Toft
5
sens ejendom. Den sidste var anbragt af Knud Bonde, Chr. Borre og Askov Christoffersen, men denne
blev fundet af tyskerne, der fjernede den. Efter befrielsen den 5. maj genså man materiellet i en bunker
i Oddesund.
I forbindelse med den mest vellykkede sabotageaktion mod Thybanen skulle de nævnte nedgravninger
benyttes. Denne aktion startede med Thisted folkenes sprængning af banen den 10. april om morgenen,
hvor et militært tog skulle udgå fra, for at styrke de tyske tropper nede i Europa. Efter Thisted spræng-
ningen fortsatte de enkelte grupper sydpå med nye sprængninger, når reparationsarbejder var ved at
være fuldført det foregående sted. Den 13. april var toget nået et stykke hen på Thyholm. Da blev der
om formiddagen trykket på tændblyanten ved Odby, hvor der gik tyske vagtposter - men først på et
tidspunkt, da vagterne havde fjernet sig i rimelig afstand, idet det jo ikke var vagterne, vi var ude efter.
I denne aktion deltog Niels Hedegaard, Karl Aage Riis og Alfred Amby. Først om eftermiddagen den
13. april nåede toget, der var gået fra Thisted den 10. april, forbi Uglev Station.
En så langvarig afbrydelse af en bane i Danmark var usædvanlig, og den blev da også udførligt omtalt i
den danske illegale presse - navnlig i Information, der sluttelig konstaterede, at det var kontinuerlig
drift efter rationelle metoder. Den samme omtale fik aktionen fra BBC i London til Danmark.
Samme formiddag indtraf den alvorligste episode for Uglev sabotørerne. Gårdejer Martin Gade, Odby,
der havde været med til at nedgrave sprængladningen i Odby, havde været i marken om formiddagen.
Da han kom hjem, var der kommet tyskere i gården og tyske heste i stalden. Det reagerede Martin Gade
voldsomt på, og det resulterede i hans anholdelse efter skuddrama og mishandling. Det blev meddelt
Ejby Nielsen, der udbad sig en udførlig redegørelse for det passerede, som jeg bad Ejnar Krabbe ud-
færdige.
Krabbes redegørelse om mishandlingen af Martin Gade:
”Den 13.4.1945 tog gårdejer Martin Gade, Odby, i marken kl. 8,15. Da han kom hjem kl. ca. 11,30 var
der blevet indkvarteret ca. 50 tyske soldater med 10 heste på gården. De tyske heste var sat ind i stal-
den. Gade blev irriteret herover, da hans egne heste jo skulle ind og fodres i middagspausen.
Han henvendte sig derfor til officeren, Feltpost 40199 (evt. 42401) og bad ham flytte de tyske heste ud
i laden. - Dette nægtede officeren, og irriteret som Gade var, opstod der lidt mundhuggeri (dansk contra
tysk), hvilket resulterede i, at officeren slog Gade i ansigtet. Gade reagerede uvilkårligt omgående med
et kæbestød til officeren. Derefter overfaldt en del af soldaterne ham og slog ham voldsomt. Gade kom
imidlertid fra dem og trak sine heste ind i laden. Han kom imidlertid straks i tanker om, at der stod en
sæk korn i stalden (det forrige hold havde stjålet en sæk korn fra ham), og ville så gøre forsøg på at
redde denne sæk ved at flytte den et andet sted hen. Da han så kom ud til soldaterne igen, blev disse
fuldkommen rasende, væltede ham omkuld og sparkede ham over hele kroppen og hovedet, så der blev
et stort åbent brud i panden. Gade er selv inde på, at kun hans 5 årige søn, der brugte de små næver
mod soldaterne og råbte, at de ikke måtte slå far, redede ham. i hvert fald holdt de pludselig inde, da
han kom til. Gade kom så i sengen, hvor fruen foretog en forbinding af hans hoved, og der blev telefo-
neret efter lægen, dr. Kruchov, Hvidbjerg. Denne kom omgående og ville have Gade med på sygehuset,
men dette forbød tyskerne, idet de erklærede Gade for anholdt, og de holdt med magt lægen borte fra
soveværelset.
De opførte sig i det hele fuldkomment ubehersket, og da fru Gade så, at de stod på gårdspladsen lige
uden for vinduet og ladede geværerne, råbte hun til sin mand, at han skulle springe ud gennem vinduet
til haven, hvis han kunne. Dette gjorde Gade så i håb om, at han kunne nå til lægens bil. Lægen så ham
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.