Gertrud

Det blev efterhånden uudholdeligt for lille Kirstine, og det ender med at hun må flygte, men det skal foregå uden Larses
vidende. En dag tager Gertrud fri fra sin plads og går hen til Lars'es i Odby og hun bilder ham ind, at hun skal have Kirstine
med, for de skal i besøg i Uglev hos Mikkel Riis.

---nåh ja- og Gertrud og Kirstine drager af mod Uglev, kun med det tøj hun stod og gik i og ingen af sine ejendele, for det
kunne nemlig vække mistanke hos Lars dersom hun havde taget ekstra med.
Pigerne snød Lars, de gik om på stationen og løste billet til Humlum, og så begyndte ellers den meget omtalte vandring hele
vejen på deres ben til Harboøre.
Resten af Kirstines liv kan der læses om i hendes mange breve til Søsteren Gertrud. Hun døde af tuberkulose mindre end
et år efter flugten til Harboøre.
Martin Riis tog på Nr. Nissum Højskole november 1898 og ind som soldat maj 1899, og i den tid kom Gertrud i Huset hos
Mikkel Riis som Husbestyrerinde.
Bryllupet stod i november 1899.
Lars døde i 1913 og blev nedlagt i cement, for at Ormene ikke skulle æde ham!

Martin Gade

Følgende er afskrift efter originalbreve, der er i forvaring hos
Tutte og Martin Gade, Odby.

Breve fra, til og om Ane Kirstine Laursen Flyvholm.

Da Kirstine var død.

Uglev d. 22 juni 1899.

Kære Martin!

Ja nu har du vel ligesom jeg glædet dig til Lørdag da vi skulde være sammen, men jeg må i stedet for begive mig på en
mindre glædelig rejse op til Harboøre for at følge min eneste kjære lille Søster til hendes sidste Hvilested. Kirstine døde, det
var vistnok Mandag Morgen. Moster havde glemt at datere Brevet. Hun skal begraves på Søndag, så jeg rejser herfra Søndag
Morgen. Jeg kan ikke bestemme nu når jeg kommer til Viborg, men det bliver vel så måske Lørdag 14 Dage, men derom vil
du så få Besked senere. Lars og Else kommer vistnok snart derind. ( Else var Martins Søster, senere Råkjær:(M))-.
Lars er her i Dag og slå Kløverhø, og de andre har travlt med at luge, jeg synes ikke jeg rigtig har Lyst til at skrive mere, jeg
længes sådan efter at tale med dig, jeg vil dog til slut lade dig vide, at jeg er rask og har det godt, undtagen når jeg længes alt
for meget efter dig en gang imellem.
Mange kærlige hilsener sender jeg dig fra mig din ømt hengivne Gertrud. Jeg skal hilse dig fra din Fader.

Kjære Gjertrud
Hvorfor mon du aldrig lader høre fra dig, mon du Wirkelig er så optagen i Kjeresten at du rent glemmer os. Nu tænker jeg
de snart er ved Tiden at du skal til Tjeneste og det er jo ikke så rart sådan at Wandre Blant Fremmede, men det får jo også
en Ende, og så Bør vi jo være Gud Taknemmelige for at vi kan være hvor vi skal.
Da Niels Vrist havde været hernede o----? og forlangte----sammen med hans Hustru??? om vi ikke vilde skrive til Lars
Hebsgård og få Kirstine Herop, og det lovede vi. Hvilken vi også har Holt.
Jeg skrev for en 3 Uger siden Ret en Flink Brev synes jeg da til Lars om at at få Kirstine Herop i Sommer, og Tilføjede at vi
Helst vilde beholde Hende Hele Året, men det vilde vi så Lade Hende selv Bestemme når hun fik været nogen Tid.

Vi fik strax Brev fra Lars igjen hvori han lod os Wide at det var Langtfra efter hans Wilie, at i kom så Tilig fra ham. Men
han havde Hørt der havde været nogen ved Kristian Langer og forlangt, at han skulde tage Hende derfra, med Magt, og Hvis
han havde gjort sig fortjent til en sådan Behandling havde i længe nok været hos ham. Men han var sig selv så godt Bevist at
han havde Behandlet Eder som var i hans Egne.
Men Hvis Kirstine vilde Herop, vilde han have Skriftlig Gyldig Papirer på, at han var uden al ansvar for hende til hun var 18
År, og så var han så Flink og Tilføje, at han ingen af Hendes Rentepenge vilde have som om han kunde få nogen. Men nu
vilde han see om han kunde få Kirstine til og Bestemme sig enten hun vilde fra ham eller ikke, og så vilde han skrive. Men
vi har ennu Intet hørt fra ham.
Da jeg skrev til Lars, Lagde jeg et Brev indeni til Kirstine, og jeg bad Hende Skrive igjen, men jeg har intet Hørt fra Hende,
så det ser vi derfor os som om det Hele Ingenting er, jeg kan godt forstå at det ikke er så ledt for Kirstine og Bestemme sig,
at gå er nok det samme for Hende som Luke Døren for Bestandig, og hvad er der vel og Risikere, Når han ikke har noget af
det der Heder Fader Kjerlighed til Eder, De er en anden sag at gå Bort fra dig og alle de Andre hun Elsker og har levet
sammen med, men de Behøves jo ikke, hun må jo være hvor hun vil. Jeg Sluter med en Kjærlig Hilsen til dig vor Kjere
Wen, og din og vor ven Martin.-

Lavst Nees og Kone.
Heroppe er alt ved det gamle, Skriv snart.

Harboøre d. 22/4 1898.

Kjære Gjertrud!

Dit Brev af 11 ds. har jeg modtaget og jeg har talt med Kristian Langer angående den Atest som Lars Hebsgård forlanger,vi
mener ikke han har Forsørgelsespligt overfor Eder, og hvis han ikke har det, har Han jo heller ikke brug for nogen Atest fra
os. Vi mener Kirstine kan rejse fra Lars Hebsgård så snart Hun vil, vil Han ikke udlevere Hendes klæder kan Hun jo tale
med Kristian Langer derom når hun kommer herop, hvis i nu er bestemt på at rejse så gjør Dog først hvad i kan for at skilles
derfra så venlig som mulig.
en meget venlig Hilsen Laust Nees

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.