Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
Mit
Barndomshjem
"Overgård" i Uglev
Ejere af "Overgård"
14/8 1795 bliver Maren Madsdatter fra Lyngs? viet til Jens Sørensen i "Overgård" i Uglev.
Hun bliver antagelig gift anden Gang med Peder Poulsen Dahl f. 1801 på Jegindø, som efter
hendes Død gifter sig igen d. 29/12 - 1831 med Kirstine Christi ansdatter f. omk. 1805 i
Gundtoft Mølle, Datter af Christen Jensen f. omk.1758 og Kirsten Olesdatter f. omk.1762 i
Troelsgård, Gjettrup. Kirstine Christensdatter og Peder P oulsen Dahl får d. 6/8 -1841 en
Datter" Maren Pedersen" som d. 7/2 - 1862 gifter sig med Mikkel Christensen Riis f. 24/9. -
1834 i Helleriis : Maren og Mikkels yngste Søn Martin f.25/12 -1877 bliver 1899, to År efter
Marens Død, gift med Gertrud Kirstine Laursen Flyvholm. f. 18/6 -1880 i Harboøre---
Mikkel Riis dør d. 16/7 1910.
Gertrud Flyvholm d. 14/10--1928.
Martin Riis d. 6/10 1957.
3
"Overgård" i Uglev
Der har jeg rod--derfra min Verden går.
I min tidligste Barndom besto d min verden mest af Gårdene i den nordre Ende af Uglev: -
Overgård- Højagergård, nemlig Kr. Krabbes - Poul Mikkelsens - Møllebyggerens- og Anders
Odgårds.
Som absolutte Yderpunkter var der - Råkjær- og to Gårde i Lyngs, hvor de 3 af Fars Søskende
boede. Den fjerde, Faster Marie, boede i Andkjær, og så langt væk kom jeg først ved Laurits's
bryllup med Anna i Foråret 1928. Annas Hjem lå i nærheden af Faster Marie og Anders
Madsens Gård "Tidsvilde".-
En enkelt udenlandsrejse foretog jeg dog sammen med Forældre o g et par søskende til
Præstegården i Ryde, hvor Kaj Brask dengang var Præst.
Jenny Brask
Var min verden
dengang lille, var
befolkningstallet til
gengæld stort. Vi
var altid mindst
tolv om bordet:
Far, mor, to voksne
brødre og et par karle, to voksne søstre og en fremmed pige + 4 -5 ukonfirmerede børn, en
sommer lige efter første verdenskrig var der 18 personer. Mine forældre tog to tyske småpiger
fra Flensborg i pleje 3 måneder. - Desuden kom som sædvanlig Køben havnerdrengen Kaj
Brask, og hans familie, selv kusiner, var også flittige til at besøge os i ferierne. Mor tog dem
alle med åbne arme, jeg har aldrig hørt hende beklage sig over det store rykind. - Den sommer
husker jeg dog ikke.
Årene før 1928 kan jeg betegne som- Min lykkelige Barndom.
Johannes Krabbe har fortalt, at hans far sagde, - vi boede på solsiden af vejen. Hos dem var de
år præget af sygdom og død. Kr. Krabbe mistede to koner af tuberkulose. den første, Maren,
4
da Karen kun var 1/2 år, den anden, Peters og Marys mor: Katri ne døde i Fe bruar 1922. Jeg
kan svagt mindes, at hun lå syg i soveværelset. Hendes død berørte nok ikke Kr. Krabbes børn
så meget, de havde kun kendt hende som en syg - fremmed-, som de pludselig skulde dele
deres far med, og den meste tid havde hun været på sanatoriu m. Min altfavnende mor tog sig
meget af børnene på den anden side af vejen, Kr. Krabbe var nok lige ved at være jaloux, han
sagde en dag i spøg til Anna og Karen: når i alligevel vil være der hele tiden, må i da hellere
flytte derop- pigerne tog ham på ordet, og tog deres natkjoler med.
Da de var puttet i seng, kom deres far og tiggede dem om at gå med hjem.
Jeg husker ikke om de fik lov at blive natten over, men senere hændte det, når vi skulle være
"ene" hjemme, at de fik lov at "holde ferie" hos os. Ene hjemme står i gåseøjne, for der var jo
masser af voxne i begge gårde. Selv om mor var godt hjulpet med piger - hun havde aldrig
brug for at "søge efter dem" så var det dog hendes hoved det hele skulle igennem. Ikke
underligt at det "sprængtes" da hun var 48 år.
Mor og far blev gift, da mor var 19 år, og 23 år senere fødte hun barn nr. 13. Der var system i
foretagendet for det var hveranden dreng, hveranden pige. Midt i flokken døde en pige 10
mdr. gammel,så slutresultatet var 7 sønner og 5 døtre.
Den 5/10 1900 fik de Mikkel, kaldt op efter sin farfar og naturligvis hans yndling. Det var
ham dog en sorg at Mikkel ikke fik spor interesse i landbruget, men kun ville sidde og tegne.
Så kunne han vel tegne en gris til Gammelfå? Men, ak, drengen udbrød, da tegningen var
færdig: "Åh gammelfå- det blev til en telefonpæl" - Håbløst.- Der blev lavet en bred seng, så
Gammelfå kunne have Mikkel hos sig om natten.- Og det blev snart påkrævet med flere brede
senge. Der blev også lavet en børneseng, i stil med sovevær elsesmøblerne, med plads til 2 -3
børn. Mikkel kom efter konfirmationen i malerlære hos Østerby i Thisted, for selv om det var
kunstmaler han havde lyst til og evner til at blive, så skulle han have en "sikker" uddannelse.
D. 14/9 - 1902 fik de så Maren. Hu n fik en alsidig huslig og almendannende uddannelse :
Lærte at spille klaver, at sy dametøj (Far betalte for, at hun sad og kastede om sømme,
"skoede" sømme op og andet forefaldende arbejde, som var til stor hjælp for skrædderinden).
Hun blev elev i køkken et på Holstebro Missionsho tel, og hun fik plads som "selskabsdame"
hos et par ældre damer på Koldingegnen. Så hun blev et attrak tivt emne for egnens
giftefærdige mænd. Det blev som bekendt Niels Gade, der løb af med hende, og han var skam
også en flot og beleven mand. I det hele taget et smukt par.
26/3-1904 kom Laurits til verden, og han havde lyst til land bruget. Jeg husker ham som
forkarl hjemme- mest fordi han som sadan sad øverst på karlebænken i folkestuen, og hvis en
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.