Toft
”Pkt. 1: Fra og med d.d. oprettes under modstandsbevægelsens nordjyske hovedkvarter:
Thy Landeværn
Pkt. 2 - formål:
Opretholdelse af ro og orden i landsdelen i overgangstiden mellem krig og fred, hvorledes den end
måtte forme sig. Væbnet indsats mod terroriserende bander. Væbnet hjælp til det lokale politi, når
dette kræves. Der tænkes her bl.a. på arrestation af krigsforbrydere, men også på sikring af disse
mod retsløs forfølgelse. I tilfælde af kapitulation får landeværnet som opgave at sikre tyske troppers
afmarch i overensstemmelse med de givne kapitulationsvilkår, eventuelt efter forudgående afvæb-
ning.”
Denne nye opgave indebar en væsentlig forøgelse af mandskabet ud over sabotører og modtagerfolk.
Så vidt jeg husker, lykkedes det i alle kommuner inden for Hurup Politikreds at få oprettet grupper.
Thyholm inddeltes i 2 delinger. 1. deling i Søndbjerg-Odby og 2. deling Hvidbjerg, Lyngs, Jegindø.
Derudover oprettes 3. deling i Hurup-området, 4. deling i Bedsted-området og 5. deling i Koldby-
Hørdum området.
Mange instruktionsmøder blev afholdt, men det havde været bedre og hurtigere, om vi i større omfang
havde fået gode instruktører. Det var en mangelvare overalt i Ejby Nielsens område. En hjælp var det,
at der var nogle, der havde været soldater. Således kunne Holger Riis, der havde været maskingevær-
skytte i soldatertiden, bistå undervisningen heri både i Uglev og hos Martin Østergård i Hvidbjerg.
Det danske politi var jo opløst i september 1944. Det skulle derfor også være modstandsbevægelsens
opgave ved krigsafslutningen at udøve politimyndigheden i landet. Gennem skovridder C.F. Jensen,
14
Hurup havde jeg fået forbindelse med kriminaloverbetjent Møller, Hurup og gennem ham med politi-
mester Cai Herting, Hurup. Vi aftalte et samarbejde med ham om politiets deltagelse ved en eventuel
kapitulation. Modstandsbevægelsen for Sydthy skulle have hovedkvarter på politistationen i Hurup, og
politiet skulle tage sig af det praktisk fornødne ved afhøring af dem, der blev anholdt efter krigen. De
anholdte skulle for en dommer inden 24 timer (hos dommeren i Vestervig, Aage Holm) . De fleste i
politistyrken blev informeret og var under krigen behjælpelige i modstandsarbejdet.
Hvis det skulle gå galt for en eller flere under det illegale arbejde, var der sikret mulighed for at komme
til Sverige. Fra distrikt Nord-Vest fik vi den 21.3.1945 meddelelse om overførsel til Sverige. Den lød
”Ring til Ålborg nr. 8428 ..... (bilag 8). Sig at der med toget vil blive sendt et antal skind (svarende til
antal personer, som skulle overføres. Opgiv dag og time for togets ankomst til Ålborg. Rejseselskabet
afgår til Ålborg med det pågældende tog. Efter ankomsten begiver selskabet sig straks til hjørnet af
Jyllandsgade og Niels Ebbesensgade. En mand tager opstilling i Fællesforeningens buegang. De øvrige
tager ophold andet sted.
Manden i buegangen skal i venstre hånd holde en tændstikæske. Med den anden stryger han til stadig-
hed en tændstik, der vender galt.
På dette tegn vil en person henvende sig til manden og spørge om han skal til Sverige. Hermed er kon-
takten sluttet.”
I april måned blev der givet ordre om, at vi skulle forberede vejspærringer langs hovedvejen. De skulle
anvendes, såfremt Gestapo havde taget modstandsfolk med henblik på at føre dem ud af distriktet. For
Thyholms vedkommende blev det besluttet at forberede en sådan vejspærring ved sandgraven i Flou-
lev. Vejspærringen skulle være af en sådan art, at køretøjer ikke kunne forcere den. Når de standsede
op, skulle der åbnes ild mod førerne af køretøjerne, dæk og motor uden at anvende automatvåben mod
vognen, men de måtte godt anvendes mod fjender, der flygtede. Opgaven i Floulev skulle løses af
grupperne i Hvidbjerg og Uglev. Den blev nøje gennemgået og planlagt på stedet. Det krævede en
mandskabsindsats på 25 mand og en læge skulle være på stedet. Der blev lykkeligvis ikke brug for os
til denne opgave.
i april tog arbejdet et sådant omfang, at det ikke var muligt for mig at nå rundt på cykel, pr. bane eller
rute- bil. Jeg fik da en bil stillet til rådighed af Adelhardt Riis, Stokhøjgård, og i den kørte jeg rundt i
Sydthy med et tysk Ausweis (bilag 9) underskrevet af kommandanten i Brovst - Vogelbein - (det var
min kone, der havde underskrevet den) og af den fremgik det, at jeg var entreprenør. Dette Ausweis og
min falske dåbsattest (bilag 10) underskrevet af August Thelle (det var E. Krabbe, der havde under-
skrevet den) lydende på navnet Peter Egon Nielsen født 25.2.1917 gemmer jeg som minde fra den
svundne tid, sammen med en takkeskrivelse, som jeg modtog fra den engelske og den amerikanske
regering efter krigen (bilag 11).
På et tidspunkt fik vi en forholdsordre (jeg husker ikke tidspunktet, men formodentlig sidst på vinteren)
idet vi modtog en kode og meddelelse om dens betydning. (bilag 12). Den lød:
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.