FDF Thyholm/Hvidbjerg – kredsens historie
Årbog 1932-2007, LAPAKU-dagbog 1954, jubilæumsprogram 2007 og Johannes Hovgaard
Link til andre sider:
Marselisborglejren 1962 (Gralsøgerne)
En Odbydreng i Hvidbjerg FDF
(Bidrag til jubilæumsskrift 1982 - pdf; 570K)
Møgelø 2004: sommerlejr i 50 år
Uglev FDF
Program: 3. Marts 2007
Kl. 13.30: Afgang fra "Midtpunktet", med FDF-orkester i spidsen, til Hvidbjerg kirke.
Festgudstjeneste i anledning af Thyholm FDF´s 75 års jubilæum.
Festgudstjenesten, der markerer starten på Thyholm FDF´s 75 års jubilæumsfest samme dag, vil bl.a. i valg af sang og musik være præget af FDF. Alle er naturligvis velkomne. –
Lør. D. 3. marts 2007, kl. 14.
Hvidbjerg Kirke, Nørregade 14, Hvidbjerg, Thyholm
Reception i anledning af Thyholm FDF´s 75 års jubilæum. Receptionen vil byde på elektroniske billedkavalkader og en udstilling af diverse FDF-effekter fra de forløbne 75 år i kredsen samt ordet frit. Der vil blive serveret sodavand, kaffe og brød.
Lør. D. 3. marts 2007, kl. 15.30. (Fri entré)
FDF Thyholm, Kredshuset, Østergade 32, Hvidbjerg, Thyholm
Jubilæumsfest i anledning af Thyholm FDF´s 75 års jubilæum. Jubilæumsfesten har et spændende program med bl.a. spisning, sang og musik, festtale, underholdning, kaffebord, ordet frit og afslutning.
Lør. D. 3. marts 2007, kl. 18.30.
Midtpunktet Thyholm, Rughavevej 5, Thyholm
LAPAKU 1954 - dagbogen
LAPAKU
1954-55 blev der afholdt landspatruljekonkurrence.
4 patruljer fra Hvidbjerg FDF kvalificerede sig til at komme blandt de 40 bedste på landsplan, der fik en uforglemmelig uge på Sletten.
Herunder følger dagbogen for Uglevpatruljen "Uglen", der bestod af:
Martin Riis-Jensen (patruljefører)
Villy H. Nielsen
Erik Vig Larsen
Henning Gade
Ivan Dam Poulsen (skrev dagbogen. - han var den bedste til det!)
Knud Erik Ernst
Christen Gade
For dem, som ikke kan læse det håndskrevne: Fælles væbnermøde
d.30 August 1954.
I ugen forud stod der i "Kassen", at nu skulle vi til at have fart i arbejdet med Lapaku,
så vi havde jo ventet det helt store med opgaver og alt det dyre; men så fik vi "bare" en
gennemgang af hvad der hører til et patruljekogesæt. Vi havde gået og drømt om at få et sådant her i patruljen; men modet dalede jo nogt i os, da vi fik set listen over det der hører til;men håbet opgav vi dog ikke. Bagefter havde vi en konkurence i hvem der bedst kendte sjældne ord som: tipi - tamp og takling og deslige. Til sidst kom så det store øjeblik da konvolutten fra landsforbundet blev åbnet. Det indeholdt et brev og nogle opgaver som dog først skulle få betydning ved næste patruljemøde. Derefter sluttede kredsføreren med andagt.
"______________"
Patruljemøde
d. 7. Sept. 1954
Ja dette møde stod i Lapaku´s tegn.
Først skulle lejrpladsens indretning dog ha´ en overhaling. Selve lejrpladsens indretning blev tegnet på tavlen hvorefter vi gennemgik de forskellige arbejder som: Grydestativ,affaldshul, høkasse o.s.v. ...
Derefter kom den alvorlige del af festen, Lapaku. Jørgens mærkelige brev blev læst op af de forskellige "Ugler" på skift. Vi havde lånt et eksemplar af opgaverne hos kredsføreren hvorefter vi delte os i to hold der konkurerede om hvem der først fik løst morsekoden; den var "pærelet"; men det var vel også meningen tror vi for ikke helt at tage modet fra de forskellige. Til sidst holdt vi en kort andagt og sluttede med væbnersangen.
Week-end i "Bjergbo"
d, 11-12 Sept. 1954
Hvert år afholder distriktet en week-end for samtlige væbnerpatruljer her I år var stedet Skyum Bjerge hvor lejren "Bjergbo" ligger.
"Uglen" samledes i Odby hvorfra den 45 km. lange tur startede. Vi cyklede i øsende regn og modvind men turen forløb glat med kun et par kædeafspringninger og en enkelt vildfarelse.
Ved ankomsten fik vi tildelt en drivvåd lejrplads, så teltene måtte slås op på et højere liggende areal. Vi havde knapt fået begyndt før der blev kaldt sammen til lejrbål hvor vi så hyggede os et par timer indendørs. Pludselig var der en der råbte: "Der er nogen ved teltene!"
Ud for vi alle og nåede netop at få fat i en af urostifterne. Vi havde imidlertid været noget sent på tæerne, for alle teltene lå flade som pandekager.
Men hævnen er sød! Manden glev fundet og bundet til flagstangen og afkølet ved hjælp af et par spande vand.
Næste morgen kl. 6.00 vågnede førstemand og vækkede hele patruljen for nu skulle der tages fat. Hurtig var toilette og teltorden fra hånden og vi tog fatmed indretningen af lejrpladsen. Bagefter spiste vi morgenmad der bestod af havregryn og mælk - the og klemmer.
Midt på formiddagen startede så den store øvelse rundt i terrænet; vi nåede kun rundt til godt og vel halvdelen af posterne; men vi må have gjort vort arbejde godt for vi blev nr. 1 sammen med Thistedpatruljen "Orion".
Nu gjalt det for alvor. Middagsmaden, boller i karry og sødsuppe, skulle være færdig til tiden. Kartoflerne blev skrælletpå rekordtid, bålene varmede og viblev mere og mere sultne. Alt gik dog som det skulle. Vi blev kun 5 minutter forsinkede og kontrollerne havde nær spist det hele fra. Resten slugte vi så med glubende appetit.
Så var det opvasken, der stod for.
Gryder og service blev gjort rent i øsende regn, men vi blev dog færdige i god tid og opbruddet begyndte. Da alt var klappet og klart stillede hele lejren til aftrædning.
Resultaterne blev læst op og det var en stor overraskelse for os da det blev sagt at "Uglen fra Uglev var blevet nr. 1."
Hjemture forløb i dejligt solskin og turen endte således så godt som vel muligt, og alle var enige om at det var alle tiders bedste week-end.
Sådan stod der i avisen: FDF-Distriktslejr i Skyum
En landspatrulje - konkurrense
der fortsætter Vinteren igennem.
FDF Thyland Distrikt har i week-endèn afholdt Distrikslejr i Skyum Bjerge med deltagelse af Patroulier
fra Hillerslev, Hvidbjerg, Ydby, Hurup, Thistd og Hundborg.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.



