Toft
6
imidlertid ikke og smuttede forbi. Imidlertid havde soldaterne fået færden af hans forsvinden og be-
gyndte at forfølge ham. Gade løb mod Uglev by (ca. 1½- km fra gården). Også der var der indkvarte-
ring af et cykelkompagni og tysk vagt langs banen. Endvidere var der på en gård til højre for hans ret-
ningslinie indkvartering. Da nu de forfølgende soldater begyndte at skyde og råbe ”Sabotør”, blev der
skyderi fra alle sider. Midtvejs mellem gården og Uglev blev han ramt af en kugle, der gik gennem
låret, men han løb uanfægtet videre. Da han kom omtrent til Uglev og så tyskere alle vegne og hørte
kuglerne peb ham om ørerne, rakte han sit lommetørklæde i vejret og gik hen til de forfølgende tyskere.
To mand greb ham, mens en tredie kom og stak ham en næve i det i forvejen mishandlede ansigt. De
slæbte så af med ham, sparkende og puffende, hjem til gården.
Her bandt de ham til en vogn i den hensigt, at han skulle gå til Oddesund (ca. 4 km). Han faldt imidler-
tid sammen, hvorefter de slæbte ham ca. 500 m til den ejendom, hvor majoren havde kvarter. Han blev
slængt op på en lastbil.
Der var samme formiddag kl. ca. 9,30 sket sabotage mod jernbanen ca. 1 km syd for Gades gård. En af
de posterede tyske jernbanevagter erklærede nu, at han genkendte Gade som den sabotør, han hævdede
at have set kravle op ad jernbaneskråningen, og Gade, der stadig var bevidstløst, blev nu kørt til Odde-
sund, hvor han blev holdt under arrest indtil kl. ca. 18,30 uden på nogen måde at blive set til eller for-
bundet. Straks da Gade var slæbt fra gården, foretog de indkvarterede soldater husundersøgelse, hvor-
under de stjal forskellige ting, bl.a. 3 armbåndsure.
Kl. ca. 17,00 kom der en tysk politiofficer til gården med ordren: ”Må jeg så se sabotørmateriellet. Jeg
ved, Gade er sabotør”. Fruen og hendes søster, der var kommet til, svarede, at det vidste de, han ikke
var. Officeren foretog derefter undersøgelse både inde og ude samt forhørte karlene, der bevidnede, at
Gade havde været i marken hele formiddagen. officeren meddelte derefter fru Gade, at han personligt
ville køre hendes mand på lazarettet og efter behandling der meddele hende, hvorledes han havde det.
Da politiofficeren kom til Oddesund med den besked, at Gade ikke kunne være sabotøren, blev behand-
lingen straks mildere og mere hensynsfuld. Han blev kørt til lazarettet i Struer, og efter at have ligget
og ventet på operationsbordet ca. 1½ time blev hans skudsår omsider renset, og hans sår i panden syet
sammen. Samme aften sendte politiofficeren besked til fru Gade, at Gade havde det godt og ville enten
blive frigivet eller sendt på ’dansk syge- hus følgende eftermiddag. Næste dag var Gade i et kort forhør
og blev derefter løsladt og kørt hjem i bil kl. ca. 14,00.”
Efter at Martin Gade var taget, frygtede vi, at de ville afsløre ham som sabotør, og derfor gik der bud til
dem, der skulle gå under jorden, at nu skulle de tage af sted. Det var i forvejen aftalt med nogle unge og
ugifte sabotører, at de i en sådan situation skulle gå under jorden, så andre, der blev taget af tyskerne,
havde mulighed for at angive dem. Et hold forsvandt over fjorden i båd til Thy-siden, og andre tog på
cykel nordpå. Da Martin Gade hurtigt vendte hjem, blev de kaldt hjem igen, og der faldt ro over arbej-
det, der kunne fortsættes.
Trafikekspedient Kaj Nørgaard, Hurup (én af sabotørerne fra Hurup) , var ofte af løser på Thybanens
stationer. Han telefonerede en dag til mig fra Oddesund, at jeg skulle komme derned for at se virknin-
gen af vort sabotagearbejde - og hvilket syn. På stationen stod 2 store troppetog med adskillige hundre-
de soldater samt et flygtninge-tog med flere hundrede flygtninge.
Ud over jernbanesabotagen udførte Uglev folkene i de sidste par måneder af krigen også en række sa-
botageaktioner mod lastbiler, der kørte for værnemagten, og det var 2 sabotører fra Uglev, Poul Hede-
gaard og Karl Aage Riis, der saboterede et automobilværksted i Hurup.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.