Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
12
vi fyldte vandspanden ved, og hvis vi så sørgede for at vandgryden, en lille indbygget
beholder bag komfuret, hele tiden var fyldt op, kunne man tage varmt vand der. Der var altid
en kedel med vand på komfuret og der va r også plads til en kedel ovenpå kakkelovnen i
folkestuen.
Møbleringen var meget enkel: I folkestuen et langt bord med bænke på de to led, hvor far sad
for bordenden og karlene efter alder på langsiden. Mor, pigerne og vi børn måtte "nøjes med"
en skammel uden ryglæn og en stol for den anden bordende.
I stuens modsatte side var der kun et lille bord i den ene ende, og i den anden en knagerække
med vort daglige overtøj.
Så var der lige plads til en gammeldags fjederstol
med armlæn under vinduet; det var Trines plads, når
hun stoppede vore strømper.
Strømpestoppersken Trine
I dagligstuen var der kun de nødvendige møbler, og
endda var der overfyldt. Rundt ved væggene var der
i rækkefølge fra køkkendøren: et bogskab, en buffet,
klaveret, en fjederstol, et t obaksbord, hvor radioen
omkring år 1925 fik sin plads, en chaiselong ( sofa),
en stol, et skrivebord, et tobaksbord som blev brugt
til sit formål, og en stor kakkelovn. Midt på gulvet
et ovalt bord med lette træstole om.
Når man tager i betragtning, at de r var fem døre i
det lille rum, forstår man, at rummet var fuldt udnyttet.
Måltiderne indtoges til daglig i folkestuen. Undtagen "æ nætter", som om sommeren var
rabarber- eller anden frugtgrød, om vinteren kaffe; søndag og når der var gæster i dagligstuen,
hvor der maksimalt kunne være 12 -14 om bordet, så når der var gæster var børnene forvist til
folkestuen. Ved særlige lejlig heder brugte vi også havestuen, hvor bordet kunne blive meget
langt. Mellem daglig - og havestuen, var "æ bette stow", e ller "æ pæn stow" hvor der
var mahognimøbler med rødt plydsbetræk, og tæppe under bordet. I daglig og havestuen var
der linoleumstæppe under bordene. Senere kom der et smukt Wiltontæppe i havestuen og et
rød-gråstribet præstegårdstæppe over hele gulvet i "æ bette stov". I de to øverste stuer blev der
ikke fyret i kakkelovnene til daglig, og det resulterede i, at når det skete drev kondensvandet
ned ad væggene i havestu en, hvor de var malede. I det hele taget var det vist kun i "æ bette
stov", der var tap et på, plus i børneværelset ved siden af dagligstuen. I værelserne (der var 2
på loftet og 3 i stueetagen foruden de to ved bryggerset) var der limfarve, ellers oliemaling og
13
kalk.
Karlekammeret var i begyndelsen ved siden af hestestalden, hvilket var almi ndeligt. Siden
blev det flyttet ind i "bagestu en" et rum bag bryggerset; men der var stadig i nogle år
halmsenge og cementgulv, dog nu med et stråtæppe over.
Røgteren havde eneværelse, også ved bryggerset. På et tids punkt, det var nok omkring 1930,
blev halmsengene skiftet ud med senge med fjederbund. Så vidt jeg husker, købte far dem
brugt hos Malle i Snedsted. Far var prisbevidst,- det var han vel nødt til at være, med den store
husholdning.
Karlene var ellers glade for halmsengene, de var lune at kryb e i om vinteren, når der kunne
være rim på væggene.
Vi var i høj grad selvforsynende med mad; der var to saltkar i kælderen; et stort til svinekød
og et mindre til fårekød. Svinene til slagtning var store og fede; der var nemlig den fordel ved
flæsk, at de t ikke sugede mere salt, end der var godt, hvorimod det stribede og kødet skulle
skulle udvandes før brug; men så var det også meget velsmagende. Mange savnede at få
saltkødsfrikadeller, da man fik frysere. Mælk og fjerkræ indgik i alle landhusholdninger , og
kartofler,grøntsager, bær og frugt var jo også en selvfølge. Jeg tror kun, vi gik til slagteren en
gang om ugen efter fersk kød, og alligevel var maden passende varieret, med en ugentlig
fiskedag, om Lørdagen ofte øllebrød og pandekager, og Søndag kyllingesteg, kogt høne el. l.
Kaj Brask har fortalt, at han, før han kom på landet, havde været meget kræsen, men
besluttede, at i Uglev ville han spise alt, hvad der sat for ham; så mor undrede sig over
drengens glubende appetit. Men om tirsdagen, når mælke kusken havde kærnemælk med fra
mejeriet, så kneb det svært med de gode forsætter, og han tænkte: "Ak nej, kærnemælksuppe i
dag og grød i morgen!" Om det var så konstant, tror jeg nu ikke, men om mandagen fik vi ofte
mælkemad: Risengrød, sødgrød el.l., da v ar der nemlig skummetmælk med tilbage. Det har
Kaj måske ikke erfaret, for det var nærmest vintermad.
Aftensmaden var til daglig mest pandekartofler med sprøde flæsketerninger, eller stuvede
kartofler med røget landskinke.
Begge de store skinker på grisen blev saltet og røget og hang så på loftet ved skorstenen
sammen med røgede fårelår og do. pølser. Kogt saltet fårekød var også, ligesom kogt stribet
flæsk almindeligt tilbehør til stuvet hvidkål og andre grøntsager både til middag og aften. I
mors tid blev der mindst en gang ugentlig kogt en kæmpegryde gule ærter, grønkålsuppe eller
lignende, og så blev vi børn sendt af sted med en lågspand til en eller flere af de enlige damer
eller enker med børn, som dengang var henvist til andres godgørenhed. (At modtag e offentlig
støtte kaldtes at "komme på sognet", og det følte de fleste som en skam.) Al den madlavning,
uden nutidens elektr iske hjælpemidler, var natur -ligvis meget tidkrævende; og medens mor
levede, hjalp een eller sommetider to piger med ved malk ningen, i hvert fald om aftenen. De
var også i marken, når roerne skulle tyndes og selvfølgelig i høst.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.