Om vor slægt

af Martin Gade, 1995/1997

Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt' Foto til 'Om vor slægt'

Hen på efteråret begav Bedstefar sig ud til de
omkringboende  for at købe gæs, sammen
med sin gode ven Mikkel Møller - (han var krigsveteran fra 1964)  Men de måtte først om til købmand Bering for
at låne penge til betaling af gæssene, de spurgte ham så hvor meget han
forlangte for lånet? ”10 kr.” Da de nu var på vej derfra, siger Mikkel: ”Det
var for meget han tog i renter!!”. ”Ja så, ” siger Bedstefar, ”så handler jeg
ikke mere med ham!”.

Når en passende flok var indkøbt, blev de drevet til
Oddesund hvor de skulle svømme over med et par både bagefter til at drive på,
og derefter vandre på deres gåseben ad landevejene ned omkring de østjydske
byer, hvor de blev solgt til fedning på stubmarkerne. Min far var med som
gåsedriver, da han var dreng. Han fortalte, at langt nede i Jylland skulle de
passe på, for der kom gåseflokke fra Østrig. Disse gæs var mindre end vores, og
derfor ville de genne dem sammen med vores, og så var det umuligt at finde egne
gæs igen.

Hjemme hos Gammelfå i Hellerød var der en pigtærsker
ligesom den jeg har fortalt om hos Gammelfå i Boddum. Da der jo ingen
elektricitet var, (Elværkerne bgyndte omk.1911) var der kun vindkraft til at
trække tærskeværket, og da vinden er såre ustabil kunne det hænde at maskinen
løb løbsk, og engang gik det galt, velsagtens i et vindstød, pigtromlen sprang
og ramte gammelfår i ansigtet. Min far blev i hast sendt til Hvidbjerg på en
hest, der dengang var det hurtigste trafikmiddel, efter lægen. Der var i
førstningen tvivl om han kunne overleve, og han var da også vansiret i ansigtet
resten af livet.

Gammelfå var handelsmand. - Når der var udsolgt af ålene,
købte han ind af forskellige ting, som der var mangel af på hjemegnen .xmp.
æbler i fustager og vist en del trævarer, så at der var læs begge veje.

Disse vældige gåseflokke har nok været et syn værd.
Det for­talte Poul Jochumsen om. Han tjente som 6 eller 7 årig dreng i et
husmandsbrug ved siden af Tage Krens gård. Han kunne som 85 årig endnu huske at
nogle mænd kom drivende der forbi med en gåseflok så stor at den kunne slet
ikke tælles!!!

De sidste år Gammelfår levede, gik han rundt til
sine børn og hjalp til med lidt husflidsarbejde bl.a. snitte tøjrhæle og tvinde
hælsnorreb, han kunne også sidde på loftet og kaste korn, som skulle bruges til
sædekorn, det har jeg også set min far gøre.

Niels Gades Testamente.

Min sidste efterladte lille Formue øndsker jeg
bliver uddelt efter min Død, til mine Børnebørn så Ligelig og retfærdig som jeg
formår.- Min ældste Søn Kristen Gades 8te Børn, skal have 500 Kroner at dele,
dog således, at hans ældste Søn Niels, og hans Datter Maria  som bærer, min og min hustrus Navne, skal
hver have 100 Kroner, og så får hver af De andre Børn 50 Kroner = 500Kr.

Dernæst min Søn Kristian Gades 3 Børn skal dele
300 Kr. hver får 100 kr. = 300 Kr.

Min Svigersøn Peder Krabbe og min Datter Sidsels
3 Børn skal have hver 100 Kroner, min Datter Sidsel Krabbe skal også have 100
Kr. = 400 Kr.

Min Søn Karl Nikolaj Gades 4re Børn skal hver
have 100 = 400 Kr.

Min Søn Niels Krabbe Gades 4re Børn skal hver
have 100 = 400 Kr.

min Søn Peter Gades 6 Børn skal ligeledes hver
have 100 = 600 Kr.

Ialt: 2.600 Kr.

Det bemærkes at min Søn Karl Nikolaj Gade skylder
mig 200 Kr. Den ene 100 Kroner skal han selv beholde, den anden 100 skal Han
betale til sin Broder Niels Krabbe Gade.

Ønsker jeg også at samme N. K. Gade skal have 200
Kr. af de Midler jeg efterlader mig, foruden de 100 Kr. af sin Broder.
Ligeledes er det min Villie at min Søn Peter Gade skal have 200 Kroner som
Hjælp til min Begravelse. Ligeledes er det også min Villie at Josef Kristensen
og Hustru Tambohus skal have 100 Kroner efter min Død.  Ifølge min og min afdøde Hustrus
bestemmelse, skal vore 2 senge med sengeklæder med tilbehør Lagener Hølsklæder
efter min Død tilhøre min Datterdatter, Maren Krabbe, og min Sønnedatter N.K.
Gades Maren Gade af Hellerød begge til at Dele.

Det er min sidste Villie at give til Dansk
Missionsselskab 2 a 3oo Kr. om der bliver det, det Håber jeg.

Endvidere Bemærkes at Ejendommen i Flovlev som
min Svigersøn Peder Krabbe og min Datter beboer, og som jeg har Skøde på må
overdrages Peder Krabbe og hans Hustru til fri Rådighed og Ejendomsret, imod at
overtage Kreditforeningslånet stor: 1800 Kroner. Dette må for mig ordnes når De
selv ønsker det.

Mit Hjertes Ønske, at Gud i sin Nåde vil velsigne
og bevare Eder Alle.

Eders Fader Niels Gade.

Giv Nøjsomhed med Lidet

Giv Gavmildhed med mere

lad Enighed regere

Så hver har Fred med sit.

Min Far Kr. Gade var handelsmand, og tjente godt
derved, men han fortalte, at han flere gange måtte holde op, fordi han følte at
det tog magten fra ham. Han blev formodentlig oplært af sin Far. Han fortalte
også at hans Far forlangte af dem når de gik derhjemme at de bestilte noget.
Måske var det derfor at far fattede uldposen og blev uldhandler. Senere var han
med i gåsehandelen. En tid var han i kompagni med N.M. Søndergård, sådan at far
købte studene op og sendte dem til Hamborg, hvor N. M. så solgte dem. Da
priserne engang var stærk stigende sendte N.M. et telegram sålydende: Køb-Køb!
Karl og jeg har hentet og bragt kreaturer både i Uglev og Hvidbjerg om aftenen.
Eller når han købte i Boddum, måtte sælgeren trække dem til Draget hvor Karl og
jeg hentede dem.

Far var garderrekrut sammen med Kong Christian d.10
men kun i 2 måneder, da han fik musetyfus, og derved fik han ødelagt maven, og
måtte leve af tykmælk og gulerødder resten af sine dage.

Far købte i 1891 den gård hvor nu Holger og Laura
bor, af Niels Søndergård, der flyttede til Gadegård i Helligsø, og blev gift
med Dorthea Marie Jensen. Dorthea døde 9 mdr. efter sammen med Barnet.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.