Hannæsbonden

1840 15/8: Orkan, som slog vort østre Hus ned, som er
anden Gang, og var nærved at have taget vor Lade,
er vel Skade for omtrent 20 Rdl., men Korn blæste
ikke stort af, da det regnede.
1841 3/3: Paa Lyvland (Livø). - 3/4: En stærk
Jordrystelse imellem Kl. 3 og 4 om Eftermiddagen,
da Anders Ingvarsen stod for Præsten med sin
Brud, saa Folk blev forskrækkede og for ud af
Kirken. - 20/8: I Dag forsamlede om
Provincialstænder.
1842 2/2: Gaar til Viborg. - 9/2: Hjem gik - østen om. - 30/5: I Viborg. - 18/7: Kongen i Thisted. - 29/7: Tog
jeg fra Aalborg til København, var der i 7 Dage. - 8/9: Vor Degn ude med Dommen. - 8/9: Udgav jeg
Skøde; jeg tabte ved begge Retter Sagen om
Contrakt og Skøde, c. 200 Rdl. - 17/9: Døde min
Fader Jørgen Kløv.
1843 28/7: Kørte op til Agger Kanal med min Kone, 6
Folk paa Vognen, kom igen om Natten. 28/9:
Præmiepløjning. - 3/12: - Vor Fader (C. Kiergaard)
døde i Nat Kl. 4 slet, han blev syg d. 31. Oktober. - 14/12: Begravet, Præsten 5 Rdl. for Prædikenen.
1844 25/1: Saa stor en Fog og Frost, at der ikke har
været Mage til i mange Aar. 30/5: Druknede 6
Fruentimmere og 1 Mand i Fæggesund.
1845 4/3: Døde min Moder. - 28/11: Slagtede en Ko,
som Ingvar havde købt det halve af; dens Vægt var
15 Lspd. Kød, 3½Lspd. raa Tælle, Huden 4 Lspd.
3 Pd., var bleven gyvet i 6 Uger.
1846 9/9: Den gamle Gase død, som vor Fader havde
med sig fra hans Gaard; da var den 7 a 8 Aar gl.,
altsaa 19 a 20 Aar ialt. - Saa Prinsen i Østerild. 31/12: Efter min Købmands Regning har jeg brugt c.
70 Potter Brændevin a 17-20 Skl.
1847 2/1: Gik til Thisted ligefrem over alting, ingen
Tider bedre Gang. - 19/1: Nattefrost i lang Tid, godt
Vejr. Faar gaar ude, synes at blive lidt Foder, i
Thisted med Konen, som købte for c. 8 Rdl.
1849 24/1: I Thisted med 7 Tdr. 2-radet Byg og kørte
løbsk om Aftenen og havde nær forlist begge
Heste, da de satte fra Skovsted og ud ad Lønnerup
til, men kom dog over (Vejlen) og hjem Kl. 10. - 9/12: Lave Vande ved Løgstør, saa der ligger 25
Fartøjer og kan ikke komme over.
1850 26/3: Min Søn med flere af Sted til Orlogs. – 30/9:
Min Søn hjem igen, fik Bagbud i Aalborg. - 20/5:
Kørte til Aalborg med 11 Matroser, godt Vejr. - 29/10: Fik 4 Stude for vor sorte Aaring, en meget
stor og pæn Stud koster kun 12 Rdl.
1851 2/3: Gjorde Krigerbal og fik 1 Rigsdl. for Par
med 2 Gange varm Spise, men 3 Retter Mad til
første Maaltid, én Gang Kaffe, 2 Gange Puns.
1852 12/7: I Dag af Sted til København, godt Vejr - I
Kbhvn. Kl. 7; ca. 4 Timer til Aalborg, 7 i Dito, 14
til Kbvn. — 14/7: I Sorgenfri og Lyngby . . . saa
Drewsens Gaard, Hjortekær, Dyrehauge,
Charlottenlund. - 15/7: I den Botanisk Have,
Matrikels-Kontoret. — 16/7: Thorvaldsens
Museum, Malerisamlingen, Tivoli o. s. v. 18/7: Til
Roskilde, i Kirken, til Holbæk. - 19/7: Fra Holbæk
