Besættelsen
Det var banen, der blev sprængt i Odby skov!
Jeg vil læse den officielle indberetning om forløbet op, udarbejdet af Ejnar Krabbe på kaptajn Ejby Nielsens
anmodning.
Den 13.4.1945 tog gårdejer Martin Gade, Odby, i marken kl. 8.15. Da han kom hjem kl. ca. 11.30 var der
blevet indkvarteret ca. 50 tyske soldater med 10 heste på gården. De tyske heste var sat ind i stalden. Gade
blev irriteret herover, da hans egne heste jo skulle ind og fodres i middagspausen.
Han henvendte sig derfor til officeren, Feltpost 40199 (evt. 42401), og bad ham flytte de tyske heste ud i
laden. Dette nægtede officeren, og irriteret som Gade var, opstod der lidt mundhuggeri (dansk contra tysk),
hvilket resulterede i, at officeren slog Gade i ansigtet. Gade reagerede uvilkårligt omgående med et
kæbestød til officeren. Derefter overfaldt en del af soldaterne ham og slog ham voldsomt. Gade kom
imidlertid fra dem og trak sine heste ind i laden. Han kom imidlertid straks i tanker om, at der stod en sæk
korn i stalden (det forrige hold havde stjålet en sæk korn fra ham), og ville så gøre forsøg på at redde denne
sæk ved at flytte den et andet sted hen. Da han så kom ud til soldaterne igen, blev disse fuldkommen
rasende, væltede ham omkuld og sparkede ham over hele kroppen og hovedet, så der blev et stort åbent
brud i panden. Gade er selv inde på, at kun hans 5-årige søn, der brugte de små næver mod soldaterne og
råbte, at de ikke måtte slå far, reddede ham. I hvert fald holdt de pludselig inde, da han kom til. Gade kom
så i sengen, hvor fruen foretog en forbinding af hans hoved, og der blev telefoneret efter lægen, dr. Kruchov,
Hvidbjerg. Denne kom omgående og ville have Gade med på sygehuset, men dette forbød tyskerne, idet de
erklærede Gade for anholdt, og de holdt med magt lægen borte fra soveværelset.
De opførte sig i det hele fuldkomment ubehersket, og da fru Gade så, at de stod på gårdspladsen lige uden
for vinduet og ladede geværerne, råbte hun til sin mand, at han skulle springe ud gennem vinduet til haven,
hvis han kunne. Dette gjorde Gade så i håb om, at han kunne nå til lægens bil. Lægen så ham imidlertid ikke
og smuttede forbi. Imidlertid havde soldaterne fået færten af hans forsvinden og begyndte at forfølge ham.
Gade løb mod Uglev by (ca. 1½ km fra gården). Også der var der indkvartering af et cykelkompagni og tysk
vagt langs banen. Endvidere var der på en gård til højre for hans retningslinje indkvartering. Da nu de
forfølgende soldater begyndte at skyde og råbe "Sabotør", blev der skyderi fra alle sider. Midtvejs mellem
gården og Uglev blev han ramt af en kugle, der gik gennem låret, men han løb uanfægtet videre. Da han
kom omtrent til Uglev og så tyskere alle vegne og hørte kuglerne peb ham om ørerne, rakte han sit
lommetørklæde i vejret og gik hen til de forfølgende tyskere. To mand greb ham, mens en tredje kom og
stak ham en næve i det i forvejen mishandlede ansigt. De slæbte så af med ham, sparkende og puffende,
hjem til gården.
Her bandt de ham til en vogn i den hensigt, at han skulle gå til Oddesund (ca. 4 km). Han faldt imidlertid
sammen, hvorefter de slæbte ham ca. 500 m til den ejendom, hvor majoren havde kvarter. Han blev slængt
op på en lastbil.
Der var samme formiddag kl. ca. 9.30 sket sabotage mod jernbanen ca. 1 km syd for Gades gård. En af de
posterede tyske jernbanevagter erklærede nu, at han genkendte Gade som den sabotør, han hævdede at
have set kravle op ad jernbaneskråningen, og Gade, der stadig var bevidstløs, blev nu kørt til Oddesund,
hvor han blev holdt under arrest indtil kl. ca. 18.30 uden på nogen måde at blive set til eller forbundet.
Straks da Gade var slæbt fra gården, foretog de indkvarterede soldater husundersøgelse, hvorunder de stjal
forskellige ting, bl.a. 3 armbåndsure.
Kl. ca. 17.00 kom der en tysk politiofficer til gården med ordren: "Må jeg så se sabotørmateriellet. Jeg ved,
Gade er sabotør". Fruen og hendes søster, der var kommet til, svarede, at det vidste de, han ikke var.
Officeren foretog derefter undersøgelse både inde og ude samt forhørte karlene og naboen, der bevidnede,
at Gade havde været i marken hele formiddagen. Officeren meddelte derefter fru Gade, at han personligt
ville køre hendes mand på lazarettet og efter behandling der meddele hende, hvorledes han havde det.
Da politiofficeren kom til Oddesund med den besked, at Gade ikke kunne være sabotøren, blev
behandlingen straks mildere og mere hensynsfuld. Han blev kørt til lazarettet i Struer, og efter at have ligget
og ventet på operationsbordet ca. 1½ time blev hans skudsår omsider renset og hans sår i panden syet
sammen. Samme aften sendte politiofficeren besked til fru Gade, at Gade havde det godt og ville blive enten
frigivet eller sendt på dansk sygehus følgende eftermiddag.
Næste dag var Gade i et kort forhør og blev derefter løsladt og kørt hjem i bil kl. ca. 14.00.
Efterskrift 13-4-1945
D. 25 juni 2016 var jeg til sammenkomst hos Elsebeth og Niels Odgaard.
Der snakkede jeg med Anne-Lis Wegeberg, og hun fortalte om en erindring fra d.13. april 1945.
Hun og fætter Martin (Riis-Jensen) var 7-8 år og på vej til Odby skole, hvor de skulle møde kl. 13.
Da de kom til Odby smedie, så de far (Martin Gade) komme løbende over marken mod Uglev, og der blev
skudt mod ham flere steder fra.
Smeden (Jens Andersen) trak dem ind i smedien for at få dem i sikkerhed! Der skulle de blive, til det blev
sikkert, at gå ud igen!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.