Om vor slægt
af Martin Gade, 1995/1997
Niels har siddet i Kirken og kikket over i
kvindesiden efter Tomas Andersens Dorthe fra Serup, og Dorthe kikkede igen. Nu
blev der liv i Odby. Jeg ser i fantasien de samme legesteder som vi brugte:
" Nis Gårgos bjer" "Ambys badestrand" "Trampekja"
"Odby sø". Plantagerne havde de godt nok ikke. Men hedestrækninger
både her og der til at plukke revlinger på. Dorthes og Niels's børneflok på ni
sammen med sikkert andre måske lige så store flokke havde nok været et kik
værd.
Hvofor så megen snak om just den familie?
Jo,-3 af deres børn blev mine Tip-oldeforældre.
1) Christen købte Krabbegården i Hellerød, den var
dobbelt så stor som den er i dag, og i modsætning til Olesgård er jorden ikke
vandlidende. Gennem min farmor blev han min Tipoldefar.
2) Anne. Der
har været visse forbindelser med Serupfolkene - måske har de flittigt besøgt
bedsteforældrene og der på nabogården nemlig hos P. Led var der Sønnen Jens og
de blev kærester, det var også ret til måde, for de var hinanden værd i jordisk
gods. På et tidspunkt begyndte der at trække mørke skyer op over de unges
lyserøde himmel. Der gik grimme rygter
om at en foged var undervejs rundt i landet for at hverve de unge mænd til
soldatertjeneste. Tjenesten kunne vistnok vare indtil 7 år. Vor Jens havde
netop alderen til at blive udskreven, men dersom de var ejendomsbesiddere kunne
man ikke udskrive dem . I den situation måtte der handles hurtigt, Jens kom på
den brune plag og i galop over Serup sø og på besøg hos pastor Vilse, og da
Jens red fra præstegården havde han en lovformelig kontrakt på køb af sin fars
gård. Som rygtet havde sagt indfandt fogeden sig inden længe med budskabet til
Jens at han skulle ind som soldat. Jens
protesterede med den begrundelse, at gårdejere ikke kunne udskrives.
Fogeden var
klar over at dette var lavet for at undgå indkaldelsen, der blev retssag om
sagen, og derfor kender vi den. (Anna Louise Ahlstrøm kender til sagen fra
Rigsarkivet.) Det endte godt for Jens, idet han fik medhold i retten, og han kunne gifte sig med Anne, -
det var ellers noget andet end at blive mishandlet af de rå officerer i mange
år.
Som det var skik i Serup, fik Anne også mange børn -
10 styk.
Her skal kun omtales de to:
"Peder":
Der blev stamfader til, på denne måde vore
slægtninge: Kræmmer Gade. -— og Peders søn " Niels Kræmmer Pedersen"
var fætter til "Gammelfå" i
Boddum.
I begge disse to linier har efterkommerne den samme
hudsygdom i hænderne og fødderne, og som er arvelig især i mandslinien.
Og Peders søster: Cecel.
Jeg må forklare lidt om "Oldefar" Christen
Thomsen senere Gade. Christens familie
var mindre bemidlet, for at sige det mildt. En broder, Morten Thomsen, flyttede
til Tambohus og blev fisker.
Christen lærte sig tømrerhåndværket, og da han
absolut var dygtig i faget, må vi regne med, at han får tømrerarbejdet på Jens
Pedersens ny lade. Fru Anne har været en smule bekymret for datteren Cecel, at
hun absolut skulle rende ude ved den tømrer med kaffetår hele tiden. Som tiden
så gik måtte lille Cecel så betro sin mor, at hun var altså blevet så forelsket
i den lange tømrer, at hun ville giftes med ham.
Denne tømrer kan du godt slå af dit hoved- mente mor
Anne - du skal ikke giftes med en fattigper, du kan finde dig en med en smule
midler. Og så var den sag, slut!! Troede Anne.
Sagen var ikke slut, for efter 6 a.7 måneder måtte
Cecel til at betro sig til sin mor, at, ja-altså, at nu bliver det altså
nødvendig at holde bryllup, for jeg skal have et barn med Christen.
Bryllup blev der, men de to, snart tre, måtte leje
sig ind i et lille hus i Hellerød, og efter som tiden gik, måske flere børn og
knap med tømrerarbejde til en ussel dagløn blev der kun en tynd lag smør på
brødet, måtte Cecel vel sande sin mors snak, så sådan kunne det ikke blive ved.
En dag i det tidlige forår tog Christen en
beslutning, han tog stokken i hånden og begav sig tværtover til Bjørndalgård
hvor der boede en meget velhavende Mand.
Under Bjørndalgård hørte der dengang dobbelt så
megen jord som nu, og derfor mange heste.
Det er sandsynlig at oldefar har kendt
Bjørndalmanden, muligvis grundet tømrerfaget, og derfor være frimodig nok til
at bede om lån af hest og vogn. Han betroede sig så til J. Andres's far, "Bjørndalmanden",
at han var træt af Cecels beklagelser over det tynde lag smør, nu ville han
prøve at komme bedre frem ved ålehandel.
P. Jensen lignede sin søn "J. Andreas" i
godgørendhed.
Christen lånte befordringen. --- Skal vi gætte på,
måske med betingelsen: Du kan jo tømre lidt om vinteren for mig???
Nu kom der bedre tider til huse i det lille hjem, vi
læser om ålehandelen i egnshistorisk tidsskrift hvor fætter Chr. Gade beskriver
det: ”Hvordan det gik for oldefar har min farbror Carl fortalt om: -Da hans
gammelfår havde kørt et par ture, kunne han købe befordringen, og da han havde
kørt nogle ture endnu, kunne han købe
Nr. Kappelgård.” Citat slut.
"Kappelgaard" ca. 1913
Christen Thomsen Gade
f. 1799 i Hellerød
d. 1878 i Hellerød
Nu må vi da tro, at Cecel er blevn tilfreds, da hun
nu som sine forfædre var bleven gårdmandskone.
3) Maren f.
1758 blev gift med en nabo gårdmand Jens Christensen. Deres søn, Thomas ,
blev gift med Kirsten Dueholm fra Odbygård og
blev således mine tipoldeforældre, - men
nu over på min mors linje. Kirstens far var både gårdejer og købmand, og sad
formodentlig godt i det, og Kirsten så vist ret godt ud, hvad følgende breve
tyder på:
Kirsten Christensdatter Dueholm, Odby.
Min
allerhjæreste Medkristen.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.