Helleriis

37) Til Gdr. C. Riis, Helleriis 25/7 1867 Fra Kr. Mikkelsen Tøving
Kære Svigerforældre og Sødskende.
Tak for Brev af 17/7 hvor I alle er raske, men det gør os ondt for Jens og hans Kone med deres Lille, haaber paa
Bedring. Vi kommer Lørdag 8 Dage hos Eder. Studehandlen er gaaet rask. Fader har solgt hans til Kr. Dahlgaard i
Tødsø. Velsignet Vejr med Regn og Varme og Kornet staar godt. Hilsen fra kjære Ane Marie o g de smaa samt
Eders i taknemlig Erindring. Kr. Mikkelsen.

38) Til Gdr. C. Riis, Helleriis 3/8 1867
Fra Ane Marie Pedersen, Gammelby.
Kjære Svigerfader. I venter efter vores Mor, men jeg har overtalt hende til at blive til næste Lørdag, selv om hun
længes lidt hjem. Men af Kærlighed til os klare I og hun Jer, for vi kan ikke undvære hende saa meget vi har at gøre
og kun har en Lillepige til hjælp. Vort kjære Barn har været syg, at een bestandig maa sidde hos hende, da hun er
saa øm af den sl emme Rosen, men vi haaber nu at hun faar Lov at leve, som vi hvis det er Guds Vilje, synes bedst
om. Gaar det efter vores Ønske har Mor lovet at tage lille Peder med, saa ville hun gerne I skulle faa Eders Vuge
hjem, da han er van til den. Hils Inger Mari e, at der kommer nok en Hel læs Fremmede til hende, den Dag, da de
nok vil med til Nørhedegaard. Hilsen fra Eders kjære Kone. Eders Svigerinde Ane Marie Pedersen.

39) Til Kr. Jensen Riis Helleriis 23/10 1867
Fra Niels Hansen, Karby.
Kjære M orbroder. På Marked i Nykøbing sidste Mandag mødte vi Morbroder fra Tøving. Vi skulle invitere til
Bryllup Fredag d. 1/11. Send Bud med Færgemanden. Eders Niels Hansen.

40) 17/1 1868. Fra T. Christensen Galtrup Højskole. Til Kjære Broder.
Kjære Broder. Som du ser er jeg paa Galtrup, hvad du vel ogsaa tænkte. Rejsen gik godt. Jeg kom til Tøving 2. dags
Aften og bragte Ane og Mand. Hilsen fra hendes Broder. Nu blev det helt bestemt, at jeg skulde paa Skolen. Ca. 50
Elever. Jeg faar kun Middagsspise , og et Par Kopper Mælk om Morgenen hos Poulsens, Resten holder jeg mig selv
med, saa det bliver kun en Snes Daler i rede Penge for de 3 Maaneder, og det er da ikke Alverden. I Aften gaar jeg
til Tøving, og skriver der færdig Tøving 19/1 1868
Her er ingen særlige Nyheder, alt ved det gamle, alle raske. Skal fra Ane Marie minde Eder om at det jo paa Torsdag
23/1 er lille Anes Fødselsdag. Tag da en lille lystig Taar til Morsingboernes Ære. Vi betaler, men Tak Vorherre for
Barnets Tilværelse. Halssygen e r lidt udbredt her og adskillige Børn er døde, saa vi frygter for de smaa, men hvem
Herren Gud vil bevare er uden Fare.
Enkelte Heste er solgt, men lave Priser. Kresten har været budt 230 Rd. for den røde. Skriv snart. Venskabeligt
T. Christensen.

41) Til Chr. Christensen 11/3 1868 Fra T. Christensen, Galtrup Højskole
Kære Broder. Hvorfor kommer I ikke til Mors. Paa Nykøbing Marked talt med Peder Serup. Niels Hansen har været
her for nylig. Hilsen fra Familien i Tøving. Christian kom heller ikk e da han var i Karby. Poulsen og Peder
Mortensen er Lærere paa Skolen. Ovesen talte i Lørdags og Peter Jespersen. Der var 500 Mennesker. Fedestude
solgt til 300 Dl. Parret, et Par til 400. Kr. Mikkelsens Stude usolgte. Næsten ingen Hestehandel. Kr. M ikkelsen har
solgt den gl. brune Hoppe 9 Aar til Niels Klausen i Flade for 150 Rd., og fik 1 brun 4 Aars til 155 Rd. af Peder
Bukhave i Tøving. Nordbaggeren har han byttet ved Kr. Kusk og faaet en Følhoppe, gav 20 - 30 Rd. i bytte. På
Søndag holdes Gilde her, vi skal have en lille Valdemar i Kirke. Hils Mikkel med Fam. mange Gange. Hilsen kære
Forældre og Søskende. Din hengivne Broder T. Christensen.

42) 20/6 1868. Vestervig. Hr. Proprietær C. Riis, Helleriis til(fra?(S.)) E. A. Bahner. Debet
An pr. Thyholms Post 1 Gummifrakke 12 Rd. Forhaabentlig vil Frakken passe Dem.
Qualiteten er af den bedste Ærb. A. Bahner.

43) Til kjære Broder 24/8 1868 Fra J. C. Jensen Tøving
(Det maa være Oldefars Broder, der skriver (T.))
Dette fremkommer for at bede dig med Kone og Børn at komme over til os førstkommende 4. Sept. Formidd. Kl. 10
for at beære os med Eders behagelige Nærværelse i Anledning af min Søns Bryllup. Haaber I giver møde bedes I
alle at være hilset.
Din hengivne Broder J. C. Jensen.

44) Til Kjære Venner 25/8 1868 Fra Niels Hansen Karby.
Kjære Venner. Vi har idag faaet Brev fra Morbroder i Tøving med Indbydelse til hans Jens Bryllup, samt et til Eder
vi skulde besørge og giver gerne vore 4 Sk. Det er jo en ledig Tid , saa I kommer vel, vi kommer nok ogsaa.
Kommer I her vil vi gerne køre med Jer. Hvis I kan vil vi gerne vide om I kommer her. Vi er raske, haaber vi tales
ved. Niels Hansen.

45) Til Gode Ven 6/9 1868 Fra S. C. Pettersen 1. Komp. No 124 6. Batalio n i Viborg
Skrev for en Md. siden, uden at faa Svar, saa du har ikke faaet Brev. Prøver igen. Jeg spørger, om jeg, hvis jeg
skulle komme hjem til Vinter, igen kan gaa i Condition hos Eder. Der bliver snart hjempermenteret 100, saa hvorfor
skulle jeg være uheldig. Jeg haaber ikke Du fæster en anden, hvis I kan bruge mig, for kommer jeg ikke kan I
sagtens faa en anden i Vinter p. g. af den daarlige Høst. Jeg er rask men har ofte Smerter i denne Ben som du nok
husker, men det gaar ikke væk, da det nu har var et saa længe. Jeg venter Svar med Længsel om jeg maa være hos
Eder i Vinter S. C. Petterson.

46) 22.-10. 1868. Jagtret overdrages Mikkel Møller af Søndbjerg og Christen Riis, Helleriis af efterskrevne Mænd
i Øster Søndbjerg: P. Chr. Larsen, Chr. Mi kkelsen Møller, Christen Iversen, Chresten Søndergaard, Chresten Lund,

Chresten Jensen Dahlgaard og Anders Chr. Mogensen.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.