Aal fra Hellerød
- 1 -
Christen Th. Gade begyndte efter
overtagelse af gården »Nr. Kappel« i
Hellerød i 1835 at opkøbe stude og gæs
til videre salg. Studene blev drevet til
Tønder og gæssene til Slesvig.
Chr. Th. Gade tog imidlertid også
nogle år efter overtagelse af gården et
nyt handelsfelt op, idet han begyndte
at opkøbe de omkringboende fiskeres
fangster af ål.
Alle disse aktiviteter fortsattes af søn-
nen Niels Gade, der i 1877 overtog
»Nr. Kappel«, men efterhånden med
ålehandelen som det vigtigste, og det var
ret store partier, der blev omsat hver
sommer. Når det blev ved den tid, at
fiskerne skulle levere deres fangster,
som til dels var blevet opbevaret i hytte-
fade, blev der sat kar og trætønder op nær
ved brønden på gårdspladsen på »Nr.
Kappel«, så man kunne samle ålene, in-
den slagtningen og renselsesprocessen
begyndte. Dette blev foretaget af 4 -6 ko-
ner og piger, der sad på skamler og stole
ude på gårdspladsen. Dog kunne det ske,
at laden blev brugt, hvis det var regn-
vejr.
Der var forud bestemt nogle leverings-
dage. Nogle kom kørende med heste-
vogn, andre med trillebøre, og en del kom
med ålene i fiskekurve, som de bar på
ryggen.
Alle ålene var snøret ind i gammelt fi-
skenet, de var jo spillevende. Ålene blev
vejet ind på en meget stor bismervægt,
hvor der blev stukket et grebskaft ind i
den trekantede bøjle, og hvorefter skaftet
blev lagt på skuldrene af både køber og
sælger - så var der jo kontrol på vægten
samtidig.
Nogle dage i forvejen kom der med
posten en stor, gul konvolut med 2 store
segl på bagsiden. Det var et pengebrev fra
Holstebro Bank. Kuverten blev gemt
imellem tøjet i en skuffe i kommoden,
der stod i soveværelset.
Tønderne, der blev brugt, havde facon
lige op og ned, og det var flettede træ-
bånd, der holdt dem sammen.
Til skylningen og transporten til ned-
saltningsrummet blev brugt pilekurve,
som var specielt fremstillet til formålet,
og som kunne rumme 3 skæpper i
modsætning til alm. kurve, der kun
rummede 2 skæpper. Efter slagtning og
rensning blev ålene saltet ned i store fir-
kantede cementbeholdere, og med store
fangster også i trætønder. Det var meget
travle dage, og der var blod og indvolde
over det meste af gårdspladsen.
Efter en vis saltningsperiode blev
ålene taget op af saltlagen, hvor de hav-
de været pakket ned med megen omhu -
ålene lå i lag - hoved til hale - og nogen-
lunde i størrelsesorden, og det var mær-
keligt nok store ål næsten alle sammen.
Alene blev så udvandet, renset for
salt, tørret af med klude og hængt op
til røgning.
Røgningen var en speciel proces, der
foregik med megen omhu. Hver sommer
blev der til dette formål gravet »flad -
tørv« i Engkjær. Disse »flad tørv«, der
var store, flade tørv med græs på, var ret
tynde og afgav megen røg og kun lidt
varme.
Maskinhuset eller rettere sagt vognhu-
set blev brugt til røgningen, og alle
vogne og redskaber blev flyttet ud for
at give plads.
Ål fra Hellerød
efterspurgt over hele Jylland
Af Chr. Gade
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø
Årsskriftet for 1980 (6. årgang ). Siderne 12-15.
- 2 -
Der var ingen loft i huset, men bjæl-
kerne tværs over rummet sad meget tæt,
og der var stråtag på, hvilket var nød-
vendigt for at holde på røgen.
Alene blev sat på spidsede pilestokke
og hængt op på bjælkerne. Tørvene blev
sat på højkant på lergulvet 2 og 2 tæt på
hinanden, og der blev lagt en halmvisk
ind imellem til at tænde op med. I de
par .ind røgningen varede, blev der holdt
nøje kontrol med røgudviklingen.
Der måtte ikke udvikle sig åben ild el-
ler gnister, da dette ville forstyrre røg-
ningsprocessen og jo også kunne an-
tænde stråtaget, så der var anbragt span-
de og kar med vand og klude i, så det var
let at dæmpe ilden ned.
Reguleringen af lufttilførslen for at få
den rigtige røgmængde skete ved, at
nogle løse mursten forneden i muren
kunne tages ud og ind efter behov,
medens der var stoppet ved dørene med
gamle sække. Ved røgningen fik ålene en
fin, blank farve, mest i blåt og guldagtigt,
og det så skønt ud, når de store portioner
ål var færdige til nedtagning.
Så skulle ålene jo sælges, og det
var ikke heromkring, der var et marked
for denne specielle vare.
Ålene skulle og kunne let sælges i
Østjylland, i daglig tale kaldt »æ Øster-
land«, idet det var en meget velsmagende,
men også ret dyr spise, og østjyderne
havde flere penge end vestjyderne, lige-
som jo også flere af de store byer lå på
de kanter.
Der blev kørt to salgsture om året,
nemlig forår og efterår. Transporten
foregik med hest og vogn (se billedet),
og det var samme rute, der blev fulgt hver
gang.
Almanakken var med til at fastlægge
tidspunkterne for turene, som dog
kun afveg ganske lidt fra år til år, idet
det jo var de forskellige markeder og tor-
vedage, der gav stadeplads til salget, og
disse var jo opgivet i almanakken.
Markeds- og torvesalget gav den stør-
Christen Th. Gade klar til en handelstur sydpå.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.