Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
26
godhed, også folk som jeg knap kendte. Som f.eks. engang jeg havde plukket hyben i Ajs
Madsens (Ascania) hæk og ville betale dem: "du skal ikke betale noget, det har din mor gjort."
Det har måske været, da hans første kone døde, at mor trådte hjælpende til; - jeg fik ingen
forklaring. Det var nok også mor der førte an i selskabe ligheden hjemme. Det kunne godt gå
livlig til med selskabslege, når vennerne var sam men. Som da de tog gas på "Fru træ", som
ikke kunne skjule, hun var forelsket i Lærer Westrup. De legede tankeoverføring,: En person
skulle gå udenfor, mens de bestemte, hvad vedkommende skulle gøre, når hun kom ind, hvis
de så alle tænkte intens på det, skulle det kunne påvirke mediet til at gøre det. Kirstine Nielsen
træhandlerens kone, gik ud, og de besemte, at ligegyldig hvad hun gjorde, ville det være det
rigtige. Da hun kom ind, kunne de se, det rykkede slemt i hende efter at sætte sig på Westrups
knæ; men hun besindede sig, og satte sig på sin mands. - Det var jo det rigtige. " Åh," sagde
hun lettet, "så var det da godt, jeg ikke gjorde det andet!" Den historie morede folk sig over
længe.
Mor fik først sent lært at cykle, og det gav anledning til meg en morskab, da hun øvede sig.
Cykellygter var vist ikke påbudt ved lov, og de karbidlygter, man havde, var ikke særlig gode,
så en mørk aften kom mor til at køre ind i en modkørende, så pedalerne blev filtret sammen,
og begge cykler blev stående. Mor drog et lettelsens suk, da det gik op for hende, at den anden
var Jacob Mortensen,: "Det var vel nok godt, det var et ordentligt menneske!"
I ferietiden, når Mikkel og Helga og Farbror Ajs,s var hjemme, blev der gerne holdt
familiekomsammen. Det var ret almindeligt at damerne så sad i "æ bette stow" og mændene i
dagligstuen. Mine farbrødre og farbror (onkel) Lars fra Råkjær var meget gode til at fortælle
historier, og hvis de selv syntes, de var ved at blive lidt vovede, lukkede de døren til den
anden stue; så kunne damerne ærgre sig over, at de ikke fik del i løjerne. Men når
Thyhomboerne var taget hjem, og resten af selskabet gået til køjs, kunne man høre på
munterheden i de forskellige soverum, at nu var mændene ved at give mændenes historierne
videre til deres koner.
Til børnefødselsdage blev klassekammeraterne inviteret, men kun piger til pigernes og drenge
til drengenes. Traktementet var altid det samme: Chokolade m. boller, formkage, lagkage og
småkager, ofte glasur tvebakker fra bageren. Til aftensmad næ sten altid frikadeller og frugt. -
evt. sveskegrød. Hjem kl.8.Da min fødselsdag jo faldt på et ubekvemt tidspunkt lige før jul,
og tilmed samme dag som "Anna træ,s" blev den somme tider flyttet, men aldrig helt sprunget
over. Hvad der derimod ærgrede mig v ar (efter mors død) altid at skulle høre: Du får ikke så
stor en fødselsdagsgave, for det er jo snart jul, eller "Du får ikke så stor en Julegave, "for det
har jo lige været din fødselsdag." Som om jeg kunne gøre for, hvornår jeg var født! I det hele
taget følte jeg mig ofte forurettet nu og tænkte; hvis mor havde levet, ville alt have været
anderledes.
Det var betegnende, at mor netop var ved at forberede et selskab, da hun døde. Det var
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.