.
æ rend uker i låe å soe mæ om,
æ gvol war full, men jen war tom.
Der stow æ møl mæ æ winger øwer æ hus,
den lawed en spektakkel, å vi kun hør æ wingers sus,
den kun gråt, knus kåg å skjær ruer,
den kun osse godt bruges te å tæsk kuer.
Der war en tæskmaskine så bette å ringg,
den kun den træk som ingenting.
Å så war der æ høns, gjæs å ænder,
de snadrer å klukker, å somti det hænder,
te tow kok flywwer ik æ hu a hinand,
å slåser så der flywer fjer å blod fræ dje pan.
Å så had wi en haww så stuer,
æ gik en turke sammen mæ mi muer.
Hun wist mæ æ blomster,di war så kjønn,
astres,lewkøjer å iris,hur war di skjønn.
Å hen i æ plæn war der ruser å møj andt,
å så war der de fineste skowmærker te kandt.
Å så war der æwler, pærer å blommer,
æ kun sajtens fo fyldt mi lommer.

Å ud i udest hjørn håd æ mi haww,
æ plant å wander å had nok å laww.
Æ suel den skjænt, å æ tik gik gott
det war osse mit barndomsslott.
Det war wal fattig po sin wis,
men det war no mi barndoms paradis...
Min Barndomsegn.
Æ tinker så tit på min barndomsegn
med skiftende vejr med suel å regn.
På Thyholm, der war mi vugge stow,
dær sledt æ mi føest barneskow.
Æ kinner hver vej å hver en sti,
æ nævner en par sted,æ godt kan li.
Vi kan begynd med Odby by,
det er den søndest del af Thy.
Hær findes Danmarks fineste jowr,
å det er stowte bønder her bowr.
Nejen for æ bakker ligger Odby sø.
dær hå æ wæt mej te å bjærg duftende hø.
No ligger det hele fuld af wand,
man kan vist enda træk tosk iland.
Lidt længere mod øst, ligger Serup stråen
mæ bakker så stuer po wenstre håen.
Skywdal, æ glæmer wis aldrig det navn,
dær war børnefest af Niels Dueholm å P. Ravn.
Wi fæk chokolade i spandfuldvis,
å mæ barnestemmer sang vi Herrens pris.
Æ bakker war hyw, å vi fæk den besked,
at wi endelig ett mot rænd derned.
Derimod mot wi godt rænd derop,
å wi kam osse op på æ bakkes top,
å ned wi trielt, som wi kun bejst,
ja, det war no rigtig en dejlig fejst.
Så tinker æ po Søndbjerg strand,
no er den kjend af det halve land.
En udmærket wej fører no dertil,
å fræ manne egne, de den benytter wel.
De hår funn en Riviera-strand
med det dejligste badevand.

Men møj er forandret sin æ war dreng,
det mjest war hede å lidt war eng
æ wej war blød af det argeste såen
ligg fræ Østergo å te æ stråen.
"Wejænd" war dengang si rette navn,
men det lyer nok ett så godt i Kjøwenhavn.
---------------------
Lidt sønden for æ wej, lå 4 huss så smo,
law te æ tågg,å æ winduer war målt blo.
I dem bo en fisker mæ kuen å bar,
de håj det lidt småt, å ett altid po det tar.
Men sult kun di ett, de kun ta fisk po æ wand,
å te dem sjæl kun de altid træk nok iland .
Derfor så de, når jæn kam te djer bower,
spår o æ kartofler, der er fisk nok, æ trower.
Manne gång bløw æ send etter fisk ved æ stråen
mæ kurv i æ håen, å skul fo en bette gråen.
For 50 øre fæk æ en kurvfuld så stuer,
så kun de altid fo en pot mjælk af mi muer.
Op i Søndbjerg ligger æ kjærk så skjøn
omgikken af træer--det er nøj så kjøn.
Der bløw æ som bette bor op til Gud,
som gjorde en pagt for livet ud.
Siden er æ osse konfirmeret dær,
derfor fik æ det sted så kær....
Nord for Søndbjerg lå Hellerø skuel,
dær lær vi, at vi ett po wos sjæl ska stuel,
men sik hen te Ham, som er børnevennen stor,
--Han, som i det høje bor.
Vi lær osse å skryw å løss å regn---
ja, vi war heldig, der kam te å go te Hellerø degn.
Det er manne oer sinn, æ rejst væk fræ æ sogn,
men å-åtil kommer æ der i folkevogn.
De der er føj po den kant å æ land,
wæl savne møj, dersom de ett kan sik wand.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.