Landsbyen Odby og dens slægter
To udgaver af samme fortælling
Landsbyen Odby og dens slægter (1. udgave)
Landsbyen Odby og dens slægter!
Een af de meget tørre somre omk. 1880 gik branddammen i Odby tør. Det var ret slemt for de bønder der havde husdyr, fordi man der havde kunnet vande både heste og kvæg. Thames Faster, hans rigtige navn var Thomas Nielsen, der ejede branddammen, talte med sine naboer bl.a. Kræn Lausten og Kræn Villadsen hvad de skulle gøre? De blev enige om at hjælpe hinanden ved at grave et stort hul lidt længere i vest. Da Thames, Kræn og Kræn fik gravet de øverste lag af engen, kom de ned i noget helt andet materiale, de standsede op--og kiggede på hinanden, og så sagde Kræn Lausten med sin pibende stemme: Thames, råbte han, ve´ do hwa do hå her -det er mergel! Ja det er æ også. Gå om på Odbygaard og snak med Maltinus, for han har forstand på sådan noget, for han gravede masser af mergel op af sin mergelgrav nede ved Uglev.---Ka du rende om efter Maltinus Niels Kristen. Niels Kristen Madsen var ham der kom i smedelære --og senere blev Bedstefar til Kbm. Kristian Krabbe . Niels Kristian rendte så på sine hjulben om på Odbygård, og Maltinus var straks interesseret. Jo sagde han, nu skal i gøre det rigtig! I skal begynde helt henne i vestenden, og så skal I grave, ligesom når i fylder møg, een bænk af gangen, for i kan tro at det vil sætte vand ind, når i kommer lidt ned i mergelen. Nu gik der bud til alle der havde gode heste, først til Thomas Poulsen på Knudbak, han havde de fineste jydske hopper med stamtavle.
Og Thomas´ broder Peder Skalshøj Poulsen på “Skalshøj” og endnu en broder Poul Pedersen Poulsen, der også havde et par heste, Han boede hvor Askov nu bor.
Den fjerde broder Mads Poulsen havde kun een hest som gik i spænd med en stud, så det duede ikke til mergelkørsel, og flere endnu kom og hjalp med heste, og mange med skovle. Mergelen var let at stikke skovlen i, næsten ligesom smør.---Det rygtedes hurtigt hvad der foregik i Odby, ja helt hen i Hellerød, hvor Niels Gades drenge Christen og Niels besluttede at rende hen og se på begivenhederne, og derfor ved vi at sådan gik det til.--Christen kunne jo ikke vide, at han blev ejer af Odby Dam 22år efter. Det blev efterhånden til et helt bjerg af mergel øst for dammen. Det var ganske rigtig som Maltinus havde sagt, vandet strømmede op som et kildevæld. og Tames Fasters husholderske rendte ned med melmadder og øl når sulten blev for slem, og Thames der jo havde høkerbutikken kom med høkersnapse og kardusskrå for at hæve arbejdsglæden.
Der skete vældige omvæltninger for Odbyboerne just i disse år. Det mest epokegørende var nok det vældige arbejde med togbanen.
Der gik mange timer for ungdommen og vel de ældre også med at kigge på tipvognene når de futtede frem og tilbage med sand fra draget, for at lave dæmning over søen. Og der foregik også store ting just i de samme år. Den mægtige store hollandske mølle var allerede rejst og var begyndt at tømme søen for vand, og da vandet var pumpet ud, begyndte kanalgravningen, da så det hele var tørlagt, blev der lavet en stor tromle med pigge i til at lave huller i søbunden, hvor drengen tjente en skilling ved at plante en bestemt slags græs. Karl Skomager var een af drengene -fortalte han mig.--Se, uden om søen var der sandet, sådan at der intet kunne gro i sommertiden, og derfor blev der gravet såkaldte landkanaler, som vandet kunne pumpes op i, og så ledes ud på de tørre egne, og det blev såre frugtbart. Nu kunne Thames Faster nok se, at der måtte folk til at at have opsyn med det nyinvundne areal, fordi det lå så langt fra hjemmet. Derfor lod han bygge et dejligt hus med stald i vestenden, sådan at når der blev bissevejr, kunne kvæget trækkes på stald, og huset kunne lejes ud til folk som kunne have opsyn med dyrene. Dette var 20 år før cyklen blev opfundet, derfor var det eneste transportmiddel ”benene” og hestekøretøj. Thames kørte da også hver dag sommeren igennem ned, at nyde sit nyindvundne domæne med sine to sorte heste fortalte Niels Kobbersmed. Maltinus lod også bygge et sådant søhus hvor digteren Anders Tuborg blev født. Hans digt en “drikkevise” og “Jens Rytters bedrøwt” haves!!
1903 plantede Niels Kræmmer og hans far Peter Kræmmer vores lille skov. Niels Kræmmer boede i vores søhus sammen med konen Marie og datteren Petrea og senere i 1905 Peter. Senere i 1907 ventede Maria Sinne en mørk aften. De gik udenfor og råbte efter hjælp. Ingen hørte dem, så tændte de tællelys i vinduerne - ingen så det. Niels Kræmmer var dødssyg af tuberkulose. Han døde 4 dage efter.
I disse år omk. 1882 havde folkene i Odby så meget at snakke om og hjælpe hinanden med, at de tænkte ikke så meget på at være uenige.---- Der blev nu nok et og andet, som der kunne skændes om Bl.a. Odby sø. Men det var ikke før 39 år senere. I 1921 brød fjorden gennem dæmningen. Det kostede en stor sum penge at få repareret dæmningen, og der blev aldrig den store græsavl der havde været.
Der skete også andre ting i disse år omk. 1880.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.