Hannæsbonden
underskrive Planen. Vær af den Godhed, om De
har Lyst til at entrere Selskabet paa nye, at komme
til mig, men tidlig om Morgenen thi den øvrige
Dag raader jeg sjælden for. Min Plov kan De
beholde til Brug til 14 Dage efter Høsten. Skæret
er trængende til Skærpning.
Hils Deres Kone. Vær selv hilset fra
Steenstrup.
Landhusholdningsselskabet virkede ogsaa for
almen Oplysning; det udgav saaledes 19
Amtsbeskrivelser. Det havde overdraget Pastor
Steenstrup, Hillerslev, at udgive en Beskrivelse over
Thisted Amt, men da han kort Tid efter blev forflyttet
til Viborg Stift, overdrog Selskabet Provst C. Djørup,
Hassing, senere Thorup, til at fuldende Værket.
I dette fortjenstfulde Arbejde omtales Chr.
Jørgensen flere Gange med al mulig Anerkendelse; det
hedder saaledes6):
”Gaardmand Christen Jørgensen, Arup, hvis
Gaard til næsten 6 Tdr. Hartkorn kun har et Areal
af 27 Tdr. Land geom. Maal uden nogen
Høbjergning, dyrker den i 13 Lodder med: 1.
Grønjordshavre, 2. gødet Vikkehavre til
Staldfodring, 3. i Almindelighed Vaarrug, 4. Byg,
5. Bælgsæd, 6. Byg, 7. Havre, 8. gødede Kartofler
og Kaalrabi, 9. Byg med Kløver i 4 Aar . . . . Dog
saas hans Marker omhyggeligt dyrkede efter den
ovenfor anførte Plan, og de udmærke sig betydeligt
fremfor Naboernes i Kraft og Reenhed. Flere
begynde at efterligne ham ved at slaae Vikkehavre
grøn til Hø og lade Ploven følge Leen saa hurtigt
muligt, ligesom og i at gaa over fra Alsæd til
Vexeldrift, saa at det især skyldes hans Exempel,
at hin og der efterhaanden bliver aflagt. Han har og
omsider ved sin urokkede Villie tilvejebragt
Markfred uden Hegn.
Ja, Markfred! Den blev et Smertensbarn for
mangen en fremskridtsvenlig Bondemand, for de nye
Driftsmaader fordrede ubetinget Markfred. Det hørte
nemlig ogsaa med til Bondens sejge Vedholden ved
det gamle: saasnart Sæden var i Hus, skulde alle
Køerne slippes løs, ud over hele Bymarken, og saa gik
det ud over deres Jorder, hvor der dyrkedes Afgrøder,
der først skulde optages senere hen paa Efteraaret. Det
hændte endda ikke saa helt sjældent, at den Bonde, der
fordrede Markfreden respekteret, blev udsat for
alvorlig Overlast af sine Standsfæller. Chr. Jørgensen
forlangte ogsaa Markfred, ubetinget; der var ingen
udenom - selv om han derved fik mange
Ubehageligheder.
At dyrke Kaalrabi var paa den Tid noget ganske
ukendt; Provst Djørup siger, at han kun har set
Kaalrabi dyrket i aaben Mark hos Chr. Jørgensen,
Arup, Peder Bach, Lildbjerg, og hos Peder Nørgaard i
Villerslev.
Ogsaa i Havedyrkning var Chr. Jørgensen et godt
Skridt foran de fleste andre i sin Egn. Han anlagde en
6 C. Diørup: Thisted Amt, Side 235.
smuk Have paa ½ Td. Land med mange Frugttræer og
et bredt Læbælte mod Vest. Og Haven blev passet
med Omhu. Lige uden for Sovekammervinduet stod et
stort Æbletræ som ved kunstig Podning var bragt til at
bære to Slags Æbler, til stor Forundring for mange.
Chr. Jørgensen blev alligevel paa Landbrugets
Omraade i nogen Maade Exemplet for sin Egn;
Eksemplet, som først haanedes og siden efterfulgtes.
* * *
Allerede i 1833 var det paa Tale at anlægge en
Anløbsbro og et Vejanlæg ved Fæggesund. Fra Amtet
kom der Skrivelse til Chr. Jørgensen, som da var
Sognefoged, med Anmodning om sammen med
tvende fornuftige og kyndige Mænd i Sognet at
besvare en Del Spørgsmaal angaaende det paatænkte
Anlæg, f. Eks. om Vanddybden over Grundene, Isdrift
o. s. v.
Men først i 1839 bliver Anlægget til Virkelighed.
Den 3. April udliciteres Arbejdet og Chr. Jørgensen
vover at byde det ind og er nu Amtets Entreprenør.
Havde han vidst, hvor mange Bryderier dette
Foretagende skulde volde ham, havde han maaske
ikke været saa dristig.
Sognene paa Hannæs skulde møde med Vogne og
køre Fyld og Sten. Men saa har det halve af Øsløs
Sogns Vasepart ikke kørt det fornødne Fyld, og det,
som var kørt, maatte kasseres, da det var altfor løst.
Saa mødte samme Sogns Vogne og kørte kun 1 Læs
Smaasten i Stedet for, at hver Sognevogn skulde have
kørt 4 Læs. Saa var Tømmerby Sogns Vogne meget
bagefter. Og saa maa han føre Klage til Herredsfogden
over, at Beboerne ikke vil efterkomme hans
Befalinger; f. Eks.: ”Ligeledes ønsker jeg
Sognefogden beordret til at tilholde Sognets Beboere
at efterkomme mine Ordrer; thi Lambert Pedersens
Karl befalede jeg at skaffe et Læs fint Grud (Grus)
eller Sand af Vasen igen, som han imod min Ordre
havde kørt paa, men han lod det blive liggende, da han
beraabte sig paa, at Sognefogden Jens Møller, Arup,
havde givet ham Lov til at lade det ligge”. Saa Vrøvl
har han nok af.
Desuden var det jævnlig ugunstigt Vejr. Saaledes
ødelagde en Storm i Aug. 1840 en Del af
Broanlægget, før det var færdigt, og der maatte en
Synsforretning til for at taksere Skaden. Den 21.
Septbr. 1840 mødte Søren Pedersen Sigvard af Øslev i
Kettrup Sogn og Niels Sørensen af Andrup ved
Fæggesund for at afholde Taksationsforretning over
den Skade, Stormen havde forvoldt. Til at vejlede ved
Forretningen var paa Kancelliraad Herredsfoged
Qvistgaards Vegne Fuldmægtig Bredstrup til Stede
samt Sognefogden Otto Andersen af Lild, Gregers
Thomsen af Tømmerby, Mads Thorup af Øsløs og
Jens Møller af Arup.
Men endelig bliver dog Arbejdet færdigt, og der
afholdes Afleveringssyn i Aug. 1841. Chr. Jørgensen
spandt ikke Silke af dette Foretagende; efter hans
Regnskab at dømme led han et Tab paa 102 Rdl.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.