Mors keramik
Afslutning - Keramikhold i Odby skole - mit første kursus:
Mell.: På loftet sidder nissen
Hver mandag klokken nitten er vi samlet her,
en flok af kunstnere vi er
i vore egne tanker ganske vist især,
men det er vel også noget værd.
Vi ælter og vi former og vi glatter
og, hvis vi har tid, vi pjatter;
og hele tiden sidder en og klatter
ved drejeskiven med sit ler.
Man kan jo sige, at vi er et blandet kor
fra øst og vest, fra syd og nord,
ja næsten fra ækvator og til sukkertop,
(den sidste møder dog sjældent op);
og alle aldre er repræsenteret,
så vort hold er smukt meleret,
og tingene som vi nu har præsenteret,
forskellige er som vi selv.
Med arbejdslyst og iver vi til sagen går,
og yder hver hvad vi formår,
Måske vor lærer snart må sige stop,
hvis det her blir ved, får jeg snart en prop.
Forgæves vi ham kaldte ingensinde,
for os alle må han springe;
og aldrig har vi set ham holde inde
præcis når klokken den var ti.
Som formningslærer vi hans lige kan finde kan
vist ej i hele Dannevang,
tålmodig, altid venlig hele aft´nen lang
derfor vi ham hylder i denne sang.
- Og at hr. Ernø er en vidt berejst mand
som har været helt i Grønland
og af og til tar turen nu til Rønland,
af det vi også lære kan.
Nu for en lille stund vi lægger leret bort,
skønt tiden synes alt for kort,
og det er jul før vi har fået set os om,
hvert år den alt, alt for tidlig kom;
og nisserne, som Gerda har kreeret,
er af flere kopieret;
i sidste øjeblik de blev glasseret,
så de kan komme hjem til jul.
Ja, ovnen der er hele tiden jævnt fyldt op,
hr. Ernø har et kæmpe job
så derfor må vi prøve på at muntre op,
så nu vi gir vore glas en top -
for holdets og hr. Ernø´s skål at drikke,
bedre middel kendes ikke;
vi siger tak for gode øjeblikke
og ønsker: "Rigtig glæd´lig Jul!"
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.