Landsbyen Odby og dens slægter
To udgaver af samme fortælling
N.M. ejede først en gård på Randersegnen, men da Bjørndalgård blev til salg i 1907, vendte han tilbage til Thyholm og købte den. Han frasolgte straks jorderne øst for gården. sammen med kridtgraven og kalkværket, og kom således til at sidde næsten gældfrit i en dejlig stor gård. Det var måske grunden til det store overforbrug, som endte med fallit først i trediverne. Så flyttede N.M. sammen med sin kone Ane ned i “Hebsgård” som nu var bleven til en bitte ejendom til et par køer.
Halvbroderen Kræn Vestbjerg der blev gift med Anes søster Sine Købte Fjenhøjgård i 1912 da var
Kresten 20 år. Den gård var for bitte til Kresten. Han solgte til sin far Anders Madsen og købte en stor gård i Visby, og troede han skulle være herremand, efter hvad man fortalte! Det blev desværre
også til fallit. De endte så efter flere flytninger i “Brittas keramik”.
Efter de mange turbulenser endte de med at have det godt.
Tilbage til beretningen om Odby sø og den store mølle, som jo var hjertet, om man så må sige, i foretagendet. Det må have været førsteklasses kram, for den arbejdede i 40 år. Der sagdes at den kunne tømme søen i tre dage når det var storm. En Dreng Peter Råby kaldet Pe Skjønnøj tog en gang en tur rundt med vingen. En sådan hollandsk mølle er indrettet som et hus med plads til kværn, som kunne behandle bondens korn, både til grutning til husdyrene og mel til brødbagning. Sømøllen var kun beregnet til at trække en stor såkaldt snegl som kunne løfte vandet omk.2 meter. Der var dog indrettet et stort kammer til møllepasseren. Der blev hvert forår forhandlet om løn til én eller anden ansøger til embedet. Den jeg husker bedst er Tolle Ajs, fordi han kunne klinke lerfade. Det vil sige når der var ”gået skår" i lerfadet kunne han, på forunderlig vis gøre det tæt. Jeg var mellem 8 og ti år da jeg vandrede til søs med fadene. Jeg husker ikke årstallet, da den store mølle blev revet ned.
Det er troligt at den blev ødelagt i 1921. Da blev nemlig dæmningen gennembrudt i en hård storm
Og søen fyldt med saltvand. Nu kniber det med hukommelsen!! Mon det var omk. 21-23 der blev lejet et monstrum af en traktor af Niels Odgaard i Stenumlund. Det duede ikke!! Så blev der købt en vindmotor og installeret en mindre snegl, fordi den var kun halv så stærk som den hollandske.
Den gode hollandske træmølle kunne tåle vesterfjordens salte vinde. Det kunne jernmøllen ikke.
Ajs Madsen, - min karl - og Odbygårds Robert Råby smurte en tyk lag maling på i 1937? Til sidst blev den rustne mølle solgt som gammel jern til Thøger i Oddesund. Derefter vi lejet Traktor af Hummelshøj i Ydby. Det blev dyr. Han skulle nemlig passe dyret når det kørte. Det var kun et år.
? 1938? Købte vi en vandløfter på Hurup maskinfabrik og Hornstrup installerede elmotor, men den gode økonomi blev borte i 1921.
Det var ikke rart at være opkræver, som da Poul N. Pedersen kom i sit lovlige ærinde på Knudbak, meget bydende, at nu skulle han gerne ha, restancen, Jens Poulsen kom med en Chek på mange tusinde Kroner, som han lige havde fået hjem for hvidkløver.
Poul blev fra at være den store Mand meget lille. Han ku´ ikke gi´ tilbage.---- Hwa´er do for en raltrøw. - kommer å kræv penge ind, å ka eet gi tebåg!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.