Peter Dahlgårds erindringer
Afskrevet af Martin Gade, 1995
Jeg mindes
da mine forældre, smedens og Troelsgårds, vovede at tage på udenlandsrejse:
Helt over fjorden til Holstebro, hvor Jens Madsen fra "Hedeager" i
Borbjerg, min onkel, hentede dem, da fik de kaffe i noget der hed Palmehaven,
de var borte i 2 nætter, sikken masse oplevelser, og da de var kørende til
Barslev, hvor de så med Frederik Hinges kørte til Villerup til sølvbryllup og
først kom hjem dagen efter, disse sjældne ture
var noget Mor nød i fulde drag, det interesserede ikke Far så meget, han
var mere jordnær.
Her en
tildragelse der viser kulden overfor Bedstefars svoger i Dalgård. -- En enlig
kvinde af familien var død, hun boede overfor Søndbjerg møller. Der skulle være
auktion over hendes bo.
Ved sådan
lejlighed kunne der fås lov til at sælge kaffe til de mødte. Dalgårdfolkene bad
Bedstefar, om han ville spørge herredsfogeden om lov, de turde ikke selv, det
gjorde han også men til sig selv, og lod bevillingen gå videre til en Enke der
havde det behov.
Da dagen
kom mødte de op fra Dalgård med kaffe, brød, fløde, men herredsfogden viste dem
bort, en anden havde fået tilladelsen.
Ja det var ikke et pænt træk, men der var noget der skulle hævnes, og
han havde evnen til at gøre sig gældende.
Og hermed
en oplevelse som jo ikke kan forklares, men alligevel er rigtig.----: I den
første tid efter Mettes død, var jeg temmelig langt nede, syntes det var helt
umuligt kun at tænke kun et år frem i tiden som enlig Far, og kunne ikke
affinde mig med, at for Mette var det en vinding som forholdene var.-
Da vågnede
jeg en nat, og tænk i døren så jeg Mette med et forklaret udtryk i ansigtet,
hun stod som i et blidt lysskær, hun så simpelthen lykkelig ud, og luften i
stuen var så ren og let som fyldt med ilt, og jeg tænkte om jeg var død eller på vej, jeg var lysvågen, så forsvandt
lyset langsomt, men det havde gjort det indtryk på mig, at jeg derefter bedre
kunne affinde mig med savnet, og ikke føle mig forurettet.
Måske har
min længsel nået hende, så hun har fået lov. Eller måske er synet sendt for at
hjælpe mig.
p.s.
P.D. skrev
noget som jeg undlod at gengive, nu kan jeg bedre.
Det var Kr.
Lunds kones sidste alt for svære fødsel. Lægen tillod sig at give hende
smertestillende midler, og da ymtedes der i krogene om at dette var nok ikke
rigtig, det var nok derfor at hun måtte på sindssygehospital. (Martin
)
p.p.s.
Om P.D.s
slægning Mads Rokkjær kan fortælles yderligere-:
3 små piger- Anna Krabbe, Karen K. og Tutte
var fnisende på vejen efter Søndbjerg til, med tøjrester til forarbejdning af
tøjsko, som Mett. Larsen skulle sy til
dem efter mål.
Lige netop
da de passerede forbi Mads Rokkjærs hus ville skæbnen at Mads med et vældigt
klask tømte V.C.spanden, og de tre små nymfer fik et sådant latteranfald, at
alle tre bukser blev så våde at de måtte ind til Ajs Krens og have tørt på.
Da jeg
tjente hos P. Borre var Mads bleven en hyggelig gammel skægget Herre, som også
fremgår af P.D.s forklaringer .
En aften
hvor jeg sad på sengekanten og læste, kom der farende en lille københavnerpige
ca. 7-8 år- ind til mig og snakkede op, og fortalte, at hendes Far var
ubådskaptajn, det var Mads,s søn. og så
sagde hun: Hvad er det du læser, er det Guds ord?
Ja det er
det da.
Osvald, en
anden søn, tog hyre på et skib, som var uheldig at lande i Belgien under
krigen, og kunne ikke komme ud af havnen igen, der blev søfolkene tvunget med i
krigen, Osvald blev såret i benet som blev stift resten af hans dage. Da han
kom hjem , boede han hjemme hos faderen, og etablerede sig som ægproducent med
hønsegårde nord for vejen.
Indtil en
dag Osvald fik lyst til at gifte sig, og han fik også hjemskreven sig en dame,
ikke særlig køn, men dog en dame.
Nu tårnede
sig imidlertid vanskelighederne op for Osvald, fordi der dengang var noget med,
at man skulle have lov af sognerådet
til en så
vigtig ting som bryllup. Det var nok noget med forsørgerpligt, og Thajsen sagde
nej.
Jeg
snakkede med Osvald en gang, han sagde: Thajsen sku skydes,
men det sku
væ mæ lort, for krudt er for godt.
(M.)
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.