Odby Sø
Landvinding og lokalhistorie gennem tiden
Billederne er nu i fuld kvalitet, undtagen ét (fra 1934), hvor kun en mindre udgave er bevaret i arkivet.
Derfor
blev der købt en ”vandløfter”, en turbine, på Hurup maskinfabrik, og
Hornstrup
fra Uglev fik installeret en 20 hk elmotor.
Hvert
efterår samledes pumpelaget for at tage pumpen op, og gemme den til
vinter i
søhuset. –Det Kræmmerfamilien havde beboet engang.
Nu blev huset brugt
som
læskur for kreaturer, og oplagsrum for hegnsmateriale.
Det
var en fest for os børn om foråret, når pumpelaget igen samledes for at
sætte
pumpen ned i pumpehullet med taljer og masser af hånd- og hestekraft,
og starte
på en ny sæson.
Når
pumpepasseren havde slukket for motoren, og afløbsgrøften var løbet
tør, så der
kun stod nogle pytter tilbage, kunne vi øse glasål, der var blevet
stoppet af
pumpestrømmen, op i spandevis og bære dem over i tilløbsgrøften.
Så
kunne de gå
i grøftesystemet i søen nogle år, for derefter at blive fanget og nydt
efter en
tur i stegepanden!
En
anden af årets højdepunkter var når vi kunne samle mågeæg.
Der var
hundredvis
af mågereder mellem græstuerne.
Mågeæg smager rigtig godt!
Eller
den 1. august når andejagten gik ind!
Aftenen før samledes jagtselskabet ved søhuset, hvori der blev
indrettet
et herligt fællesleje af halm og vi fik lov, at være med! Hvor var det
hyggeligt!
Tidlig næste morgen fulgtes vi ad, ud til ”skydehullerne” i
søen
hvor vi skulle sidde musestille på de dertil indrettede siddebrædder i
uendelig
lang tid, og vente på at ænderne trak.
Belønningen var når vores hund
Pan kom
plaskende tilbage med en and i flaben.
Hen
på morgenen, når solen rigtig var begyndt at varme, samledes vi igen
ved
søhuset, hvor de voksne fik deres kaffe, og vi fik franskbrød og kiks
med
nyslynget honning!
Mine tænder løber endnu i vand ved tanken!
Digebrud 1954
Efter
digebruddet 1954,
set fra sydøst.
Læg mærke til,
at her hverken er bevoksning eller sommerhuse!
I
1954 brød fjorden igen gennem dæmningen. Denne gang var det mere
alvorlig.
Dæmningen var ødelagt, og der var ingen penge i kassen!
Hver
gang der var højvande løb der fjordvand ind, og med det en masse fisk.
Så fik
far og karlen sat garn ud, fangsten bestod mest af ålekvabber, men ål
og
skrubber var der da også en del af!
Den
nye hovedvej, der just var blevet indviet, blev hårdt medtaget af
stormfloden,
men blev repareret, og sikret med faskiner.
Det
var måske medvirkende til, at det nye landvindingsprojekt blev
gennemført.
Der
var nemlig langtfra enighed mellem de mange lodsejere herom, men efter
at
landinspektør Poul Boe fra Thisted fik gennemført en hensigtsmæssig
jordfordeling , blev man enige om, at rette henvendelse til
Hedeselskabet, der
forestod arbejdet.
Det var i øvrigt Niels Henrik Poulsen, der stammer
fra
Floulev, der var ledende ingeniør, og bistod lodsejerne med råd og dåd.
Projektet kostede 315.000 kr., hvoraf der blev givet tilskud på 60% i
henhold
til Landvindingsloven.
Resten blev optaget som lån, der for længst er
tilbagebetalt.
Det
nye projekt var helt færdig i 1963, hvor ”Landvindingslauget Odby sø”
blev
stiftet.
Området er på ca. 80 ha. og der var på det tidspunkt 21
lodsejere. Det
antal er siden skrumpet ind til 13, der tilsammen hvert år betaler det
nødvendige beløb til driften, der omfatter
vedligehold af kanaler, diger
og
pumper, samt elforbrug.
I
1990 blev der på foranledning af Thyholm kommune, Danmarks
Naturfredningsforening og Ringkøbing Amtskommunes Landskabsafdeling
afholdt et
møde på Færgekroen, om reetablering af
Odby sø.
Det
viste sig her, at der ikke fra lodsejernes side var synderlig interesse
herfor.
Heller ikke kommune og amt ville gå videre med sagen, måske også af
hensyn til
hovedvejen og sommerhus området, der ville blive truet.
Så
jeg håber, at vi også mange år fremover kan nyde udsynet over ”Odby
sø”, med
bølgende kornmarker og samtidig en dejlig natur med masser af
dyreliv.
Odby
Sø som Kystlagune?
http://naturogvand.dk/odby-soe-og-sundkaer/
I efteråret 2014 har Stuer kommune fået udarbejdet et
Naturprojekt,
som indebærer, at "Søen" skal være kystlagune.
Det indebærer, at der bliver lavet en åbning til Nissum bredning på 50
m., en
kystsikring mod hovedvejen og Søvej, samt et par fugleøer.
Jeg har tilladt mig, at forsøge mig med et svar på det!:
Bemærkninger til
Odby Sø Naturprojekt
1.
Den
i projektet foreslåede naturtype findes allerede i området mellem
Oddesund Syd
og Humlum Strand,
samt fra Oddesund Nord, "Æ Høll", og langs stranden mod syd
til Serup Bakker.
De på side 37
omtalte fuglearter ville vel i lige så høj grad kunne findes i
ovennævnte
områder, som ved de
i sø-lagunen tænkte.
2.
Der
er ikke i forslaget lavet nogen opgørelse over det nuværende dyreliv i
området.
Der var, før
musvågebestanden tog overhånd, rigtig mange agerhøns, harer m.m.
Harer findes dog
endnu. Især om forår og efterår ses mange trækfugle som flokkes.
Nogle gange om
efteråret i stort tal, lignende "sort Sol"!
I en kasse som
tidligere var placeret i en træ el-mast, nu i gittermasten, kommer hvert
år tårnfalkeunger på
vingerne.
Der kan daglig ses
råvildt vandre mellem området nord for søen og syd for søen.
-Og meget mere!
De i forslaget
omtalte fugleøer, kunne sikkert blive et godt sted for måger og med lidt
held, en fin skarv
koloni.
3.
Påstanden
om, at jordbunden "har sat sig", strider mod hvad man ser:
Brønde, som i 1960
havde overkant over jordhøjde, har nu overkant under jordhøjde.
Påstanden kan måske
forklares ved usikkerheder ved før - nu målinger. Der er ikke
brugt samme
målemetode og målingerne er ikke på samme steder.
Jordtyper, som findes,
f.eks. i Serup sø, tidligere mosejord, sætter sig, mens jordtype
som i Odby sø, ler,
ved tilførsel af organisk materiale, som rødder, stubbe og
staldgødning har
tilbøjelighed til at
hæve sig.
Påstanden om, at diget er under projekteret højde er forkert. Syd for
pumpehuset er diget forhøjet
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.