Toft
15
”Chair R.
Slippers ...................................... klar
Drenge og herresko.
nr. 38.. Udfør størst mulig skade - om muligt på en sådan måde, at skaden bliver umulig
eller vanskelig at reparere.
Nr. 39.. Udfør begrænset skade således, at skaden, hvis nødvendigt, kan repareres på få dage.
Nr. 40.. Beskyt - forholdsregler til modsabotage tages.
Nr. 41.. Jernbaner.
Nr. 42.. Telegraf og telefon.
Nr. 43.. Elektricitetsforsyningen.
Nr. 44.. Havne.
Nr. 45.. Tyske fjernmeddelelsesmidler (kabel til Norge, alle radioforbindelser m.m.).
Chair F.
Gummistøvler ........................... gå i aktion.
Det var imidlertid ikke denne kode, vi i Nordjylland skulle lytte efter i BBC’s udsendelser, men der
henvises til den. Jeg har dengang nedskrevet den (bilag 13).
Kode til handling. Kun gældende for Nordjylland. Kode som vil blive sendt fra BBC betyder:
”Lykønsker lister = slippers
Sender en hilsen til 61. sko nr. 38
Har inviteret 62 = - - 39
Er på skovtur 63 = - - 40
Maleren 64 = - - 41
Vognmanden 65 = - - 42
Bryggeren 66 = - - 43
Ministeren 67 = - - 44
Advokaten 68 = - - 45
Magisteren Brædder = gummistøvler
Jfr. iøvrigt det tilsendte uddrag af opgavesituationsbefaling fra de allieredes hovedkvarter - særligt til-
læg 3. Mindst 2 personer på hvert sted må kende koden. Med meddelelse om kode til handling følger
pligt til hver aften at aflytte BBC kl. 18,15.
Batterimodtagere sikres. Den yderste diskretion indskærpes.”
Så vidt jeg erindrer, blev koden ikke benyttet. Vi, der var i modstandsbevægelsen, modtog budskabet
om Danmarks befrielse på samme måde, som alle andre landsmænd den 4. 5.1945 om aftenen i BBC’s
danske udsendelse.
også for kapitulationen forelå et direktiv, som jeg dengang nedskrev. (bilag 14).
”Kapitulation: Besæt Gestapos og politiinstansers kontorer-
Stridigheder mellem Værnemagt og Gestapo
ikke indblanding før Gestapo er nedkæmpet.
Havne, elektricitet, gas, vandværker m.m. skal besættes og beskyttes.
16
Ro og orden syd på ad jernbane og veje for tropperne.
Andre bevægelser hindres. Ran forhindres.
Efterladte våben beslaglægges og bringes til .........
Tyske anlæg beskyttes mod Ødelæggelse. Omstrejfende soldater, som unddrager
kontrol indfanges eller nedskydes.
Stikkere og værnemagere og lign. landsforrædere tages i forvaring.
Deres virksomheder besættes som beskyttelse mod folkets hævn.”
Fra november 1943 til 5. maj 1945 havde vi mange fremmede gæster på Bjørndalgård. Boende i kortere
eller længere tid havde vi 23 eller 27 illegale gæster. Flere et enkelt døgn andre i flere dage og en en-
kelt i 3 uger. Sidstnævnte var bylederen fra Holstebro. Når ingen på egnen fandt det påfaldende med de
mange gæster, så skyldtes det, at vi var tilflyttere - ingen kendte vor bekendtskabskreds eller familie-
kreds så de kunne ikke vide, hvad besøgene drejede sig om.
Mange af gæsterne de fleste - kendte vi ikke andre navne på end deres illegale navne. Heller ikke
efter krigen er jeg blevet bekendt med, hvem de var bortset fra enkelte, som ved tilfældige lejligheder
har fortalt mig, at de har været her. Som eksempel herpå kan jeg nævne, at da Jugoslaviens Marskal
Tito var på besøg i Danmark, var jeg inviteret til en stor middag på Christiansborg. Ved den lejlighed
kom jeg ved middagsbordet til at sidde ved Dronning Margrethes Kabinetssekretær, Kammerherre M.
Wahl, der fortalte mig, at han havde været hos os under krigen. Jeg havde ingen erindring om det.
Det var en streng tid for min kone, der udover at skulle passe den daglige husholdning på gården også
måtte sørge for gæsterne, når jeg enten var på arbejde i mark eller stald eller på cykelture rundt til
grupperne i Sydthy og tillige ofte på natarbejde i det illegale på Thyholm. Det var nødvendigt, at hun
var telefonvagt, der kunne modtage meldinger om tog, der var på vej samt meldinger fra grupperne, når
særlige forhold indtraf. Derfor var min kone informeret om gruppernes placering i området og kunne få
kontakt til dem, ligesom hun holdt styr på de mange små lapper med mandskab- og styrkelister samt
våbenfordelingen til grupperne i Sydthy.
Denne beretning har drejet sig om det arbejde, der blev udført af modstandsfolkene, men vore koner og
nærmest- stående, der vidste, at vi var ude i farligt arbejde -oftest om natten - var sikkert lettede, når vi
vendte hjem. De havde hørt flyverne brumme henover Thyholm, luftartilleriets skydning fra Oddesund
og drønene fra sabotagen, men de anede jo ikke, om det var gået godt, før vi vendte hjem. Vi, der var i
arbejdet, spekulerede vel ikke meget over risikoen, mens det stod på, men for vore koner og andre må
det have været en stor belastning.
Efter at befrielsesbudskabet havde lydt i den danske udsendelse fra BBC, varede det ikke mange minut-
ter, inden Ejby Nielsen meldte sig i telefonen, og derefter kontaktede jeg delingsførerne Ejnar Krabbe
1. deling, Uglev, Martin Østergaard 2. deling, Hvidbjerg, skovridder C.F. Jensen 3. deling, Hurup, læge
Hans Therkildsen 4. deling, Bedsted og Knud Korsgaard 5. deling, Koldby. Derefter alarmerede de
grupperne og natten igennem arbejdedes der med klargøring af våbnene fra deres gemmesteder, og
grupperne fik ordrer om, hvor de skulle mødes.
Den 5. maj om morgenen stillede delingen fra Søndbjerg- Odby hos Ejnar Krabbe for at løse de opga-
ver, der var forudbestemt for dem ved en kapitulation. Da jeg om morgenen fra delingerne havde fået
klarmelding, kørte jeg til Hurup, hvor vi opslog vort hovedkvarter for Sydthy modstandsbevægelse -
Thy Landeværn - med Knud Korsgård, Koldby som min næstkommanderende.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.