Hannæsbonden

Hannæsbonden Christen Jørgensen, Arup. Ved

N. Sodborg.

Og vaagner den danske Menigmand,
ja, vækkes han;
Jeppes Broder i luvslidt Brog
skyder af Skuldren sin Trældoms Aag,
træder som Herre paa egen Jord,
lysner og lytter til Lærkens Kor,
mens Frøet gror.
(L. C. Nielsen(1).

PAA den sydlige Del af Halvøen Hannæs, ud mod den
blaa Limfjord og den venlige, frugtbare Ø Mors med
sin bløde, bølgede Bakkelinie, ligger Arup Sogn, delt i
Sdr. og Nr. Arup, Amtoft og Fæggesund.
Der var langt til Omverdenen, Landevejen gik
nordpaa op gennem hele Hannæsland til Bjerget; der
var dengang ingen Dæmninger over Vejlerne, de store
lavvandede Bugter, som paa begge Sider af
Hannæsland skærer sig dybt ind i Landet. Lettere var
Adgangen til Udfærd ad Søvejen. Fæggesund var den
snævre Port mellem to Bredninger; gennem denne
Port gik Vejen ud i den vide Verden.
Fra Sundhøjene paa Højderyggen Øst for Sdr.
Arup By er den herligste Udsigt ud over Thisted og
Livø Bredninger. Mod Øst Fur og Livø som to store
Kæmpefugle og længst ude Himmerlands Bakkerne,
der strækker sig mod Syd, saa langt Øjet naar. Hvide
Kirketaarne hæver sig op over Landskabet; højest og
længst ude mod Øst Næsborg Kirketaarn, hvidt og
alvorligt, som et Sømærke. Mod Vest blaaner Thisted,
Bredning langt, langt ud mellem Mors og Thy, men de
høje, stejle Bakker ved Hov spærrer for Udsigten ud
over Thyland.
Heroppe kunde en vaagen, ung Mand paa en
tindrende smuk Sommerdag nok faa Udlængsel ud
mod alt det mærkelige og skønne ude i den store
Verden, ud mod Eventyret, som laa og ventede der
langt ude i det fjerne - bort fra de dagligdags hjemlige
Forhold, der kunde blive saa trange, saa lillebitte
smaa.
Her paa Sundhøjene har maaske ogsaa den Mand,
om hvem her skal fortælles, i sin Ungdom staaet og
med længselsfulde Øjne fulgt Sejlerne, som gennem
Fæggesund stævnede ud mod fremmede Lande og
Kyster. At hans Udlængsel og Fremdrift var større end
hos de fleste af hans Bysbørn, og at hans Tanker gik
langt ud over Hannæslands Grænser, det har han selv
aflagt Vidnesbyrd om i sit Liv og i sin Gerning. Han
sagde engang om sig selv: ”Aa, ja, a er kuns en ringe,
ringe Mand, men mi’ Tanker, mi’ Tanker, di goer ud
over hele Jorden.”
- - -

1 Af ”Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Jubilæumsskrift”.
Christen Jørgensen fødtes i Arup d. 1. April 1803.
Hans Forældre var Gaardfolk; Faderen hed Jørgen
Kløv.
Der er ikke meget at fortælle om hans Barndom og
første Ungdomsaar. I Sognets Skole nød han den
sædvanlige Undervisning og blev som andre
ordentlige Mennesker pænt konfirmeret i 1817 med
Karakteren: God Kundskab og Opførsel. I de følgende
Aar gik han hjemme som de fleste andre unge i Arup,
i den hjemlige dagligdags Tummerum. Var der Tider,
da hans Sind længtes udefter, og Tankerne gik langt af
Led, hvad kunde det saa hjælpe, der blev ingen
Udfærd for det. Hvorfor skulde han vel ogsaa ud, vilde
de ældre og erfarne sige; der var da nok at lære
herhjemme, og hvorfor skulde han ikke være ligesom
alle de andre. 22 Aar gammel siger han om sig selv, at
han aldrig har været over 4 Mil borte fra sit Hjem.
Dog higede hans Sind fremad; sine Kundskaber
udvidede han ved Læsning af gode og oplysende
Bøger, som Sognepræsten Pastor Mejer i Øsløs var
flink til at laane ham; den venlig Pastor forstod
maaske nok, at der boede Kræfter i den unge
fremadhigende Mand.
Det var ogsaa hjemme i Arup, han fandt sin
Fæatemø. Hun hed Anne Kirstine Andersdatter og var
Husholderske hos sin Far i Sdr. Arup. Ved deres
Bryllup havde en Rimsmed derudi Staden forfattet et
helt langt Rimværk med følgende højstemte Indgang:

Tob. Bogs 10 . 14 . -
Børn! Gud, ja Himlens Gud give Eder god Fremgang.

”Som et velment Brudeønske
til
Brudgommen agtbare og velforstandige Ungkarl Christen
Jørgensen, Arup,
og Bruden
dydige og gudfrygtige Pige Anne Kjerstine Andersdatter, Arup.

Riimviis forfattet og leveret den 4de Juni 1825,
da de højtideligholdt deres Bryllups -Fest i Brudens Fødegaard.
Fremsat af een, der af et trofast Hjerte lader den højeste
Velsignelse nedbede over dette elskelige Brudepar.”

Han er nu altsaa traadt ind i Mændenes Rækker.
Nogle Aar efter overtog han sin Svigerfaders Gaard i
Sdr. Arup, og hans Manddomsgerning begynder.

* * *

Allerede paa det Tidspunkt gaar Christen
Jørgensen og tumler med nye Tanker og Ideer, særlig
med Henblik paa Jordens Drift. Han ser klart, at baade
han og hans Standsfæller skal bort fra den gamle
overleverede Driftsmaade og ind paa en mere intensiv
Dyrkningsmetode gennem Vekseldrift.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.