Toft
3
vidste jo bedre, for hvis sprængblyanten havde virket efter indstillingen, skulle banen være sprængt
mindst 12 timer tidligere. Jeg beholdt selvfølgelig min viden for mig selv.
Ca. 8 dage senere tog samme sprænghold på arbejde igen. Denne gang syd for Lyngs Station, og denne
gang lykkedes det. Der var ikke noget egentligt mål med denne sprængning. Vi skulle have prøvet vore
evner og duelighed.
Det var Ejnar Krabbe, Uglev og Martin Østergaard, Hvidbjerg, der fandt frem til de personer, der skulle
indgå i grupperne og give dem instruktion. Deltagerne i det første møde i Uglev-gruppen var Ejnar
Krabbe, gårdejer Peter Jensen, gårdejer Martin Gade og undertegnede. Mødet fandt sted på Krabbes
kontor. Det første materiale, vi arbejdede med, blev skjult hos Peter Jensen.
Jeg har søgt at finde frem til det første tidspunkt for jernbanesprængningen i Uglev-området, der skulle
hindre tyske transporter, men da alt skriftligt hos mig, der ikke var brug for til fremtidige opgaver, på
dette tidspunkt af krigen straks blev destrueret, er det ikke lykkedes. Da al sabotage i efteråret 1944 og
først i året 1945 i denne del af landet var indskrænket til det, der var absolut nødvendigt, fordi der på
dette tidspunkt skulle lægges vægt på flest mulige nedkastninger af våben og sabotagemateriel (sabota-
geaktioner ville påkalde tyskernes opmærksomhed på området), mener jeg, at de første sabotageaktio-
ner mod Thybanen fandt sted i løbet af februar måned - måske allerede i januar 1945.
Grupperne i Uglev og Hvidbjerg arbejdede tæt sammen for at koordinere sprængningerne også med
grupperne langs den Øvrige del af Thybanen. - Jeg vedlægger en fortegnelse over de personer, der del-
tog i sabotage og våbenmodtagelser fra Søndbjerg-Odby Kommune, udarbejdet af E. Krabbe den
24.5.1945. En tilsvarende udarbejdet af Martin Østergaard for Hvidbjerg-gruppen vedlægges, men den
er meget ufuldstændig, da en væsentlig del er bortkommet. (Bilag 1 + 2).
Af erindringer om sabotagen kan jeg nævne, at en sprængning af banen i og ved Uglev Station 3 - 4
gange blev læst op i BBC sendingen fra England til Danmark. Der blev sagt, hvilket antal skinner, der
var ødelagt, og fremhævet vigtigheden af, at et hjertestykke (sporskifte) på Uglev Station var ødelagt.
(Det tog længere tid at reparere) . Vi var glade og vel også lidt stolte, da vi hørte det første gang fra
England, men fandt det ubehageligt og lidt faretruende med gentagelserne om Uglev Station. Det kunne
jo i forstærket omfang få tyskernes opmærksomhed rettet mod os.
En aften, mens de militære grupper var under opbygning og instruktion, var der instruktion hos ar-
bejdsmand Svend Espersen, da der kom melding om en militær transport. Grupperne i Hvidbjerg og
Uglev skulle sprænge i området kl. 24. Jeg måtte derfor over til dem, for at alle kunne komme hjem i
god tid. De fik besked om, at ingen måtte passere banen efter klokken 23,30. Da klokken var 24, stod
min kone og jeg ved vinduet på Bjørndalgaard og ventede braget og lysglimtet. Det kom aldeles præ-
cist kl. 24.
Købmand Krabbe har fortalt følgende om en jernbanesabotage:
”Vi var 5 mand på jobbet - 3 til at stå vagt og 2 til at anbringe ladningen. Vi sad hjemme i dagligstuen
og gjorde tingene klar, pakkede dem i gamle aviser og tog pakken ind under overfrakken. Der var sne
og klingende frost, og så ved I nok, alt alt er så lydt. Da vi kom ud til det sted, vi havde udset os mel-
lem Odby Skole og plantagen, kan vi høre, at der tales tysk i nærheden af skolen, og vi var straks klar
over, at der var en vagtpatrulje på vej. Vi løb derfor om til et dige, der lå 50 m fra banen, og skjulte os
der, indtil tyskerne var passeret. Der pakkede vi sprængstoffet ud af aviserne, og mens vi lå der i skjul,
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.