Gertrud
Krejsten havde i førstningen noget streng Arbejde og lidt Fortjeneste, nu er det nok lettere og større Fortjeneste.
Maren vilde bestemt, at jeg skulde komme til Esbjerg til dem når Harboøreboerne rejser til Møde i Skanderup til Efterår,
men det tror jeg bestemt ikke at jeg må.
Nu kære Søster hvordan går det med at jeg skulde ned til Søren Jensens en Måneds Tid du har vel ikke talt med Maren
siden, jeg ved ikke rigtig hvordan det kom i Snak, at jeg skulde derned, jeg sagde det vist i al Fortrolighed til Moster jeg må
gerne komme dersom vi kan gøre dem nogen Tjeneste med det.
Hils endelig Ane til Søren Jensens og tak hende fra Moster for Bærrene.
Hils også Maren mange gange fra mig. Jeg tænker at du går over og får at vide enten jeg skal derned eller ikke. Jeg var ene
hjemme den anden dag, de vare til Begravelse til Kr. Neeses, lille Stine er Død, jeg var også bedet. Jeg skal Hilse dig fra
Marie Broe hun vilde nok skrive til dig enskjønt du ikke havde Fortjent det sagde hun, hun er blevet tappet 3 Gange, jeg skal
også Hilse dig fra Eva og fra Moster og Laust og sige mange mange Tak for Bærrene. Jeg må få en ny Kjole snart, men
Moster siger at hun synes den skal være Lyst istedet for sort, hun siger der er så mange der siger at det er sært for så ung en
en at gå i sort altid, nu må du snart skrive hvad du synes, jeg vil gerne vide din Mening. Skræderen kommer nok om 12
Dage, så vi skal have Tøjjet, jeg må råde mig selv hvad jeg vil have. Der var Børnefest i Klitterne i Går, jeg var med. Jeg har
ikke været henne ved Bestemor med Saftet end nu Moster og Moster Maren siger de tror slet ikke at hun får noget deraf for
Grete har intet, og så tror de at hun tager det fra hende, er det ikke synd, men jeg vil alligevel give hende det. Hils endelig
Mads Antons fra mig og Thyra og Pouline, jeg ventede noget med at skrive, fordi jeg troede jeg skulde kunde få Tid til at
Hækle nogle blonder til Dig, men det fik jeg ikke, jeg skal nok sende dig dem. Nu tror jeg ikke jeg har mere at fortælle dig
men nu en venlig Hilsen fra din Søster.
Du skal ikke hilse Karlen. Kirstine.
Hils endelig Martin fra mig, jeg glemte at sige til ham om Ostene, men vil du nu ikke Huske at sige det til ham, han må gerne
sende tre Ost snart, de må endelig ikke være revnet, han skal ikke betale Fragt men sende dem til Vrist Brugsforening
Harboøre pr, Lemvig.
Jeg kan Hilse dig fra Karen hun har været her i nat
Undskyld Skriften thi Hastværk er Lastværk. Skriv Snart.
Harboøre den 31 August.
Kære Søster.
Jeg vil nu tage til Pennen for at lade dig vide, at jeg er nogenlunde rask og har det godt. Nu har jeg fået Tøj til en ny Kjole,
men det er sort, fordi Moster kom til og så at min sorte var meget for ringe, det er så smuk, det er guret med noget som om
det var Silke, det glinser sådan, det har kostet 1,90 Øre Alen, jeg måtte råde mig selv enten jeg vilde have det eller glat sort
Tøj til med hvid Silke Vest på, men jeg tog dette her så har jeg fået Tøj til to nye Forklæder, der en mørk Bomulds til at gå
med hver Dag, det skal syes med Smæk, ved den anden en lille Sirtses, jeg skal have Blonder ved samt en lille Silke
Tørklæde der har kostet 2 Kroner, jeg har også prøvet en ny Kåbe i Lemvig til Bekgårds, der handler de meget i Butikkens
anliggender.
(--- Man forstår at Laust Nees og Moster har en Butik i Harboøre (M.))-------- så der fik vi det noget billigere min Kåbe
kommer snart, den er lyseblå, den har kostet 14 Kroner, den er så nydelig, den klæder mig så storartet godt, der var en brun
og sort spraglet, jeg måtte have fået, den skulde koste 17 Kroner, men den klædte mig så grim og den kulør kunde jeg ikke
lide derfor tog jeg den blå, men Moster tror ikke at det er noget godt Tøj, det er det eneste Fejl.
Min sorte Kjole skal Fores med Serting jeg sagde i Dag til Moster om hun ikke troede den vilde koste 20 Kroner, men hun
tror den vil koste 25 Kroner, jeg fik også Tøj til to nye Linneder.
Det er Dovles og det er jeg glad ved, det var markedsdagen vi fik det, vi var allesammen til Marked, og så var Mads
Korsgård i Butikken Laust og Moster var kørende med Mads Hou, de var fem på Vognen så jeg kunde ikke køre med dem,
jeg kørte med Krejsten Jakobsgårds. Vi kørte hjemmefra Klokken 3 og vi kom ikke hjem før klokken 3 halv fire om natten,
det var morsom kan du tro, vi kørte på Karruselle mange mange Gange og drak Kaffe og Sodavand og Portvin så det var en
Lyst, spiste Pærrer og Blommer og så Rædselslagene ved Kuba og den stakkels Fange "Drejfus" på Djævleøen vi morede os
kan du tro og det alt sammen på Karlenes Bekostning, jeg satte ikke mere end tyve Ører til, jeg fik blandt andet fire eller tre
Glas Portvin hver glas kostede 25 Ører. Førend vi kørte hjem var vi inde i en Butik med al slags Udsalg af Frugt jeg måtte
spise al dem Dadler jeg vilde have, det var en der hed Gadegård der gav det jeg kendte ham Slet ikke, men jeg spiste næsten
ingen for jeg kunde ikke lide dem. Jeg tængte der skulde du lige have været for du kan jo så godt li dem.
Nu tror jeg vil slutte mit Brev med mange venlige Hilsner fra din Søster Kirstine Laursen.
Jeg skal hilse dig mange Gange fra Moster og Laust.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.