Roelsgaard
5 5
Griis'erne var stærkt forgældet, da han døde i 1650. Gaarden kom
paa andre hænder med hyppige skift, indtil den i 1717
bortforpagtedes under Kølbygaard ,til en Peder Pedersen i Arup. Et
uomgængeligt vilkaar: “At han ægter
Enken Maren Thorsdatter, som bor paa
Stedet”.
Tjent sin tid
Ni aar efter rykker en ny fæster ind.
Han mødes med det samme krav: at
ægte enken Maren Thorsdatter, som bor
paa stedet.
Saa gaar 13 aar, fæsteren dør, og et nyt
brev skal udstedes. Skal Maren paa
hrudeskamlen igen, for fjerde eller
naaske femte gang? Nej, hun har tjent
sin tid ud. Hvad der nu er tilbage for
Maren Thorsdatter er en bøn om aftægt
og beboelse i Øverstestuen.
I 1787 ser vi første gang, at en fæster
har taget navnet Roelsgaard - Niels Peter
Pedersen Roelsgaard, der dør 1803,
efterladende enke og tre børn.
Nu sker det nogle aar senere, at sønnen
i Vabesgaard i nærheden, Christen Møller, kommer hjem fra
kongens tjeneste med “en gal knæ”.
Datteren i Vabesgaard, Christens søster, var paa samme tid blevet
enke i gaarden Græsbøll, en mager hedegaard, der umuligt lod sig
drive uden mand.
“Den gal knæ”
Det fik de stillet an i al skikkelighed og med den sans for
realiteter, der prægede de selvhjulpne bønder herude i Vester
Hanherred. En at sønnerne fra Roelsgaard, hvor faderen altsaa var
faldet fra,i giftede sig med enken i Græsbøll.i Til gengæld skulle
Christen i Vabesgaard - ham med “den gal knæ” - gifte sig med den
langt ældre enke i Roelsgaard. Paa den maade kom der mand i
begge gaarde. Kan vi vide noget om, at det ikke blev lykkeligt efter
den udregning? De efterladte blev reddet fra en kummerlig skæbne,
og familierne holdt begge gaarde i drift.
Det skete i 1810. Kort efter købte Christen Roelsgaard sig fri af
fæstet og blev selvejer. Han sad paa gaarden i 37 aar - under
statsbankerot og de vanskeligheder, den førte med sig.
Christen maatte sælge af jorden, men han blev paa sin gaard. I
1833 dør hans kone, den langt ældre Maren, i den for datiden
overordentlig høje alder, 76 aar.
Christen gifter sig igen, nu med en enke fra Vesløs mark, Ane
Marie Jensdatter. Det er en bunke navne at holde rede i - hun
medfører i 1835 sin datter Rebekka og den første mands
broderdatter Maren Kirstine. Med de tre kvinder kommer den slægt
til Roelsgaard, der siden har boet her.
Rebekkas tragedie
Der var sammenhold i slægterne i de dage - forresten ikke lutter
idyl Christen dør i 1846, og faa dage efter udaander steddatteren
Rebekka - samme aften hun havde været i Thisted fer at købe ind til
stedfaderens begravelse.
Forfalden til brændevin var den gode Rebekka. “Du lægger mig i
min grav, Bekka”, skal Christen tit have sagt. Med mørke miner
saa man paa egnen, hvor kort tid der skulle gaa, inden Rebekka -
fulgte ham.
De husker, at der fulgte en broderdatter med enken fra Vesløs till
Roelsgaard, Maren Kirstine. Hun sad alene tilbage nu, efter at
sygdom og brændevin havde gjort lyst.
Maren Kirstine - siden kaldet i Stin - giftede sig med Jeppe
Thomsen, der havde tjent paa gaarden i flere aar.
Ny tragedier væltede ind over i hjemmet. Jeppe døde af brystsyge
(tuberkulose) i 1867, begge børnene led nogle.aar senere den
samme skæbne.
Stin' sad igen ene tilbage med gaardens drift,, en dygtig og
6 6
maalbevidst kone,der i de unge dage ,var kendt for sit lyse sind.
Som den eneste paa konfirmationsholdet i - 1867 fik hun,
karakteren “udmærket god af kundskab og opførsel”.
Som -trøst og hjælp efter mandens død fik Stin af en søster og en
svoger i Arup lov til at faa deres datter paa 13 aar i huset i
sommerferien. Hendes egen søn laa da for døden af tuberkulose. I
dag synes vi, det er en vovelig sag, at tage en 13 aarig ind i et hjem,
der er inficeret med tuberkulose. Men det i gik godt. Der har ikke
siden været tuberkuløse sygdomme i gaarden.
Den lille søsterdatter faldt godt til, hun ville gerne blive og
adopteredes af Stin. Samme navn havde den ny datter.
Den lille Stin var min mor. Far hed Jens Peter Nielsen, der kom fra
den yderste gaard i Nørklit. Vi børn blev døbt Roelsgaard.
Til gamle Stin i Roelsgaard, mors moster, byggedes aftægtsbolig i
forlængelse af stuehuset.
Vi husker hende kun som vores gamle bedstemor, mild og klog.
Hun var forbindelsen til den. gamle tid paa Roelsgaard, som blev
hendes baade i fremgang og i sorg.
Hendes mand Jeppe var en af sin tids dygtigste landmænd.
Vi yngre har prøvet at tilpasse det gamle til den ny tid. Hestene er
ude forlængst, en traktor er kommet i stedet. Men den grønne
gaardstoft ligger her, og i træ- og murværk kan vi finde rester fra
det ældste Roelsgaard.
Om familien fra Hanherred.
Anetavler og efterslægtslister.
Anine Kirstine ”Stin” og Jens Peter Roelsgaard
ved diamantbrylluppet.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.