Vi makkede ret
Da han og karlen kom hjem til middag fra marken, var stalden f uld af de heste, tyskerne havde sat
derind. Dem slap de løs og satte deres egne ind i stalden, hvor de hørte til. Herover ble v tyskerne meget
opbragte, og de gennembankede Martin Gade.
Dennes lille søn på fem år forsøgte at forhindre soldaterne i at banke hans fader ved at slå løs på dem.
Men faderen blev slået hårdt. Senere fik han rejst sig og gik i seng. Hans kone ringede efter lægen, men
da denne kom i bil, gik tyskerne løs på huset. Martin Gades kone råbte ind til manden: »Nu kommer de«,
og derefter flygtede han ud af huset til den anden side og ud over marken. Men tyskerne fulgte efter og
skød løs. Til sidste blev han ramt i låret og gav op.
- Han blev smidt op bag i en lastbil, som om han var et dødt dyr, fortæller Kr. Pedersen.
I mellemtiden var forhandlingerne slut, og Chr. Gadegaard sagde til Kr. Pedersen, at der var opnået forlig om,
at de kun skulle køre til Humlum. Der blev beordret afgang, og thyboerne turde efter de nylige oplevelser ikke
andet end at køre, fortæller de.
Vognen fra Korsgaard blev dog kørt af en tysk soldat. Rasmus Erik Rasmussen, der virkelig havde vakt
tyskernes vrede, skulle ikke køre. Han skulle gå foran hele transporten med et gevær i ryggen. Imidlertid
lykkedes det ham at gå så langsomt, at han til sidst også blev smidt op i en bil. I Oddesund blev hansmidt ind i
en barak, hvor han fandt Martin Gade, som jamrede sig meget: »Men det er ikke så slemt, som det lyder,«
hviskede denne til ham.
De kom i forhør, blev ført til Struer til nyt forhør, og igen tilbage til Oddesund. Sent på aftenen blev
Rasmus Erik Rasmussen sluppet fri, medens Martin Gade var så medtaget, at tyskerne beholdt ham på
deres lazaret i nogle dage.
Imedens fortsatte transporten over broen og sydpå. Bagefter fulgte på cykel Kr. Pedersen, som havde en
del besvær med at få lov til at passere broen. Til sidste lykkedes det dog, da han holdt på, at han skulle
med for at sikre, at han fik sine heste og sin vogn igen.
I Humlum fandt han imidlertid ikke sine heste. Men han fik ringet hjem og sagt, at alle var levende, og at
de ville komme hjem igen derfra. For det blev resultatet. Men da han ikke fandt sine heste, turde han ikke
køre hjem, før der var skiftet vagter på broen. Så han blev der om natten. Ud på aftenen blev der dog
ringet fra Odbygaard, at de tre andre var nået dertil - medbringende også hans heste, som Mogens Hove
havde fået fat i.
- Da vi passerede Oddesundbroen på vej til Humlum, blev vi overhalet af en lastbil, under hvis
presenning vi så Martin Gades ben stikke ud, fortæller Mogens Hove og Thomas Christensen, som ikke
lægger skjul på, at de var rigtig bange indtil flere gange i løbet af den dag.
Ved nitiden om aftenen var de tre dog hjemme i Refs igen - hos familierne, som havde haft det
allerværst. For de vidste jo slet ikke, hvad der var sket.
Næste dag cyklede Kr. Pedersen hjem og lige ved middagstid kørte han ind til sin gård samtidig med, at
Rasmus Erik Rasmussen kom gående fra stationen i Hurup. Han havde overnattet hos en moster i
Floulev og så taget toget nordpå næste dag.
Han fortalte for nylig i telefo nen Kr. Pedersen, at da han selv var taget til fange, og tyskerne begyndte
at forfølge Martin Gade ud over markerne, da gjo rde han op, at hans tur var den næste. Og det var nok
også den fornemmelse, de øvrige havde.
Bare tre uger senere kom befrielsen. Og så kom der igen tyske tropper til Refs på vej sydover. Men nu
skulle de gå hele vejen. De første gik fra Hanstholm til Refs på een dag:
- Nu var de ydmyge og meget høflige. De var pludselig blevet ganske almindelige mennesker med
angst for fremtiden, fortæller Kr. Pedersen, hvis gård blev gennemgangssted for alle, før de blev
indkvarteret på de øvrige gårde i Refs. Her fik de mad, og Kr. Pedersen måtte den første dag flere gange
ud med heste og vogn for at hente nogle af deres kammerater, der var faldet fra i grøfterne under
marchturen. Siden blev marchturen delt i to med overnatning i Thisted.
Allerede dagen efter kørslen til Humlum og episoden undervejs i Odby indberettede de fire landmænd fra Refs
sagen til Thisted Amt. Men tre uger efter kom befrielsen.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.