Toft

7
I en bog, ”Krigsværk - Thy og Mors 1940 - 45”, skrevet af Knud Holck Andersen og Orla Poulsen (bo-
gen udkom i 1982), findes som bilag en fortegnelse over indsendte aktioner, der er bekræftet af mod-
standsbevægelsens arkiv i perioden marts - april 1945. Denne liste er meget mangelfuld og ufuldstæn-
dig for Sydthy og Thyholms vedkommende. Det skyldes formentlig, at jeg ikke gav skriftlige indberet-
ninger, men benyttede telefonen til orientering om hændelserne på Thybanen m.m. Jeg fandt det sikrere
end at afgive skriftlige beretninger. Mod slutningen af krigen henstillede Ejby Nielsen til mig at ændre
dette forhold, da han gerne ville have orden i sit kartotek. Derefter daterede jeg mine indberetninger og
underskrev med mit dæknavn ”Erik Aas”.
Jernbanesabotagen blev tilrettelagt efter oplysninger, som jeg modtog om togenes afgangstider fra kon-
takter i Thisted (journalist Holger Hebsgaard), i Struer (ingeniør Rørbæk Madsen), i Hurup (trafikeks-
pedient Kaj Nørgaard) og i Uglev (stationsmedhjælper Hartvig Pedersen). - Med de 2 fornævnte hand-
lede jeg i telefonen dels om heste og dels om malerier. Prisen, vi blev enige om, angav afgangstiden for
et tog.
På et tidspunkt i foråret 1945 var den øverst befalende over værnemagtstropperne i Danmark på et 2-
dages besøg i Thy. Hans jernbanevogn var da placeret på Hvidbjerg Station i 2 dage, men jeg nedlagde
forbud mod aktioner mod den, da det ikke havde noget militært formål. Da han skulle afrejse fra Thy,
meddelte jeg det til sabotageledelsen i Struer, hvor jeg gav vore synspunkter om sabotage mod ham til
kende. De må have haft en anden opfattelse, for de væltede som bekendt hans tog.
Før de nævnte sabotageaktioner kunne udføres tillige med adskillige flere, var der gået mange aftener
med instruktion af sabotagemateriellet og gennemgang af våbnene og deres anvendelse. Instruktionerne
foregik dels på Krabbes kontor, dels i hans hjem, hos Laurits Mikkelsen og i stort omfang hos Svend
Espersen. Det er blevet fortalt mig, at sidstnævntes kone efterhånden var lige så dygtig til instruktions-
opgaverne som hendes mand.
Det var meget få på Thyholm, der havde anelse om, at sabotørerne var naboer og bekendte. For at bort-
lede opmærksomheden fra det lokale område satte vi rygter i gang om, at nogen havde set nogen kom-
me nordfra, og andre gange gik rygtet, at det var folk fra Holstebro, der udførte sabotagen. Sådanne
rygter gik dengang som løbeild fra mund til mund.

NEDKASTNING AF VÅBEN M.M.
Som nævnt kom sabotageaktiviteterne først i gang omkring februar 1945. Årsagen hertil var, at man fra
modstandsbevælgelsens Jyllandsledelse fra sommeren 1944 lagde afgørende vægt på modtagelse af
våben fra flyvere. Derfor ønskede man mest mulig ro i området, så dette arbejde kunne organiseres og
komme i gang.
I august måned 1944 kom den første sending til Mors, og vi blev opfordret til at forberede modtagelser
i Thy.
På Thyholm gik vi i gang med arbejdet ved at udvide mandskabet i sabotagegrupperne til at kunne på-
tage sig denne opgave, der krævede en styrke på ca. 20 mand. Martin Østergaard, Hvidbjerg, og jeg gik
på vandring i naturen for at finde et område med en plads, der var egnet til nedkastning. Vi fandt frem
til en mark ved Søren Larsens ejendom i Grønholme. Pladsen blev indtegnet på et kort og afleveret til
godkendelse. Den fik vi hurtigt.
Fra Ejby Nielsen fik vi instruks om, hvordan vi skulle forholde os på pladsen. Vi skulle møde med 4
stærke lommelygter, hvor de 3 blev sat på linie med ca. 100 meters afstand, mens den fjerde blev place-
ret ud til siden. Når en flyver nærmede sig, skulle lygterne tændes, og den ene skulle morse et bestemt
bogstav, der var givet ordre om, at vi skulle benytte, så flyveren var orienteret om at være på rette
plads. Inden vi kom i gang med modtagelserne var Martin Østergaard og jeg kaldt til Nykøbing af Ejby
Nielsen, der havde flyttet sit kvarter dertil. Vi mødtes hos tandlæge Henning Petersen, som var en af.
de ledende i en af modstandsgrupperne på Mors.
Vi blev endnu engang instrueret af ham og Ejby Nielsen, og jeg mener, det var ved den lejlighed, at vi
fik forsyninger af pistoler og maskinpistoler, som morsingboerne efter flere nedkastninger var forsynet
med. Turen til Mors foregik på cykel, idet vi tog med færgemanden ved Hesteodde på Jegindø over til
Mors.
Få dage efter blev modtagelserne på Mors brat standset for en tid, idet tyskerne under skudveksling og
håndgranatkast arresterede tandlægen i dennes lejlighed.
Vi fik nu besked om at lytte til BBC’s sendinger til Danmark, hvor der sammen med nyhederne blev
læst en række navne, der var kodeordet til de forskellige modtagelsespladser i Danmark. Vi fik vort, og
det første var Sigrid. Det afløstes senere af andre bl.a. Thorvald, Beate og Myglius. Kom vort kode-
navn, skulle vi rykke ud. Særmeldingen kom kl. 18,15. Der kunne komme en ny særmelding kl. 21,15
med et kodeord, der angav aflysning af modtagelsen. Det kom vist aldrig. Kodenavne var i Uglev kendt
af Ejnar Krabbe og undertegnede og i Hvidbjerg af Martin Østergaard og ? . Det var tilrettelagt, at de
nedkastede containere hurtigst muligt skulle læsses på en lastvogn, der tilhøre vognmand Plougmann,
Hvidbjerg med Kristen Thomsen, Hvidbjerg som chauffør. Containerne skulle i første omgang trans-
porteres til Søndbjerg, hvor Ejnar Krabbe havde talt med gårdejer Kr. Møller, Ballevej om at huse lad-
ningen i første omgang. Kr. Møller boede i ejendommen sammen med sin gamle mor Sidsel Møller og
en ugift søster Anne Møller. De var begge indforstået med opgaven.
Nedkastninger hos os forløb som på andre nedkastningspladser, men de havde ikke et ensartet forløb.
De, der havde været med, glemmer vist aldrig det syn, som de oplevede, når faldskærmene i måneskin
foldede sig ud og svævede mod jorden. For mig var det mest ufatteligt, at en flyver med afgang fra

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.