Besættelsen
Lis Wegeberg´s bror, Hermann Wegeberg, var karl på Odbygaard og arbejdede på marken vest for Uglev.
Han så, at der var 2 tyske soldater med en russisk soldat mellem sig, der rettede geværerne mod far, men
russeren lagde hånden på geværløbene, måske for at de ikke skulle ramme? Måske reddede han fars liv?
Anne-Lis sagde, at det gjorde indtryk på Hermann!
Far blev kun ramt i benet, og det hele endte jo godt.
_________________________________
Ved en anden sammenkost hos Elsebeth og Niels, snakkede jeg med Niels Jørgen Nielsen, der er har haft sin
barndom og ungdom i Egebjerg. Han fortalte om noget af alt det han kunne huske fra besættelsestiden…
Han har skrevet en spændende beretning om det, som I kan finde på Lokalarkivets hjemmeside under
”Gode artikler m.m.”
En enkelt episode vil jeg læse op her:
(Der var jo forsamlingsforbud, så jeg tror nok, at man skulle have tilladelse hos den lokale kommandant,
hvis der skulle komme gæster om aftenen. Og samtidig aflevere en gæsteliste)
En anden aften (efteråret 1944 eller vinteren 1945) var far og mor ligeledes i byen. Det var hos Gerda og
Peder Holm.
Det var et stort gilde, der var mange mennesker. Da de ankom, sad en tysk officer i stuen hos Gerda og
Peder Holm.
Han blev siddende. Sagde ingenting.
Stemningen var lidt trykket og der blev selvfølgelig ikke snakket besættelse, sabotage, stikkere og lignende
i det selskab.
Da alle havde forladt selskabet, sagde den tyske officer til værtsparret: -
”Ja, I synes nok, det er underligt, at jeg sådan har blandet mig i jeres selskab. Men jeg havde fået at vide, at
selskabet skulle afholdes. Jeg er kommandant i Hvidbjerg. En af jeres gæster her i aften er stikker.
Jeg ville ikke risikere, at I skulle sige noget, der kunne indberettes til mig.
Så ville I blive udleveret til os til afhøring, forfølgelse osv.
Derfor- og undskyld. Godnat.
_______________
Evakueringsplan
For kort tid siden ringede en ældre mand fra Fredericia, og spurgte om der på arkivet var noget om
evakuerings plan for Thyholm. Manden var fra Thyholm og hed Herluf Thing.
Han fortæller:
Jeg var begyndt på "den udvidede Højskole" i Haslev i 1944, men på et tidspunkt måtte vi forlade stedet, da
besættelsesmagten ville bruge bygningerne.
Jeg fik så arbejde hjemme på Thyholm, på Damsgaard ved Hvidbjerg, hvor jeg afløste min fætter Niels Thing
1. april1945.
Jeg husker, at jeg, i forbindelse med evakueringsplanerne, som den eneste, skulle blive tilbage og passe
gård og besætning her og hos en nabo.
Alle herfra skulle evakueres til et mindre risikabelt sted.
Måske til Mors?
Erik Houe fortæller:
Far (Mads Houe) var sognefoged, og skulle arrangere det.
Vi skulle alle af sted, vistnok til Mors, undtagen far, der skulle sørge for, at alt gik som det skulle.
En medarbejder på børnehjemmet (nabo) skulle blive og sørge for pasning af dyr og bedrift på
børnehjemmet og hos os.
___________
Efter landgangen ved Normandiet d. 6. juni 1944, var der jo ingen der kunne forudse, hvornår tyskerne ville
opgive eller kapitulere.
Det kunne jo kampene ville fortsætte helt op til Nordkap!
Derfor blev det pålagt kommunerne, at udarbejde evakuerings planer for befolkningen. Det var i august
1944.
Niels Jørgen Nielsen fortæller også om evakuering:
Da kommer en mand cyklende oppe på vejen. Han gør – ligesom hel tilfældigt - holdt ud for min far.
På begge sider af hækken står de. De taler dæmpet sammen, kan jeg høre.
Jeg opgiver min lugning og søger nærmere de to. Lidt nysgerrig. For hvad snakker de om så dæmpet? ..
forventes et endeligt slag mellem tyskerne og de allierede-----
Højst sandsynligt vil det komme til at foregå her lige syd for Limfjorden.
(Vi har kun få km i luftlinie til Oddesund) - Alle skal evakueres i morgen tidlig til Salling.
Du – altså min far – skal blive her i området. Sørge for vand og foder til dyrene på de forskellige
ejendomme..
Du må gerne lukke dem ud på græsmarkerne. Hold styr på det, så godt du kan.
Igen en gang er mine ører ved at falde af.. Mit hjerte banker voldsomt.
Det er forfærdeligt.. Jeg er bange.
Vi skal skilles fra vores far. Krigen kommer til Thyholm.
Der skal stå et slag. Jeg er knust. Far skal blive i krigsområdet.
Vi andre skal sejles til Salling----
Da hører jeg i den stille forårsaften en dør blive revet op. Det er omme ved Gert Poulsens.
Og jeg ser Betty ( et par år ældre end jeg) løbe ”gadedrengeløb” ned ad det lille stræde mellem Gerts og
Krogsgaards ejendomme.
Hun råber og skriger: - der er fred – der er fred – der er fr..
Samtalen mellem Peder Holm og min far går i stå, betyder ikke noget mere.
_______
Da frihedsbudskabet lød d. 4. maj om aftenen, kl. 20.35, blev der straks sendt bud efter Jens Smed.
Der var ingen snor på flagstangen, og beslaget der holdt den, var rustet fast!
Så Jens kom med den store hammer og svensknøglen og så måtte det gi sig!
Tjenestepigen Ulla Klemmensen fra Jegindø, Grethe og jeg kunne få flaget hejst næste morgen!
Da frihedsbudskabet lød d. 4. maj om aftenen, kl. 20.35, blev der straks sendt bud efter Jens Smed.
Der var ingen snor på flagstangen, og beslaget der holdt den, var rustet fast!
Så Jens kom med den store hammer og svensknøglen og så måtte det gi sig!
Tjenestepigen Ulla Klemmensen fra Jegindø, Grethe og jeg kunne få flaget hejst næste morgen!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.