over Fjorden 24 Skil., kørte 1 Mil for 3 Skil., gik ½
Mil. (Han besøgte Udtørringen ved Lammefjord).
1853 16/7: Nu skal jeg give en Daglejer til Høst 24
Skil. om Dagen; det er Poul Madsen. - 9/9: Til
Lerup Marked, købte 1 Helmus for 11 Rdl.,
Plougstud for 30 Rdl., 1 Ko for 27, 1 for 18 og 1
for 12 Rdl.
1858 3/1: Stangede mange Aal paa Melfjord. Blæst,
ellers meget godt Vejr, saa der næppe har været
Mage til Vinter.
1860 14/4: Satte c. 90 Gran, 90 Esk, 60 Ahorn, 10 Elm,
10 Eg foruden Pil og Poppel.
1861 10/4: Farer omkring at faa Underskrifter at
Vejlerne maa inddæmmes. - 11/4: En svær Kuld’. - 26/7: Fik mit højre Ben neden Knoglen i Stykker.
Landmaaleren er her at sætte Skel mellem Fjord og
Land.
1862 10/10: Til København om Vejledæmning. - 24/5:
Var her en Ingeniør Baun fra Ministeriet om
Dæmning.
1864 5/2: Rømmede Dannevirke i Aftes. - 5/5: Der er
kommen mange Dragoner over Fæggesund, og 4
Kanoner. - 14/5: Kom Dragoner, saa vi havde 13
Heste og 12 Karle.- 20/5 Bestemt til Sygestald. - 26/5: Nu 20 syge Heste, med Lungesyge og
Sadelbrud. - Juni: Havde Sygestald for 3de
Dragonregiment og havde fra d. 20. Maj til 19.
Juni inklusive ca. 400 Heste á 1 Skil. daglig og 80
friske á 2 Skil. daglig. - 29/6: - Kom en stor
Mængde fra Mors over Fæggesund og skulde ud
ved Frederikshavn, som der var mange, der maatte
køre til, men vi blev fri, da vi havde tvende Heste,
som havde faaet Lungesyge fra Sygestalden, og
som ikke maatte bruges en Maaned efter d. 24de.
1865 15/2: Har været i Struer paa Is, varede i 4 Dage, c.
12 Gr. Frost. - 6/9: Kørte til Stadil Fjord.
1868 15/7: Tog med Dampskibet til Aalborg, var
omkring Vildmosen, meget Vand, en unyttig
Ejendom. 4/8: Opskaaren, varede i 8½ Dag. - 10/8:
Indhøstet. Det kunde rummes vesten i Øster Lo. 1
Td. Sæde med Byg i 1 Førring.
1869 8/4: Anders podede og satte 7 Podekviste i én
Podestamme. - 3/7: Af Sted paa Jernbane fra Skive
til København. - 4/7: Med Bane til Odense, der om
Natten, gik paa Fyn, et dejligt Land. Fra Nyborg til
Hillerød der om Natten, ogsaa et dejligt Land.
Derfra til København til det 11te Landmandsmøde,
meget fornøjeligt. Laa i Kbhvn. i 2de Nætter, 3
Mk. for hver Nat af Seng. Det kostede min Søn og
mig 13 Rdl. paa Banen, 8 Rdl. paa Damperen, i alt
ca. 38 Rdl.
1874 25/1: Døde min Kone efter ca. 2 Dages Smerter,
ventelig af Gigt. Doktoren var ved hende 2 Dage
før. 5/2: Begravet og prædikede Præsten, ham gav
jeg 4 Rdl., Degnen 2 Rdl., circa 50 Mennesker.
Begravelsen varede i 3 Dage. - 15/5: Blev kørt paa i
Thisted; jeg blev bragt paa Sygehuset og var der i
4 Dage, men skulde have været der i 8 Dage. - 21/5:
Min Søn til Forlig med L. P. Knudsen og blev

henvist til Sag. Jeg er daarlig, siden jeg kom hjem,
og kan ikke røre det ene Ben. –

* * *

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.