Kallebo Sommerhus

Peter Dahlgårds erindringer

Afskrevet af Martin Gade, 1995

De mindre
drenges mest spændende leg var,at sidde i "fejelses­dyngen" og rode-
det var strøsandet der blev smidt ud i en dynge,- der kunne der findes gamle
knapper og lignende, en dag blev de uenige om en ting der var fundet, og Far
greb en hammer og slog Niels oven i hovedet, men det var snart glemt.

I den tid
kom vækkelsen til Odby, og bl. a. Kr. Villadsens blev stærkt grebet. Den satte
også spor hos mine Bedsteforældre.

Også lærer
Vorde der var Fars lærer, forresten noget brutal, og med et par gode næver,
blev et andet menneske.
Far fik da lært at skrive, lægge sammen, trække fra og gange, men så
ville han heller ikke længere, de her reveledetre ville han ikke i kast med,-
det var vel division.

I 1877 i
februar solgte de ejendommen til Jens Rytter der var fisker og købte ejendommen
her Matr. 11 g Serup Udmark, Søren Kristensen, Serup havde udstykket den fra
sin gård, og sat bygninger på 12 td.bsl. hvoraf halvdelen var vandlidende samt
en hedeskifte 3 tdr.bsdl. 1/2 ttd. hvor en Kr. Nielsen boede, han betalte 1 Kr.
om året i landgilde i 49 år, derefter blev det afstået for 500 Kr. ca.
1912-1913 så et kærskifte på Sunddraget.­De havde besætningen, 2 køer og 4 får
med fra Odby, men den første høst var så ringe, at der ikke var foder nok til
dem.   Markarbejdet foregik på den måde
at køerne arbejdede det de kunne nå, og Bedstefar arbejdede på en gård imod at
låne et spand heste om søndagen.

Vist i
90erne blev der købt en plag -jydsk-, og den blev vænnet til at gå i spænd med
en ko i marken, men koen var den stærke­ste. Senere blev der plovlav_ med Poul
Nielsen en tid. Om sommeren skulle hesten staldfodres til efter høslet og
derefter ned på kærskiftet 1 1/2 km. væk, og de 4 får med lam kom ud på
sunddraget ved "æ høl". Græsset hjemme var forbeholdt køerne, der kom
ud om morgenen, blev flyttet og ind igen ca. 3 timer efter, de måtte nemlig
ikke gnave græsset for stærk i bund, så måske ud igen om eftermiddagen- ellers
staldfodring. Dette fordi der skulle være hø. Kviekalvene fik lov at komme ud
et par mdr. efter høslet. Fårene skulle flyttes en gang daglig, det var
Bedstemors job, med bindehosen i hånd de ca. 6 km. frem og tilbage i flere år.
Hesten skulle jo rides ned, flyttes en gang og hentes hjem til aften, det var
jo Bedstefar.

Far kom
tidlig ud at tjene, blev kasseret på session, og kom i murerlære hos en mester:
Jens Meldgård i Egebjerg, og var så håndværker i ca. 25 år indtil hans hjælp
blev nødvendig ved landbruget, men det var ikke let helt at holde op, for
dagløn­nen var efterhånden kommen op i 2 Kr. og sådanne lønninger kunne da ikke
fortsætte, de skulle nok gå ned igen. Dengang var det ikke nødvendigt med
arkitekt, -Maren Ravns hus i Odby bakker, var Far med til at bygge.
Murerarbejdet blev ordnet en søndag, og de blev endda færdig inden aften. Det
stod da alligevel i 50 år, til Maren døde.

Ejendommen
her i Serup var een af de første udflytterejendomme på Serup udmarksjord, et
par stk. kom nær samtidig, nemlig fra Kr. Mogensens gård, til hans Datter Karen
"Kåren"og Thomas Olesen, efter hans død, Poul Nielsen, samt Peter
Jordemoder og hustru Kristiane, syd for vor ejendom. Det var jo ikke så let en
sag at være nybygger, Byfolkene var vænnet til, efter høst at slå kreaturerne
løse henne på udmarken, men da Bedstefar fik slået rug ville han ikke finde sig
i det, det blev en hård dyst med bymændene,- der blev holdt landestævner, hvor
der faldt hårde ord, men Bedstefar gav sig ikke, og løsdriften fik ende. Galt
blev det også med Kirkestien, der gik fra vejen ca.2- 300 favn længere øst, og
i lige linie til Odby Kirke tværs over markerne, men den blev også brugt som
markvej, og blev derfor mangesporet i fedtet føre, det forbød han også, men det
blev ikke respekteret indtil han en dag gik ned, og med sin kniv skar skaglerne
på en befordring af Kr. Dueholms, hans søn Anton var kusk.

Da det
senere viste sig at skøde og slutseddel ikke viste nogen forpligtelse med
hensyn til Kirkesti, blev også den nedlagt, og skåret i skeldiget fyldt op.

Udmarksjorden
var udpint,- om sommeren blev der mødding, d.v.s. nogle få læs gødning hjemme
fra gården blev kørt derud og blandet med lige så mange læs jord, og så skulle
det ligge og trække til foråret. Der blev ikke sået kløver og græs, det gav
korn så længe det kunne, og derefter fik det lov at hvile nogle år med
selvgroet græs og ukrudt, og derefter pløjet i brak et helt år.  Typisk var det også for den tid, hvordan
næsten alle brug blev indhegnet med diger, og det var med skovl og greb, endnu
kan man se at muldlaget ca. 3 favn ud er tyndere, og så blev der plantet pil.

Typisk var
det også, at hvor et godt bevokset dige endte ved en vej, var der altid godt
bevokset med nælder, særlig i læsiden. Den gående trafik benyttede læet til nød­tørftsted,
deraf gødningskraften til nælderne.  De
andre udflyttere kom så først omkring 1900, nogle lidt før.

De to
ejendomme vest for vores 11g og 10a var udmarken til 2 gårde i Serup som så
blev sammenlagt og ejet af Anders Gade­gård, mens 2 Brødre fra den ene- Jens
Jepsen og Jacob Jepsen byggede på udmarkslodderne, et stykke jord ca. 1 ha.
blev tilovers ved udskiftningen, og blev tilskødet Odby Kirke.

I Søndbjerg
blev også et stykke jord tilovers, det forærede landmålerne til et brudepar,
hvor de var indbudt, det hedder vist stadig brudeskænk.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.