Hannæsbonden
Indenrigsministeriet svarer, d. 28/5 59, at det kan
ikke bevilges Chr. Jørgensen at inddæmme det omtalte
Areal af Limfjordens Vande, og det kræver - rimeligt
nok - mere detaillerede Oplysninger om hele
Foretagendet.
Chr. Jørgensen taber dog ikke Modet, men
indsender ny Ansøgning til Amtet. Han synes, at det
nok maatte kunne paalægges de tilstødende Sogne at
komme Arup til Hjælp ved Anlægget. Amtet kan
naturligvis ikke gaa ind paa denne Tanke, men
henstiller, at han ved en sagkyndig Mands Bistand
udkaster en fuldstændig Plan til Inddæmningsarbejdets
Udførelse og derefter sikrer sig Lodsejernes Bistand.
I Aug. 1862 gaar han igen til Indenrigsministeriet
om Koncession. Han siger denne Gang, at han dels
ved egne Midler og dels ved Aktier vil være i Stand til
at tilvejebringe de nødvendige Pengebeløb. Og han
hævder stærkt, at han dog er den første, der har fostret
Ideen til Inddæmning - længe før andre havde tænkt
derpaa.
I en Ansøgning nogle Maaneder senere oplyser
han, at han vil kunne udføre Arbejdet for 20,000 Rdl.,
og at hans Pengeforhold er saaledes, at han kan føre
Arbejdet til Ende. Denne Ansøgning er ledsaget af
Sogneforstanderskabets Anbefaling. Deri siges, at
”han er en velstaaende Mand, der er Ejer af en ikke
ubetydelig Landejendom; hans Formue kan anslaas til
12,000 Rdl., og han er gældfri. I en Række af Aar har
han beskæftiget sig med at udfinde den rette Maade til
at inddæmme Vejlen, der grænser næsten til hans
Ejendom, og man formener, at han har sat sig godt ind
i denne Sag, der ligger ham meget paa Sinde. Endelig
er han en sjælden driftig og forstandig Mand”.
I April 1863 har Chr. Jørgensen endelig en
ordentlig Plan færdig over Udtørringen. Planen er
affattet af den unge Landinspektør Bille i Skyum
Præstegaard, senere i Thisted, som ogsaa har udført
Nivelleringsarbejdet og et Situationskort.
Dæmningens Krone foroven skal have en Bredde af 6
Alen, Højden 23/4 Alen, hvilket er 2 Al. over alm.
Vandstand og 1 Al. over Højvande. Skraaningen paa
Ydersiden faar Anlæg af 4 og 3 og paa Indersiden af 3
og 2, og Ydersiden beklædes med Sten af passende
Størrelse. Dæmningens Kærne dannes af Materiale fra
Fjordbunden. Gennem Dæmningen føres 10
selvvirkende Sluser med Jærnfalddøre og hver med 1
Kvadratalen Aabning. Hele Arbejdet menes at kunne
fuldføres i 4 Aar. Udgifterne til Materialet ved
Dæmningen antages at ville beløbe sig til i alt 10,940
Rdl., nemlig:
5,300 Cbf. Jord à 1 Rdl......................... 5,300 Rdl.
410 Cbf. Sten à 10 Rdl...................... 4,100 Rdl.
74,000 Kvadratalen Græstørv
à 10 Rdl. pr. 1000 Al............................... 740 Rdl.
10 Sluser à 80 Rdl................................ ... 800 Rdl.
I alt................................ ..................... 10,940 Rdl.
I Planen findes dog mange andre Bestemmelser, f.
Eks. at de nødvendige Landgrøfter til Landvandets
Afledning bekostes af Entreprenøren; ligeledes er der
Regler for Anlæg af Veje og Broer over Vejlen og for
Skelsætning.
Efter at denne Plan var indsendt til
Indenrigsministeriet, kommer der Svar, at der nu er
indkommet tvende andre Andragender paa Koncession
over Arup og Vesløs Vejler, nemlig fra Kbm. Wulff af
Svenstrup Østermølle ved Aalborg og fra engelsk
Civilingeniør Henry Earle, og det lader til, at
Ministeriet er mest stemt for at meddele Wulff
Koncession, men vil i øvrigt ikke endnu give noget
endeligt Svar.
Chr. Jørgensen og Kbmd. Wulff har, saavidt det
kan ses, før drøftet Udtørringsforetagendet; nu
kommer det til nye Forhandlinger mellem dem, og
Chr. Jørgensen erklærer sig villig til at tage 1/3 Part
sammen med Wulff. Det trækker dog i Landdrag med
Koncessionen, og da det Hele igen ser ud til at skulle
løbe ud i Sandet, indgaar Beboerne i Vesløs og Arup
til Kongen med Ansøgning om Hjælp til Chr.
Jørgensens Plan med mindst 10,000 Rdl. Men
Ministeriet nægter fremdeles.
Imidlertid er der kommet et nyt Projekt frem,
nemlig ved Ingeniørløjtnant Nyholm, over Arup
Vejlens Inddæmning i Forbindelse med et Kanalanlæg
fra Hokserhavn til Viksø Bugt, og derfor stilles Wulffs
og Chr. Jørgensens Koncession foreløbig i Bero.
I 1866 begynder Dæmningsarbejdet ved Bygholm
Vejle, og Chr. Jørgensen kan da ikke dy sig; han
banker igen paa Ministeriets Dør, hvorpaa han har
banket saa tidt, og lader det vide, at han tør driste sig
til at sætte en lignende Dæmning over Arup Vejle,
bare han kan faa Tilladelsen dertil. - Nægtet.
Det bliver imidlertid ikke til noget, at Kbmd.
Wulff faar Koncession, og efterhaanden glider ogsaa
Chr. Jørgensen ud af Betragtning, skønt han med
aldrig svigtende Energi endnu flere Gange gør Forsøg
paa at faa Sagen rejst igen.
Den 8. Febr. 1877 afholdtes en
Landvæsenskommissionsforretning over Vejlen, og
Mødet holdtes i Vesløs Skole. Han gør da et sidste
Forsøg og indgiver til Kommissionen Anmodning om,
at der maa bevilges ham Del i Udtørringsarbejdet, da
der nu er Udsigt til, at Ingeniør Earle vil faa
Koncession. Men Hr. Earle kan ikke gaa ind paa hans
Forslag, og Kommissionen har ingen Myndighed til at
bevilge hans Anmodning.
Selv fik Chr. Jørgensen altsaa ikke nogen Andel i
Udtørringen, men det var alligevel en stor Glæde for
den gamle Mand at se, at Arbejdet endelig blev
begyndt, og at han fik Lov til at opleve det.
Den Dag, da de første Tipvogne naaede det østre
Land, var han mødt, og da Vognene stødte mod Land,
slog han ud med Armene og udbrød:
”Velkommen du skønne, forønskede Dag,
jeg har dig ventet saa længe!”
Tør a nu virkelig sej’ de’ (sige det)?” føjede han
straks til bagefter; det var næsten, som om han ikke
rigtig turde tro paa, at den Sag, som han gennem
mange og lange Aar havde ofret saa megen Møje, Tid
og Penge, og som havde staaet for ham som et af hans
Livs største Ønsker, nu endelig var ved at føres ud i
Virkelighedens Verden.
* * *
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.