Hannæsbonden
Før Bønderjordernes Udskiftning deltes
Agerjorden jo gerne i Alsædejord, Brødjord og
Havreland. Til Alsædejorden hørte de bedste Jorder
nærmest Landsbyen. Alsædejorden var altid under
Dykning, hvilede aldrig og gødedes kun hvert 3. eller
4. Aar. Til Brødjorden regnedes den øvrige Del af
Indmarken, ogsaa den gødedes kun yderst sparsomt.
Havrelandet eller Udmarksjorderne fik saa at sige
aldrig Gødning; den bar som Regel Havre i 3 Aar og
hvilede saa op til 5 eller 6 Aar, ja længere. Efter
Udskiftningen gik man vel nok lidt efter lidt bort fra
denne Dyrkningsmaade, men beholdt alligevel
Forskellen mellem Ind- og Udmark, og Udmarken var
altid Stedbarn. Arup skal være den By i Thisted Amt,
hvor Alsæden holdt sig længst, siges der2).
Det blev Christen Jørgensen, som ved sit gode
Eksempel gav Stødet til, at Bønderne paa hans Egn
begyndte at gaa bort fra den gamle Dyrkningsmaade.
For at faa Støtte til at kunne gennemføre de Planer og
nye Tanker, han gaar svanger med, gaar han til ”Det
kgl. danske Landhusholdningsselskab”.
I Aaret 1818 havde nævnte Selskab opfordret
Bønderne paa Sjælland til at indsende Begæringer om
Understøttelse til forandrede Driftsmaader, og da
særlig til Vekseldrift. 10 Aar efter havde Selskabet
ydet Understøttelse og Hjælp til 84 Gaardmænd og 24
Husmænd og Skolelærere, fordelt med 75 paa Øerne
og 33 i Jylland. Fra først af udbetaltes Hjælpen i 3
Aar, senere i 5 Aar; som Understøttelse til mindre
Brug ydedes gerne 100-150 Rdl., for en Bondegaard
op til 300 Rdl.3).
Denne Virksomhed, som fortsættes op gennem de
følgende Aar, blev til stor Gavn ikke alene for de
enkelte fremadhigende Mænd, som modtog
Understøttelse, og som tidt blev lysende Eksempler
for deres Hjemegn, men for hele den danske
Bondestand, selv om der mulig var enkelte Bønder,
der forløftede sig paa de Forsøg, Selskabet søgte at
indføre.
Chr. Jørgensen var saa oplyst en Mand og havde
fulgt saa meget med, at han kendte lidt til Selskabets
Formaal, og derfor vender han sig nu til dette for
mulig at faa den Hjælp og Støtte, han trænger til.
Og han tænker ikke alene paa sig selv; hans
Tanker gaar længere ud, ud til hans Standsfæller,
mulig kunde han ogsaa blive et godt Eksempel for
dem og hjælpe dem fremad til større Dygtighed og
bedre timelige Kaar.
I Aaret 1829 indsender han da følgende Skrivelse
til Selskabet:
”For 4 Aar siden, 23 Aar gammel, kom jeg i
Ægteskab med en Selvejergaardmands Datter her i
Arup Sogn. Min Svigerfader, bekendt som en god
Agerdyrker. fulgte dog ikke den Plan i Henseende
til Gaardens Drift, som jeg ønskede og attraaede,
men formedelst at han selv var raadig over sin
2 Se C. Diørup: Thisted Amt, 1842, Side 228. 3 Se H. Hertel: Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie
I, Side 230-32.
Ejendom, kunde jeg ikke udrette videre, end hvad
han befalede. Han fulgte som sin Fader og
Farfader den gamle Driftsmaade, og som han ikke
turde vige et Skridt fra, nemlig: Indmarks-Jorder
brugtes stedse som Alsæd, og efter Gødning toges
5 Kjærver i flg. Orden: Byg, Byg, Rug, Byg,
Havre; derimod Udmarks- eller Græsjorder (hvoraf
noget har 20 Aars Hvile) dyrkedes saaledes:
Grønjords-Havre, derpaa gødedes til Byg, derefter
Rug, Rug, Havre og Havre, hvorpaa det hvilede
ikke sjældent 10 Aar i Rad. Ved den Driftsmaade
kunde Alsædjorden ikke være i Stand til at afgive
(undtagen straks efter Gødning) i det højeste 5
Fold, naar derimod Grønlandsjorderne giver 8
Fold. Gaardens Besætning paa 6 Tdr. Hartkorn har
været og er nu 4 Heste, 5 Køer, 10 Stk. Ungkvæg
og 20 a 24 Faar, der sidste Vinter døde af Mangel
paa god Sommergræsning, da Kærlodden ikke
afgiver den bedste Græsning især for Faar, og
altsaa et betydeligt Tab, der dog nok, naar en
anden Driftsmaade blev indført, kunde hæmmes.
For 1½ Aar siden har min gode Svigerfader uden
mindste Gæld skænket mig Gaarden til Eje, og da
han nu er død, ønsker jeg rigtignok, og hvortil jeg
har den bedste Vilje, en bedre
Agerdyrkningsmaade indført, men da jeg sidste
Aar maatte opføre Vaaningshuset af nyt (det gamle
var faldefærdigt), satte jeg mig derved i betydelig
Gæld og mangler desaarsag de Midler, hvorved jeg
kunde være i Stand til at fremme denne min
Hensigt. At jeg besidder nogle praktiske
Kundskaber i slige Forandringer, kan jeg ikke rose
mig af, da jeg ikke har været over 4 Mil borte fra
mit Hjem, men jeg har taget en Deel af den aarlige
Meddelelse, Hr. Kammerraad Drewsen giver i
Almanakerne, ligesom og min velærværdige
Sogne-Præst Hr. Pastor Mejer har laant mig gode
Bøger, hvoraf jeg ogsaa har udvidet mine
Kundskaber, og selv med sit gode Raad har han
vejledet mig, for at afgive et Eksempel, som
maaske flere i Sognet vilde med Tiden tage til
Følge. Og da jeg ytrede mit Ønske for Hans
Højvelbaarenhed, Hr. Conferentsraad Faye, var jeg
saa lykkelig ogsaa at modtage hans høje
Tilfredshed med min Hensigt.
Han slutter sit Andragende med at bede om, at han
maa blive optaget i Tallet med de Bønder, Selskabet
har lovet Understøttelse. Han vedlægger Kort over
Gaardens Jorder, som han nærmere beskriver baade
med Hensyn til Beliggenhed og Bonitet; Jorden er
”overalt sortmuldet foroven indtil 1 Al. dybt, hvor da
kommer godt Mergel”. Endvidere vedlægger han
Takseringen over Jorderne, som for 30 Aar siden
udskiftedes af Fællesskabet, og endelig følger Plan
over den Driftsmaade, han agter at indføre.
Landhusholdningsselskabet svarer i Skrivelse af
18. August 1830. I denne Skrivelse, som gennem Amt,
Herredsfoged og Sognefoged tilstilles Chr. Jørgensen,
faar han Meddelelse om, at Selskabet har tilstaaet ham
en Understøttelse af
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.