Roelsgaard, dens beboere
Store Sorger ramte hende, først Mandens Død og faa Aar
efter de voksne Børns Sygdom. Da hendes Datter var død
i Juli 71, og Sønnen paa det Tidspunkt skrantede, fik hun
Lov til af sin Søster og Svoger, Gaardejer i Arup Anders
Christensen og Hust ru, Maren, at faa deres ældste Datter
hos sig i Skoleferien til Trøst og Opmuntring. Men da
Ferien var forbi, vilde hun meget nødig give Slip paa
hende. Efter egen fri Vilje blev saa Søsterdatteren hos
hende i Datters Sted. - Smitte var der ingen, der tænk te
paa i de Tider, ellers skulde man jo nok synes, det var et
voveligt Foretagende at tage en ung Pige paa 13 Aar ind i
de af Brystsyge inficerede Omgivelser (Sønnen døde ½
Aar senere). Men det gik godt; der har ikke siden været
tuberculøse Sygdomme i Gaar den.-
Plejedatteren Anine Kirstine Christensen, kaldet Stin,
var født 15/5 58. I Roelsgaard henlevede hun sin
Ungdomstid som eneste Datter, lærte at bestille noget,
malkede og hjalp i Huset sin Plejemor, Mor, som hun
altid kaldte hende. Derimod gik hun ald rig med i
Markarbejdet. Der blev holdt en voksen Pige, desuden var
der 2 voksne Karle og en konfirmeret Dreng foruden extra
Mandskab i Høbjergning og Høst. Der blev baade kærnet
Smør, brygget, bagt og slagtet, hvilket altsammen
paahvilede Kvinderne i Gaard en, foruden Pasning af
Høns, Ænder og Gæs. Kalvene skulde have Mælk,
Grisene (der var ikke saa mange den Gang) skulde ogsaa
have Æde. - Livet gik sin rolige Gang med Flid og
Nøjsomhed.
I 19 Aars Alderen var Mor et Aar i V. Kjeldgaard,
hvor hun lærte Mejeri og Husholdning hos Madam
Kronborg. - I 1880 26/11 blev Far og Mor gift og overtog
Driften af Gaarden, der først nominelt gik over til dem
ifølge Arveskøde ved Bedstemors Død. - Jeg husker jo
kun Bedstemor i Roelsgaard som gammel Kone paa
Gaarden. - Gl. Stin i Roelsgaard blev hun altid kaldt i min
Barndom til Adskillelse fra Mor, der ogsaa hed Stin. Hun
sad i mine Drengeaar flittig ved Rokken, mens hun af og
til puslede om og vuggede den mindste. De sidste Aar,
hun levede, gik hun i Barndom og talte om gaml e
Mennesker og Forhold, ingen mere kendte. Jeg, der var
opkaldt efter hendes afdøde Søn, var alle Dage hendes
Yndling; jeg mindes hvor mildt hun altid saa paa mig.
Ældre Folk, der havde arbejdet under hende, omtalte
hende altid med stor Respekt og Hengiven hed. Hun døde 13/3 1900, 84 Aar gl.
Fader hed Jens Peter Nielsen, var født 20/11 1855, Søn
af Gaardejer Niels Nielsen, der ejede den yderste Gaard i
Nørklit. Vi Børn blev døbt med Navnet Roelsgaard til
Efternavn, og Fader, der altid blev kaldt Jens Peter
Roelsgaard antog Navnet ifølge Bevilling omkring
Aarhundredskiftet. Mine Forældre levede et langt og
lykkeligt Samliv i 61 Aar. I øvrigt er det ikke Meningen at
give en Levnedsskildring af Far og Mor ved denne
Lejlighed. Fader døde 21/1 1942, Moder 23/9 43. En Del
Aar i Forvejen i 1929 havde min Broder, Niels
Roelsgaard, født 9/10 97 overtaget Gaarden, og mine
Forældre flyttede ind i Aftægtslejligheden.
Det er omtalt, at Christen Roelsgaard frasolgte et
mindre Markareal og Torpeleng; ellers ved jeg ikke af,
der er frasolgt Jord, før Staten i 1932 exproprierede
Klitarealet til Beplantning. Det var et Areal paa 55
Hektar, beliggende sydvest for Gaarden Myrup, og som
næsten gik ud til Vesterhavet, mod Syd grænsede det til
Hjardemaal Sogn. Udover nogle faa Læs L yng og
Fladtørv aarligt gav Arealet ikke Ejeren noget Udbytte.
Gaardens nuværende Størrelse er 55 Hektar, deraf er
35 Ager og Eng og 20 Hede. Den gamle Agermark har fra
gl. Tid Navnene: Toft, Nedre Fejland, Over Fejland,
Skjøn, Hønsager, Næsager, Næsagerho lm; Engene: Kaast,
Damskær og Langholm. Engene er nu drænede og delvis
opdyrkede. - Besætningen er nu foruden Svin 16 Køer, 24
Ungkreaturer og Kalve, en halv Snes Faar, 6 Heste og
Plage.
I 1931 byggede min Broder, den nuværende Ejer, ny
Stald, idet han ne drev Østerhuset og opførte Stalden paa
dens Grund. Iøvrigt er Bygningerne gamle, men i Tidens
Løb er det indvendige fornyet. I Faders Tid blev der
bygget til Ladens Østre Ende, ligesom han fornyede det
meste af Lade- og Staldbygningen indvendig. I 1895
byggede han Husmølle paa Laden, nu nedrevet. Ogsaa
Stuehuset er forandret betydeligt og tilbygget
Aftægtsbolig, men endnu er der Rester af Udskud, der er
ældgammelt.
Gl. Stin i Roelsgaard og Forfatteren.
Det Hjem, der var mit, og som siden blev dit,
det laa paa den selvsamme Plet.
Dens Kampesten strappe med Tiden blev slidt,
her kom og her gik én saa let!
Paa Gaardspladsens Grønning vi tumled’ i Leg
fra Morgen til Solen gik ned.
Og Aarene gaar
og Minderne faar
for stedse et blivende Sted.
(Anders Roelsgaard)
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1950, side 3-14)
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.