Gertrud
Harboøre den 10/11 1898
Kære lille Gertrud
Du må endelig undskylde at jeg ikke har skrevet før men jeg har næsten ikke haft Tid. Du fik vel Hanskerne og Kammen jeg
viste ikke hvor jeg skulde gå hen og få sådan noget sort til Kjolen derfor lod jeg det være.ved du hvad Hanskerne kostede,
de kostede 55 øre og Kammen 20 øre jeg kom ikke hjem før tirsdag fordi Vejret var så grim og Tirsdag Morgen fulgte Lars
med mig op til Stationen og med Toget var der så mange da det jo var Novemberdag, Niels Villadsens Kones Søster Lise
hende kender du vist godt rejste til Hygum Præstegård at tjene et År hun skal have til Løn 1,25 Kroner. Der var en Mand i
Humlum som skulde køre hendes Skab til Lemvig, og så kom jeg op at køre med dem, da vi kom til Lemvig traf det sig så
heldig at Kristian Klemmesen var i Lemvig og så kom jeg op at køre med ham hjem da vi kom nær hjem mødte vi Kirstine
Lyng som gik hjem fra hendes Tjeneste og så blev jeg buden til Fødselsdag hos hende denne aften så jeg kom lige hjem og
fik noget at spise og så afsted igen men nok er det Moster sagde, at de var meget glade ved at jeg var kommen hjem, om
aftenen morede vi os Virkelig godt, Kjære Søster nu vilde jeg gerne om du ikke vilde sende mig din og Martins Fotografi og
jeg måtte give Kirstine den fra dig hun er min bedste Veninde heroppe. Den 20 November er det Maries Fødselsdag og så
skal jeg også til Gilde der. Jeg kan hilse dig fra Martin, han var heroppe i går men ikke hos os, han var på lyng og gik derfra
til Kirke og til Møde om aftenen. Moster var til Kirke om Formiddagen og til Møde om Aftenen jeg var der kun om Aftenen
og havde nær ikke fået talt med Martin vi var på vej hjem, men så kom vi i Tamker om at det vist var klogest vi gik tilbage
igen, og så traf jeg Martin som lige straks skulde afsted, så der var ingen Tid til lang Samtale. Det første Moster mig med om
Morgenen var : Det var grov at Martin ikke vilde komme herom ad vi havde ventet ham og vi havde fået vores Sengeklæder
hjem at skulde ligge i. Jeg skal hilse dig fra Moster og Laust.
Vil du ikke Hilse Maren Jensen at hun skal endelig skrive til mig, så snart hun kommer i hendes ny Plads. Hils også Hanne
og Mads Anton og sig Tak for den Tid jeg var hos Eder. Jeg glæder mig til Julen når i kommer herop.
Moster og Johanne til Søren Lyng er henne og besøge Moster Maren så jeg må slutte for jeg skal ind i Butikken og Vejje lidt
op .Skriv endelig snart igen mange Venlige og kjærlige Hilsner fra din Søster.
Kirstine Laursen. Harboøre pr. Lemvig.
Tirsdag Aften Kl.7 1/2 1898
6/12
Kære lille Søster!
Tak for dit Brev, allerfærst vil jeg lade dig vide hvordan vi har det med Helbreden, Laust og Moster ere som før, jeg har
været meget Syg i den sidste Uge, jeg har lagt til Sengs i tre Dage, jeg var meget Syg, jeg kunde ret selv mærke Sølleheden
det gjirde så ond i Siden og det var som om det var så tomt og så sølle og jeg kan mærke at dersom det bliver til et
Tilbagefaldefter så lang Tider Raskhed vil jeg måske ikke kunde leve ret mange År, men dersom det vil vedblive at være
som i gamle Dage kan jeg måske leve den almindelige Alder ud men jeg tror dog at min gamle Sygdom vil gøre Ende på mit
Liv thi jeg tror aldrig at jeg bliver andet end en Stakkel med et ulægeligt Sår nu du må aldrig sige det til nogen thi kære
Søster alt beror jo på Guds Velsignelse--- Jeg har det jo godt de er gode ved mig og Moster siger vi vil nok have noget godt
af dig når du er Rask men når du er Syg skal vi nok være gode ved dig, og jeg lider jo heller ikke ont imod så mange. Kære
Søster jeg ved ikke om der er begået en Forandring med dig du skriver altid så alvorlig Formanende til mig og jeg vil godt
tilstå at jeg ofte følger mine Syndige Lyster men når du bede for mig og jeg i Aften når jeg kommer til Sengs vil bede min
kære Fader i Himlen således således tør vi arme Mennesker jo sige om Tilgivelse for Jesu Skyld vil han nok for sin store
Barmhjertigheds og Kærligheds Skyld i min relsers Navn Skenke mig Freden og den evige Salighed. men når jeg fristes til at
begå en Synd angrer jeg det gerne altid bagefter og beder men alligevel vedbliver jeg i Synden men jeg må klynge mig til
Gud thi uden ham kunde vi slet intet gøre -o- bed for mig kære Søster at jeg kan ved Jesu Hjælp blive Frelst og vige når
Fristeren kommer og vil lokke mig til Synd da må vi bede Gud om at han vil bevare os fra alt ont så skal vi se det gar kære
lille Søster Moster taler Tidt om, om jeg aldrig vil til Alters o jeg kan ikke rigtig forstå det - o - Søster dig tør jeg betro alt -
forstås der ikke ved det at man ydmyg Angrer sin Synd der kan hente Tilgivelse -o - jeg vil i Aften bede Gud om at tilgive
mig og ikke alene det så sandt hjælpe mig Gud - modstå Fristelsen. Moster sagde: uden i æde mit Kød og Drikke mit Blod
komme i ikke ind i Guds Rige og det slog ind på mig. Nu vil jeg med Guds Hjælp ikke lade det blive ved gode Forsætter
men til i Virkeligheden at blive et sand Guds Barn.
Fra din Søster Kirstine L.
Brænd Brevet for her står jo meget ingen må se
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.