Peder Krabbe
Oversættelse!!:
Fra to besøg i Smedien hos Edit og Kristian´s gode venner
Før Forlovelsen.
P. Krabbe! Goddag Kristian Odgaard og velkommen til
nå, hvad mon man så sku´ tro du vil?
Ja, jeg vil da nødig jage kunden væk,
end skønt, du har været her flere dage i træk,
men det er endda lidt, din Hest den fejler.
Kr. Odgaard! Ja, men jeg syntes, det var sådan noget dejligt Vejr,
jeg havde tænkt, hvis du ellers var til at formå
så skal mit Smedearbejde alt gåes efter i år
for, du kan endda tro, Niels Jørgensen bliver gammel
ja, hvad, han sidder jo mest af tiden på skammelen,
og selv om han også er lige ved døren,
så er det da umulig at benytte ham som før.
P. Krabbe! Ja, i det stykke har du fuldkommen ret,
at bruge ham som Smed, vil vist ikke blive let,
men se indenfor, du har vist ikke så travlt,
imens kan vi give din hest en lille havre.
P. Krabbe (uden Kr. Odgaard):
Jeg forstår ikke, Sidsel, det er ligesom jeg tror,
Kristian Odgaard, han kommer ikke for at få skoet.
han gik jo så underlig rastløs og "vanker",
og til andre tider, faldt han helt i Tanker,
- Kan du regne ud, hvad han kommer her efter,
han står her jo snart, både dage og nætter.
Sidsel: Jo, Kristian Odgaards Sygdom er lige af den slags,
så sandt jeg hedder Sissel, og du Per Krabbe,
Han snakker ikke om andet, end Lærer Hoppes børn,
en del om de små, men mest om di større.
Jeg prøvede på at tage et andet emne frem,
men så sagde han straks, han skulle skynde sig hjem,
så tog vi fat på den første melodi,
og så var hans travlhed ellers forbi,
han mente, at alt det Edith gjorde eller sagde,
det klædte hende på en forunderlig måde.
Og skulle endelig sige, at magen til pige,
troede jeg ikke man fandt i Danmarks Rige.
Jeg føjede ham bare, for jeg har altid holdt af hende.
Og lige, da du ret bankede løs med din Hammer,
så hviskede han til mig: "Hvor har Edith hendes Kammer?
Jeg gav ham Besked, men han sa´, det var værre,
for så skulle man igennem en forfærdelig hoben Døre.
- Og på en ting, har jeg også givet agt,
jo, for kærlighed har en forunderlig Magt:
Edith kommer altid ud i Døren,
det gjorde hun i Dag, og det har hun gjort før.
Det skal sikkert nok se ud som tilfældig,
men jeg tvivler nu på, at det er blot, de er heldige!
- Nej, de er såmænd ikke andet, Kristian Odgaard han fejler,
Når blot han var over den Punkt, at få bejlet.
P. Krabbe: Nå, er det sådan fat, så er han vist ilde faren,
jeg mindes fra mig selv, den Tid er ikke rar
Men siden hen åh, for en Tid så skøn,
da tror jeg ellers, man får rigelig løn!
Efter forlovelsen
Goddag, Kristian Odgaard
Goddag, P. Krabbe
P. Krabbe: Du kommer mere sjælden, end før i Dage.
Kr. Odgaard: Ja, der er Frieromkostninger en Mand m betale,
den Ting er så sikker som Æg i en Skal.
- Åh, hullerne skal jævnes, så man ikke plumper i,
og stenene må til side, så banen bliver fri.
Ja, det er nogle vers, jeg har læst i en Bog,
Dem tog jeg til Indtægt, jeg tror det var klog.
Jeg tog til Smed, det var nu min Trafik.
Lad andre gøre anderledes, - det var nu min Skik.
Men Tak, at jeres Hjælp, den var altid til rede.
Og Tak, vi har mærket, I tager del i vor Glæde.
Vi tror, at Gud har givet os vor Lykke.
Det gør, at vi er så trygge i det Stykke.
- Vi fortjener det ikke, nej aldrig et hak,
men vil i fællesskab øve os i Tak.
Men nu Per Krabbe, er det ligesom jeg synes
at dit Smedearbejde bliver vist til overs!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.