Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
14
Efter mors død syntes far vist, vi havde rigeligt at gøre med hus og have, så jeg fik aldrig lært
at malke. ( Jeg var nu også lidt bange for store dyr so m køer og heste.) Nu hjalp vi kun til i
høst.
Lørdag var den store rengøringsdag, især i køkken og bryggers.Tallerkenrækker og døre skulle
sæbevaskes, der var et røgsodet lag over alt; og om sommeren var der tæt med flueklatter på
vinduer og omkring det v arme komfur. I den varmeste tid blev der lavet mad og vasket op i
bryggerset, hvor der også var både komfur og vask. Det var mest for at undgå fluer i stuer og
soveværelser. Der var dør både til gård og have, så der kunne skabes gennemtræk.
I varmeperioder skete det også, at vi flyttede bord og bænke fra folkestuen ud under den store
blodbøg.
I bryggerset skulle de to borde og underborde, hvor gryderne stod med den sodede bund opad,
skures og cementgulvet skrubbes. I alle andre rum s kulle der bl.a. vaskes gulve; og så var der
messingdørhåndtagene, som det var mit job at pudse fra jeg var 11 -12 år, ligesom jeg også
skulle skure v. c. sæderne og gulvene i de to lokum -er!! Det var efter min mening en effektiv
måde at gøre en led ved arbejde på.
Knive og gafler var ikke rustfri og skulle pudses med smergel lærred, hvad der også i flere år
var mit arbejde. Det skar i nerverne.((((( Det var pudsigt nok også Knap,s arbejde.))))))
Bestikket havde plads i en skuffe i folkestuebordet, og i hve rt fald en overgang var det skik at
tage en balje med varmt sæbevand ind og vaske det af på stedet.
Trine, strømpestoppersken, havde sin egen hornske, og vi børn fandt det morsomt, når hun
bad om "mi egen skigge." Hun var fra Fabjegegnen.
Hver fjerde uge var der storvask (med tryk på stor) Far sagde i spøg, at den eneste dag, vi ikke
klagede over, at vi manglede tøj, var på vaskedagen. Dagen før blev tøjet sat i blød i sodavand
(ikke mineralvand) i to store trækar, et til hvidt og et til kulørt + en ba lje med arbejdstøj.
Tidligt om morgenen på vaskedagen blev der fyret op under den store indbyggede kobber -
gruekedel og tøjet blev sorteret og kogt, først de finere ting som duge og lagner,så de hvide
underskjorter som mandfolkene brugte og håndklæder m.m.. Det blev så vasket i henholdsvis
en håndtrukket vaskemaskine og på vaskebræt. Derefter kogt i et nyt hold sæbevand og gået
efter på vaskebrættet en gang mere.
Det kulørte blev så vasket i det samme vand. Tøjet kunne virkelig være snavset; sved og støv
fra bl.a. tærskning, satte grimme rande ved hals - og håndlinninger; og almindelig soda og
sæbe: høvlet stangsæbe eller sæbespåner, og til arbejdstøjet brun sæbe, havde ikke den
opløsende virkning, som nutidens vaskemidler. Tøjet skulle selvsagt skylles i flere hold (kold-
t!) vand, og alt vand pumpes op. Så var vi endda heldige at have pumpen indendørs, de fleste
steder var den i gården.
Det var ikke altid, at man blev færdig på en dag, selv om den var lang, og det gav ømme rygge
og helt " opløste" rynkede hænder.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.