Besættelsen
For 100 år siden sluttede 1. Verdenskrig. 1914 til 1918.
Det var lige begyndt at gå rigtig godt, efter den frygtelige 1.VERDENSKRIG 1914 - 1918
Så kom Børskrakkket i Wall Street 1929.
Arbejdsløshed over alt.
Sult i Byerne. Børnene kom på landet for at blive ”fedet op!”
I Tyskland var det særligt galt.
De var blevet taberne i 1. verdenskrig, og var pålagt skrappe sanktioner og erstatninger.
Hitler satte gang i produktionen. Og i oprustning! Blev beundret af mange, også her.
Beundringen blev nok lidt mindre, da der i løbet af 30erne kom rygter om nazisternes behandling af jøder
og andre minoriteter.
Og da de begyndte at overskride grænserne, først Polen, så Frankrig - for at få ”lebensraum”, så var det nok
for det meste slut med beundringen!
1. Sep. 1939 Polen
3. Sep. 1939 England og Frankrig
9. April 1940 Danmark - Norge
7. Dec 1941 Pearl Harbor Japan – USA
______________
Foto: Martin Østergaard
9.april 1940!
Om formiddagen kom køretøjer forbi på landevejen. – Motorcykler med sidevogne og biler – Flyvemaskiner
i luften -
Over byområder blev der kastet flyvesedler.
Den nye skole i Hvidbjerg blev overtaget af besættelsesmagten, som brugte den helt til slutningen.
Der blev en trykket stemning!
De billeder jeg har, er næsten alle, fra efter kapitulationen.
Skoler og andre bygninger blev taget i brug af besættelsesmagten, i løbet af de første år
___________
Den første episode jeg husker er fra sommeren 1943:
Tyskerne var jo rykket ind i Danmark 9. april 1940 , 2. verdenskrig var i fuld gang.
Far fortæller:
Indtil sidst i 1942 var der kun modgang for vestmagterne, men da omsvinget kom, kunne det straks mærkes
mennesker imellem. Mange fik lyst til at byde fjenden trods. Et lille eks. fra den hjemlige front: Tyskerne
planlagde en telefonlinje fra Nordnorge til Sydfrankrig.
Der blev målt ud og sat mærkepæle bl. a. gennem vores mark. Det syntes Christen , på 4 år, og jeg ikke om,
så under en marktur tog vi disse markeringspæle med os hjem.
Kort tid efter mens jeg havde kværnen kørende i laden og jeg gik og puslede med et og andet der, kom der
en tysk soldat ind i laden og sagde noget tysk snak til mig, og da jeg ikke forstod tysk sagde jeg "hwa" ?
Nu var jeg nok noget oprømt i de dage, fordi de allierede nylig havde kæmpet sig ind i Sicilien (9. juli 1943),
så der hoppede en lille djævel ind i mig, da jeg svarede ham på dansk og sagde Sicilien.
Tyskeren snurrede rundt og forsvandt.-- Kort efter mens jeg stadig gruttede, kom den gode tysker med
forstærkning af tre andre krigskarle på besøg igen, men denne gang skulle jeg nu ikke have snakket om
Sicilien, jeg var stadig for dum til at forstå tysk, så også de måtte gå med uforrettet sag.
Nu syntes jeg vist at det var bedst at komme lidt hjemmefra, så jeg cyklede til Uglev til barberm.
Kongensgård.
Da Niels nok var halvfærdig med at smuksere på mig, kom politiet til døren og ville tale med mig og udenfor
var der opmarcheret en del af den tyske værnemagt.
Jo, men nu skulle jeg da først gøres pæn, så der gik nogen tid med dette. Jeg tror nok de gode Uglev
borgere var noget nysgerrige efter viden om hvad den stakkels barber dog kunne have gjort.
Vel kommen hjem til mig sammen med politi og den tyske krigsmagt spurgte politimanden om jeg havde
taget disse famøse træpæle.
Jo, det havde jeg, for de stod da i min mark!
Christen blev så sendt hen i tømmerstuen hvor de var gemt, for at hente dem, men han afleverede dem til
politimanden "Rasmussen" med ordene "dem ska i tyskere et ha”!
Og så var det Rasmussen syntes han måtte belære mig om, at man skulle holde sig fra tyskernes gulerødder,
men jeg mente at det var tyskernes gulerødder der var for langt fremme.
_______
Vi boede jo lige ved hovedvejen, og som jeg husker det, var der soldater det meste af tiden.
Der var ikke meget dramatik i det.
Der var en lyttestation ude ved fjorden, i nærheden af Strandbjerggaard, der var en af karakteristiske
rødmalede barakker derude, hvor der boede nogle få soldater.
Og der var jo indkvartering rundt omkring. I hvert fald en overgang, var der hovedkvarter på Odbygaard.
Jeg husker en gang da far var i gang med aftenmalkningen, der kom en ældre soldat ind i stalden og han
ville gerne i snak! - Så far gav ham en sjat mælk i et spandelåg. Han havde måske selv et lille landbrug og
familie derhjemme?? – Jeg synes selv, at det er mærkeligt, at jeg lige husker det!
Noget med, at det var hyggeligt når far malkede.
Jeg husker også, at en gang hen mod slutningen hvor de allierede var kommet langt op i Tyskland.
Min mor lyttede til den danske udsendelse fra BBC for åbent vindue.
En ganske ung soldat kom hen og spurgte: Hvad er det de siger?
Og mor svarede, at de fortalte, at nu var englænderne oppe i nærheden af Hamborg. ”Og det er da godt,
for så får det vel snart ende!”
Så græd den unge soldat og sagde: ”Nej, det er ikke godt, for der har jeg mit hjem og min mor!”
Det var også noget, der gjorde indtryk på mig, der stod ved siden af ham.
____
Modstandsbevægelsen på Thyholm?
H. C, Toft havde overtaget ”Bjørndalgaard” 1. november 1943.
Han deltog i et møde i Thisted i marts 1944, hvor det blev besluttet at danne nogle modstandsgrupper.
H. C. Toft skulle forestå dette i Sydthy, og i september 1944 var den første jernbanesprængning.
Så vidt jeg kan se, har der været 4-5 sprængninger på Thyholm.
Om en af de sprængninger er en sjov historie.
Min lillebror og far kørte for ca. 20 år siden til Struer, for at besøge Hartvig Pedersen, som havde været
stationsarbejder i Uglev. Og med i modstandsarbejdet -
Hartvig kunne følge med i, hvor langt togene med vigtige transporter var kommet, så sprængningerne
kunne foretages på de rigtige tidspunkter!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.