Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
7
Det jeg husker bedst om hende fra vores barndom var, at jeg sommetider skulle gå i hendes
aflagte tøj, som jo var 7 år gammelt når det passede mig. Især husker jeg en stiv plydsfrakke,
der nok også havde tilhørt både Signe og Maren. Jeg protesterede voldsomt imod den, men
når det var meget koldt, hjalp der ingen "kære mor". Måske var der ikke meget andet, jeg
arvede, men den har gjort et uudsletteligt indtryk. Kirstine var lidt indeslut tet; ihvertfald den
mindst udadvendte af flokken. Hun var meget dygtig, og da hun allerede som 21 -årig fik
ansvaret for husholdningen, klarede hun det godt; men hun var også streng.
Det tror jeg især Carl-Åge følte, han var kun 7 1/2 år, da Kirstine fik styringen, og trængte vel
mere til moderlig ømhed, end til streng opdragelse. Elly var hendes yndling, og vi andre
syntes, hun kunne få lov til alt.
Kirstine lavede som regel selv maden, mens vi andre, en ung pige og jeg, gjorde rent i hus og
have, og det fik vi lært at gøre grundigt; Kirstine var nærmest perfektionist! Inden Signe
flyttede hjemmefra var Kirstine et halvt eller helt år gangpige på Thisted Sygehus, og en
sommer på Højskole. Siden var hun k un ude et år, hvor jeg overtog hendes job, medens hun
var i huset på Sjælland. Hun var 31 år, da hun blev gift med Kristian Laursen, som hun lærte
at kende ved vores fætter Niels Arilds bryllup med Kristians søster Anna.
Her er Peder den mindste.
"Gammelfåe",Mikkel Riis
Kristian blev født d. 31/7-1911.
Han fik mere lyst til gartneri end
til egentlig landbrug; men far
syntes ikke, det var noget, der var
fremtid i,- selvfølgelig skulle han
hellere være landmand,- og sådan
blev det så. Men "grønne fingre"
havde han, og det så man alle de steder, han og Thora kom til at bo :Søndbjerg, Barslev og
Heltborg.
Efter Kristian kom Dagmar Sofie, som døde af meningitis, tuberkuløs hjernebetændelse kaldte
man det dengang.
Hun blev kun 10-11 mdr.
D. 13/6- 1914 fik de Emil.
Han var den, jeg var nærmest på alder med, og som jeg, især som halvvoksen, sluttede mig
mest til, Vi havde fælles venner og fælles interesser, Emil havde en fin humoristisk sans, og
8
var på samme tid livlig og dybttænkende. Et typisk eksempel: Det var gækkebrevetid, og Emil
sendte et til far med et hjemmelavet gækkevers :"Elsk di kuen og mog ve hinne høns."
Hønsene var jo mors domæne, bortset fra det med udmugningen, som hun sommetider måtte
minde far om flere gange, inden han fik gjort alvor af det.
På den tid fik drengene sommetider ringorm, som de blev smittet til af kalvene. Emil fik en
stor ringorm i nakken, som ikke ville hele, fordi det gav betændelse i hårsækkene. Han fik et
stort ar, som kunne ses resten af hans dage.
Engang var de r i flere dage en rædsom stank ved drengen, som ingen fattede, hvor der
stammede fra. Det viste sig at være en svineblære, som slagter P. Dam havde foræret ham. -
den kunne pustes op og bruges som fodbold. Emil havde altså bare glemt den i lommen!
Emils practical- jokes kunne der skrives bøger om; han elskede at overraske folk med dem.
Da Emil blev invalid af "Parkinsons syge", var humoren den sidste sans, han mistede.
Da mine forældre d. 16/12 -16 igen fik en pige (mig) fik jeg så min afdøde søsters navn.
Holger blev født d. 25/2.-1919.
Han må have været et særligt indtagende barn, for Kr. Krabbes husbestyrerinde og piger købte
kys af ham; og fra han var omk. 3 år, gik han ved middagstid rundt ved naboerne og så efter,
hvor der var udsigt til den bedste mad, og hvis det var for vanskeligt at vælge, kunne han godt
spise to steder. Ikke sært at han blev rund og dejlig. En overgang var det en yndet spøg at
9
spørge: "Holger, hvad vejer du?" og svaret var 64.
Vi havde nu ellers påbud om altid at være hjemme til spisetid, og var vi det ikke, blev der
sendt en af de andre efter os.
Kr. Krabbes voksne havde fornøjelse af at sige , når de så budet: "kravl ind under bordet"
hvad vi så gjorde - og alligevel straks blev fundet. Som Emil og jeg havde slået vore folde r
sammen, blev det Holger og Elly, der delte interesser.
Elly kom til verden d.30/8-1920.
Det blev som loven krævede, meddelt Degnen; men han kom en dag bagud med dateringen.
Degnen var Lærer Westrup, og den 31/8 -1921 kom han for at gratulere med Ellys f ødselsdag.
"Det fejrede vi nu ellers i går, sagde mine forældre; men Lærer Westrup kunne vise sort på
hvidt, at den rigtige dato var d. 31. Det bøjede far og mor sig for og lavede datoen om. - Indtil
Elly skulle konfirmeres og dåbsattesten blev udleveret af Præsten; så blev datoen korrigeret
igen.- Der var dobbelt bogføring den gang; det er der vist ikke mere.
Elly blev som sagt Holgers legekammerat, og endnu mere Knud Odgårds. Peter Odgård og
Holger var altid sammen, de var jævnaldrende, og det var Knud og Elly også. Elly legede altid
med drenge, og var især glad for heste. Da hun og Holger var halvvoksne, gav Chr. Riis
"Helleriis" dem rideundervisning sammen med sin egen datter Inger. Chr. Riis havde lært det
som soldat.
Signe med "sin"
børneflok: Emil,
Holger, Elly,
Kristian og Tutte
Elly kom et år på
barneplejeskole, en
uddannelse hun fik
god brug for.
Rosinen i pølseenden blev Carl Åge f.d.9/12 1922.
Nu var jeg stor nok til at kunne nyde en lillebror.
Jeg kunne lide at se ham i pænt tøj og husker is ær en "legedragt", som man kaldte en ud -i-et-
dragt. Da han var vokset fra den, gav mor den, sammen med andet aflagt tøj, til Pusselars,s
kone, hvad jeg var dybt forarget over. De kunne ellers nok trænge til det, men jeg forudså, at
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.