Hvad jeg husker om verdenskrigen
af Martin Gade, januar 1995
Der lå 36 store faldskærme på lager hos Kr. Møller, de var vistnok vaskede og gjort i stand af Kr. Møllers Mor og Søster. Halvdelen blev sendt til Hvidbjerggruppen, så var der 18 til os, nogle af de sidst tilkomne måtte nøjes med 1/2. Jeg fik tildelt en hel hvid, vi byttede så lidt rundt med de der fik de farvede, røde blå. Når vi fik tildelt disse faldskærme var det god betaling for vort natlige arbejde. Af vor faldskærm blev der Brudekjole, Dåbskjole og mange Skjorter m. m.
Disse piger som jo altså ikke kunne modstå de flotte tyske krigere, blev selvfølgelig ikke kaldt til forhør, det var der så nogle ungersvende der tog sig af, idet de iførte sig gasmasker og sakse, fik mændene listet ud, og pigerne straffet. Det var ikke helt lovligt, så efter en tid blev de skyldige fundet , og de fik vist en lille bøde.
Da jeg blev mistænkt for at stå bag dette, udtænkte "Bette Drees" en fæl hævn: Den næste nytårsaften drak han og hans venner: Poul Ludvig og Holger Olsen sig mod til. De fik fat i nogle stokke og for hver rude de knuste råbte de "Gestapo".
Det hørte og så vores Pige "Mary", og hun mente, at een af dem havde en rød Trøje på. Jeg havde Drees mistænkt, så jeg besøgte ham dagen efter-- han havde en rød Trøje på - samme aften var der knust ruder på netfabriken og ved P. Borre, han var nemlig kommunekasserer-.
Drees sværgede med fingrene rakt op, at han havde ikke knust ruder. Da politiet besøgte ham, havde han ikke den røde trøje på. Da han med sine kammerater var mistænkt, blev han taget med i arresten, men de nægtede stadig. Så lavede Politiet en genistreg. De bildte Dreeses kone ind, at de var gået til bekendelse. Nåh, jo, det var rigtig nok.- En tid efter kom Poul Ludvig til døren for at bede om forladelse, og vi var venner igen.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.