Om vor slægt
af Martin Gade, 1995/1997
Jeg vil ønske af et særdeles oprigtig Hjerte, at
den gode Sæd, som nu i din Ungdom bliver nedlagt hos dig, måe og i de ældre År
følge dig og deraf nyde Frugten i sin Tid; jeg mener, at den Lærdom, som nu
bliver indskjærpet i dig, at du i den måe også fremdeles vedblive, alle dine
Livets Dage. Men lad det ikke allene blive derved, at du lærer Det, men du må
tillige efterleve det og stræbe at vise og udøve Det i Dyd og gode Gjerninger.
Thi det er den rette Kundskab om Gud og hans Ord,
der bidrager fornemmelig til din timelig og evig Lyksalighed, når den er
velgrundet; men derfor må du stedse ihukomme fra hvem sådant kommer, det er
Gud, som du haver at takke for denne hans store Velgjerning; han har ladet dig
fødes af kristelige Forældre, der både vil og kan give dig en god og kristelige
Opdragelse. Agt det for en ringe ting, at onde Mennesker taler ilde om dig, thi
det er sådant gået vor frelser selv, og det vil sådan gå med alle sande Kristne. Men søg i ald Modgang at bevare dit liv i
Hellighed og Retfærdighed indtil Jesu Kristi Dag. Og våg for alting flittig
over det lidet Pund, som Gud har betroet dig, at det må hedde på hin Dag : Vel
du gode og tro Tjener, du har været tro over det lidet, jeg vil sætte dig over
mere, gak ind til din Herres Glæde.
Humlum Skole d. 24 Febr. 1813
S. Schou.
Skolelærer.
Dette tilhører Kirsten ChristensDatter Dueholm.
Kirsten Dueholm i Odby P. M.
Den første Gang, mine Øjne så dig, var du en
behagelig Genstand for dem, og siden har du ej alene behaget dem, men også mit
Hjerte, som siden har været dig hengivent. At åbenbare dig mit Hjertes Tanke i
den Henseende har ofte været mit Forsæt; men udførelsen deraf har hidindtil
mislykket mig, dels af Undseelse, dels på mangel af lejlighed. Hensigten med
disse Linier er altså: at åbenbare dig mit Hjertes Ønske, som er, at jeg engang
måtte nyde den Lykke, med dig at indgå Ægteskabs Forbindelse.
(Den Gud
*) til Menneskets Gavn og Lyksalighed
har indstiftet. Ja, Jeg
siger,"engang" er det mit Ønske; thi straks tillade Omstændighederne
det ej, og det var os som så unge Mennesker heller ikke tjenligt. Imidlertid
ser du nu, at mit ønske er, at vi fra nu af måtte i Kjerlighed omgåes, indtil
Gud mager det så, at Hensigten kan opnås, jeg har nu vovet at åbenbare dig,
hvad jeg længe holdt shjult; men hvad nytter det mig, dersom ikke dit Sindelag
svarer til min Forventning. Hvad nytter det, du har vundet mit Hjerte, hvis jeg
ikke har den Lykke at vinde dit. Du ser altså, at Hensigten med disse Linier
er, også at overbevises om din Mening, hviken jeg da troer, du vil være så god
med det første mundtlig at tilkendegive mig ved enten i Aften eller den næste
Aften at gå op til mig i Skolehuset- henimod Sengetid, da gives bedst
Lejlighed til sådan Samtale. Jeg slutter da med det ønske, at min Begæring
måtte blive opfyldt, da jeg efter lang Overvejelse har fundet, at mit vel ikke
uden dette kan befordres.
Din stedse hengivne C. Olsen.
Odby Skolehus 5/3. 1819.
*)
mangler i originalen.
Velagtede Pige Kirsten Dueholm! Odbye.
Bedste Pige.
Tilgiv at jeg tilskriver dig følgende få, men
vigtige Linier! Hos hvert Menneske har den alvise Gud nedlagt Drift eller indvortes Tilskyndelse til at indgå
Forening med det andet Kjøn.- Ligeså ædel, som denne Drift er, når den har sit
Udspring fra de rigtige Bevæggrunde, lige så dårligt og uklogt handler man, når
legemlige Fortrin og Yndigheder bestemmer Valget; thi den Kjerlighed, der alene
grunder sig på sådanne Fortrin, er som oftest ikke varig, da legemlige
Skønheder let kunne tabes- Dog langt fra, at man må være ligegyldig ved det
Indtagende, som sådanne udvortes Fuldkommenheder har til Følge, det er
ingenlunde min Mening; men det, som må bestemme fornuftige Menneskers Valg, er
Sjælens Fuldkommenheder, Forstandens og Hjertets Egenskaber. Disse giver
Legemets Fortrin deres sande Værd, og ere Midler til en lykkelig Ægteskab. -
Men hvor finder man en Pige, udrustet med sådanne udvortes og indvortes
Fortrin? På mit givne
Spørgsmål, svarer jeg selv: Dig erkjender jeg for en Sådan, og det
inderligste Ønske, jeg derfor kan nære i mit Hjerte, er dette: at du engang,
når Omstændighederne gjøre det muligt, vil indgå en nøjere Forbindelse med mig,
hvilken Forbindelse, jeg, næst det hellige Væsens Bistand, tør håbe vil blive
et Middel til at fremme vor sande Lyksalighed her, Saligheden hisset.- Det Levebrød,
som Forsynet vil forunde mig, kan, som du selv kan tænke, ikke skænke os
overflod, men vi bør dog håbe, at det kan give os vort rigelige Udkomme, når en
klog Sparsommelighed iagttages.-
Det
vilde være overflødigt at skrive mere; thi af de foregående Linier kan du min
dyrebare Pige slutte dig til min Mening, og jeg ønsker med det allerførste at
vide, hvad du hertil svarer mig.- Kunde du ikke give mig Svar, medens jeg er
her på Landet, hviket vil næppe længe vare, da hav den Godhed at tilskrive mig
med Posten.
Din stedse hengivne
Jens M. Bjørndahl.
Bjørndahl d. 29. Oktober 1823.-
PS- Brevets Udskrift bliver således:
Til Seminarist J. Bjørndahl
Informator hos
Hr. Propritær Lundøgård
på Leergrav pr. Holstebro.
Odby Skolehus var den ejendom som Jens Villadsen nu
ejer, dengang med mindre jordtilliggende. Kirsten kunne rimeligvis ikke
nøjes med en lille lærerløn, så Olsen
måtte se sig sig om efter en anden Kvinde. Han må have haft bedre held andet
steds, for han havde en lille pige på P. Dalgårds bedstefars alder: Da der
engang var lavet et eller andet hærværk i skolen, fik P. D.s bedstefar skylden,
og skulle straffes med "Tampen". Men så kom Olsens lille pige til at
græde, fordi hun var den skyldige. Det var da godt at man ikke fik ham Olsen i
familien.
Lærer Bjørndahl endte vist på Jegindø, så ham undgik
vi også.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.






