Hannæsbonden
Han søger at overbevise Selskabet om, at det var
umuligt for ham at følge den foreslaaede Driftsplan.
Og Sommeren gik, uden han fik Svar paa sin
Henstilling, derfor vovede han ikke at foretage nogen
Forandring med Jorden. Stalden har han med stor
Bekostning faaet indrettet til Sommerstaldfodring.
Han har altsaa ikke været vaklevorn, men enten maa
Selskabet have misforstaaet ham eller omvendt. Han
vil derfor gerne prøve igen, ogsaa for ikke at kaste
Skygge paa de hæderværdige Embedsmænd, som har
anbefalet hans Andragende, og han vil af al Kraft i
Haab om Guds Velsignelse udføre den Plan, han har
lagt.
”At jeg har mistet Selskabets mig lovede
Understøttelse, den jeg saa højlig havde behøvet,
er krænkende og gør mig meget modfalden, men
end mere krænker det mig at have udsat mig for
Naboers og for mange andres Haanlatter, der lige
saa vel vidste, at Understøttelsen var mig lovet,
som de nu med Glæde høre og vide, at den, jeg
mener dog uden egen Skyld, er mig fratagen. Det
var just Vand paa deres Mølle.”
Men han faar igen et Nej.
Der gaar nu tre Aar, saa lader han atter høre fra
sig. 1 Marts 1835 sender han Selskabet en Skrivelse,
hvori han, Tonen er lidt kry, vil lade det, vide, at han
er godt paa Vej til at gennemføre den Driftsplan (med
13 Skifter), som ikke kunde blive godkendt. Han har
forøget sin Kvægbesætning fra 16 til 24 Stk., uden at
have mere Eng eller Agerjord, og han venter, at det
bliver mere fordelagtigt for ham endnu, da det er hans
faste Villie at indføre en fuldstændig Vekseldrift,
saafremt Gud giver Helbred og Velsignelse som til
Dato. Og han slutter Brevet med at indbyde Selskabet
til, om Lejlighed gives, at besøge ham og overbevise
sig om, at han taler Sandhed.
Der var en anden Sag, som Chr. Jørgensen stadig
tumlede med, og hvori han ogsaa blev
Foregangsmanden paa Hannæsland. Det var at faa
bedre Avlsredskaber indført, særlig da bedre Plove.
Bønderne benyttede jo den gamle, daarlige, Hjulplov,
som deres Fædre gennem Aarhundrede havde brugt,
og som der i Regelen skulde 4 Heste til at trække.
Ogsaa paa dette Omraade, Agerbrugsredskabernes
Forbedring, har Landhusholdningsselskabet indlagt sig
stor Fortjeneste. Det var saa vanskeligt at faa
Bønderne bort fra det fra Fædrene overleverede, og
særlig haard og langvarig blev Kampen for at faa
Hjulploven afløst af Svingploven. Selskabet begyndte
at indføre de nye Plove i Aaret 1770, men 50 Aar efter
regnede man, at kun en af ti Plove i Landet var
Svingplove. Der maatte gaa 80 Aar hen, før Kampen
var sejrrig ført til Ende.
For at opmuntre og dygtiggøre de unge Karle til at
bruge de nye Plove, hvoraf der var flere Typer, lod
Selskabet udføre Præmiepløjninger, hvor der kun
maatte benyttes Svingplove; Præmierne var ret høje,
fra l0-40 Rdl., saa det kunde nok lokke de unge Karle.
En saadan Præmiepløjning blev afholdt paa Aagaard
ved Fjerritslev d. 21. Septbr. 1837; der var da 19
Konkurrenter og blev afgivet 11 Præmier til et samlet
Beløb af 150 Rdl. I 1839 afholdtes der igen en
Præmiepløjning paa Aagaard; da var der 45
Konkurrenter.
Selskabet uddelte ligeledes Svingplove til driftige
Bønder; omkring 1820 kostede en baileysk Plov 30
Rdl., og den lettere, den amerikanske Plov, som særlig
uddeltes til mindre Landbrug, 20 Rdl. Endelig hjalp
Selskabet ogsaa til med at oprette Værksteder, hvor de
nye Redskaber kunde laves. Saaledes, for at nævne et
Eksempel her fra Amtet, lod det Hjulmand Chr.
Pallisgaard i Ullerup, Heltborg Sogn, oplære til at lave
Redskaberne4).
I flere Aar havde Chr. Jørgensen arbejdet paa at
faa Svingploven indført i sin Hjemegn. Han laaner
først en af de nye Plove af en Mand i Østerild, som
havde faaet Præmie af Landhusholdningsselskabet for
disse Plove. Samme Vinter arbejder han med selv at
faa en lavet, men efter en noget anden Konstruktion;
den bruger han saa i nogen Tid, og den er helt god
uden til stiv Græsjord, men til Gengæld kan den laves
for 5 Rdl. Senere laaner han en amerikansk Svingplov
af Pastor Steenstrup, Hillerslev, og den har et stort
Fortrin, selv om den synes ham noget for tung. Nu
maa han se at faa lavet en saadan, og han faar
Støbejern hjem fra Aalborg, bare nu Smeden i Arup
kan lave den Slags Skærer. Stadig er han optaget af at
naa et godt Resultat. Men endelig ser han sit Ønske
opfyldt, idet Landhusholdningselskabet i Skrivelse af
17. Maj 1836 meddeler ham, at det sender ham en
Svingplov til Gave. Saa er han ovenpaa.
At han endnu ikke havde opgivet Tanken om igen
at søge Landhusholdningsselskabet om Driftshjælp,
synes at fremgaa af flg. Brev fra 1835 fra Pastor
Steenstrup, Hillerslev5), adresseret til ”Velfornemme
Sognefoged og Gaardmand C. Jørgensen, boende i
Arup.”
Nu først, Kl. 7½ kom jeg af Kirken. Deres Karl
har jeg opholdt, men jeg haaber, at hverken han
eller Deres Heste have lidt Sult.
Jeg har ogsaa givet Indberetning til
Landhusholdnings-Selskabet og det saaledes, som
jeg kan forsvare, og De være bekendt. De faar
vistnok, vil jeg haabe, en engelsk Plov, eller noget
af lige Værdi. Vil De paany søge om
Understøttelse for at indføre den Driftsplan, som
De har sendt mig, da vil jeg anbefale Dem - men
jeg tror, at De som indsigtsfuld Mand, der ikke er
uden Evner, nok vil med fri Hænder, og uden at
være bunden virke lige hæderlig og lige nyttig -
men da maa De indsende en Ansøgning - og
4 H. Hertel: Det kgl. danske Husholdningsselskabs Historie I, Side
245 ff. Svingplovens Indførelse i Danmark af I. C. la Cour. 5 Johannes Wogelius Steenstrup, Fader til de to saa berømte
Steenstruper, Japetus og Mathias, var ikke alene en meget myndig
og dygtig Præst, men han blev ogsaa anset for at være en af
Thylands allerdygtigste Landmænd og Havedyrkere; hans fede
Stude regnedes for de bedste langt omkring.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.