Peter Dahlgårds erindringer
Afskrevet af Martin Gade, 1995
Men alt får
en ende der skal fornyelse til, kan man ikke det, skal man forsvinde i tide,
jeg var også i festkomiteer, og i flere bestyrelser, var til venstres
landsmøde i Odense i -57. Ja selskabstaler i den muntre stil fik jeg også lært,
det kneb mere med det alvorlige, for da bliver jeg selv rørt, og de andre
uberørt. Lidt lejlighedssange blev det også til.
I 53 eller
54 blev jeg meddeler til Thisted Amts Tidende og i 1956 blev jeg regnskabsfører
og kasserer for Uglev elværk for den sum af 110kr. mdl. den tjans havde jeg i 8
år til 64. Da kom jeg i bestyrelsen i 2 perioder, det var i den tid værket blev
nedlagt, og vi gik over til vekselstrøm gennem Vestkraft.
1968 kom
jeg i bestyrelsen for Kristelig lytter og fjernseerf. og i -69 ved Lærer A. M.
Madsens død blev jeg formand, det var interessant, jeg var til årsmøde i Nyborg
2 gange, i Ålborg og i Herning, og vi havde vinterfester på hotellet med
stuvende fuldt hus, ved landsformanden Sv.Å. Olsen, det var spændende
oplevelser, og jeg tror da jeg gjorde lidt nytte. I een periode var jeg i
bestyrelse og kasserer for grænseforeningen, men ville ikke mere, der var for
megen sløvhed, og for besværlig at få pengene ind, jeg fik puttet Ørtoft ind,
og han blev også formand, og han var aktiv.
1952 blev
vort tærskeselskab likvideret, og 22 landmænd købte tærskeværket igen for 4380
Kr. Jeg blev formand og var det til dens endelige destruering i 1970. De løse
effekter blev solgt, tærskeværket brændt, og så holdt vi ålegilde på
turistgården til afslutning. I 53 var
timelønnen 3 kr. i 62 var den bleven 5 kr.----i 66 var den 7 1/2 kr.
Tærsketiden
var næsten lige så spændende som høsten, alle ville jo have tærsket først, da
skulle der jongleres og snakkes, som også nu ved mejetærskning. Der blev ofte kværuleret, f.eks. kom Søren Hebsgård en dag og ville
kværulere, der skulle ikke tærskes i regnvejr, heller ikke hos andre, jeg
replicerede, at vejret ville jeg ikke have med at gøre, det tog helt gassen af
dem.
Først i
40erne fik vi jordfordelingen i Serup, den varede vel et par år at få ordnet
til de flestes tilfredshed, alle syntes jo at deres jord var den bedste, jeg
var i lodsejerudvalget sammen med Marius, A. Dueholm, Mads M. Madsen og Poul
Boe Thisted.
I 1954 blev
Jens Kristian konfirmeret, da havde Mette også haft et sygeleje lige inden, men det gik an, vi fik en god
fest. Året efter skulle han ud at tjene, da var der endnu tjenestefolk på
landet. Men Mette var blevet svagere, hun var på sygehus i 3 uger i januar, var
kommet sig lidt, Jens Kristian kom til N. Brogårds, og det blev ikke sagen, han
længtes hjem og Mette længtes efter ham, kunne ikke sove, måtte have vanddrivende
piller, og ofte lægehjælp.
Først i
juni fik hun et voldsomt hjerteanfald, og var nærmest bevidstløs da lægen
kom med iltmasken, han mente hun ville
være død inden næste morgen, Cellerne var ved at gå i opløsning, men det kom
ikke til at passe, hun blev liggende med ilt en del af tiden i 8 dage, så mente
lægen vi skulle prøve noget nyt på sygehuset, men hun var da hjemme den 12, vor
bryllupsdag, hvor hun fik den årlige buket tjørneblomster, så lå hun i Thisted
i 6 uger, hun var vist lidt i bedring, men på hendes fødselsdag, d. 28-7 blev
Marie Ilkjær kørt ned af en bil, Mette kunne ligge og høre hvordan de græd, da
de kom til sygehuset med hende, at det atter gik tilbage, og få dage efter kom
hun efter eget ønske hjem, hvor naboer som Misse, Trine og Jenny Maul og Nina
samt Søster hjalp at våge, og Agnes gav indsprøjtning. Johanne passede
dagvagten.
Hun gik
bort 19-8 kl.3 i en sikker forvisning om, at vi alle skal mødes igen på den
anden side graven, og hun overgav os, sine kæreste her, i guds varetægt, vi var
i hendes forbøn, og den tror jeg stadig er virksom, vi havde mange gode stunder
sammen, når vi alle fire bad aftenbøn sammen ved Mors seng.
Atter følte jeg et tungt ansvar, som da jeg
kom til at stå ene med Far, den gang var det jo livets aften for ham, nu var
det børnene og deres fremtid, jeg havde ansvaret for, og der kunne jeg ikke
erstatte en mors kærlighed. Jens Kristian kom fra Brogårds til september, og vi
kom af med vor tjenestepige, havde så Johanne Tandrup indtil novmber, da vi fik
Ellen Ting 20 år, hun var dygtig, og kom med liv og munterhed, og fik Kristines
fortrolighed, men det blev kun en vinter, så fik vi Gerda, hun var her et år,-
når hun havde fri, var vi travlt optaget af at rydde op efter hende, men hun
var som regel hyggelig. Det forår fik vi så Tove Præst, og den sommer var vi
til både Ellens og Gerdas bryllupper.
Tove havde
det med rengøring, gulvvaskning daglig, meget alvorlig. Til efteråret fik vi Else Olsen, der var
her i 3 år, hun havde altid frygtelig travlt, kunne knap få tid at spise. 1958 blev Kristine konfirmeret, da hjalp
Ellen og Anna Ting, da blev der gjort ren i krogene, det var i Gerdas tid.
Da så vi
den første sputnik, mens vi spiste til aften, bordene blev rømmet i et nu.
På
højtidsdage og festdage føltes savnet af Mor stærkest.
Omk. 1 mdr.
efter Mors død fejrede Olga og Poul sølvbryllup, og foråret efter var vi alle
tre til konfirmation i Sattrup hos Enno, det var en oplevelse.
Kristine
tjente efter konfirmationen hos Peter Jensens 1 1/2 år, hos Mads Poulsens et
halvt, og atter hos P. Jensens et halvt.
1944 blev
Bedste Enke for anden gang, (Maren Pol Pesen)(M.) da døde Ole.
Der var
også private udflugter dengang. En sommeraften fik jeg Mette og Stinne her samt
Kr. Møller (Dres)(M.) med på cykletur til Hindsels.
Kr. Møller
var betænkelig, Mette deklamerede: Lette bølge, når du blåner. M.og K. var også på udflugt til den ny
Lillebæltsbro.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.