Peter Dahlgårds erindringer

Afskrevet af Martin Gade, 1995

Rugmelsdejen
blev æltet sammen i et kar (æl­tetruget?) var ca. 1 m. lang med hulning i den
ene side. Dejen stod til hævning natten over ved siden af bilæggeren, ofte
havde man gær fra ølbrygning, at komme i.
Om morgenen kom "æ seld" ind og stod på en trefod.

"Æ
seld" var en kasse ca. i 1/2 m. i kvadrat og godt og vel 10 tommer høj, her
blev brødene formet.

Så kom
"æ råeg" i sving, en slags træhakke, til at rage gløderne ud af
ovnen, den havde stået i vand. Dernæst blev brødet sat på "æ skaj"
(et skaft med aflangt bræt på enden) og skubbet ind i ovnen. Når rugbrødet var
bagt kom det op på en fjæl lagt over hanebjælkerne, så musene ikke skulle komme
først.

Det var et
sidespring fra kroen. I 1917 brændte en del af kroen, og et selskab på 10 købte
den, og moderniserede den, der blev flere værelser. Stalden blev udvidet, og
ovenover blev der krosal, i begyndelsen var der bissekamre i sydenden, der var
officiel ikke spiritus i forvejen, men nu blev det altså afholdshotel med den
servitut, at der ikke måtte holdes dans. Samtidig begyndte Tajsen som bager i
Centralbygningen, hvor der stadig er bageri (nemlig hvor telefoncentralen først
var an­bragt)(M.)

Omkring
1917 knagede det også i den gamle brugsforening, kunstgødningen havde man
rationeret til sine medlemmer, der var jo krig, men nogle af gårdmændene,der
også var medlemmer i en gødningsforening, fik gødning derfra, så nægtede Kr.
Thomsen- Uglev, der var uddeler, og formand, disse medlemmer deres rationer,
der blev stor ballade, og flere ekstra generalforsam­linger hvor det gik
temmelig hårdt til, også med helt usaglige diskutio­ner, men Kr. Thomsen stod
sig.

Disse
gårdmænd udmeldte sig af foreningen, og startede Uglev foderstofforening.  Det blev et grundskud for brugsforeningen,
der kom ny bestyrelse, men ledelse og uddeler blev ikke udskiftet, og skønt der
blev hævdet at status, og alt var i orden, svandt tilliden bort og ligeså
omsætningen, uddeler Peder Ravn var en herlig mand, men han var jo ikke
handelsuddannet. Havde i sin tid taget springet fra forkarl på Odbygård til
uddeler i brugsfor­eningen og da der i okt. 1912 var kommet en ny butik i
Uglev, med et par meget dygtige indehavere: Sine og Kren Madsen, hvor der
nærmest var trængsel både i manufaktur og kolonial.

Der gik vel
2-3 år inden det blev vedtaget at opløse brugsfor­eningen, det var også
grovvareafdeling, og en filial i Sønd­bjerg med Hauge som uddeler. Undeskudet
var ikke særlig stort, vist ca. 20 tusind, hvis der kunne være skabt enighed og
tillid, samt nye folk, kunne der sikkert være kommet gang i det igen, men der
var bl.a. splid om underskudets fordeling, og sagfører Jakobsen Hurup blev
engageret. Han blev forøvrigt en del år senere arresteret for bedrageri. Der
blev holdt auktion over varebeholdningen, der bl.a. bestod af en mængde krigs­varer,
som ikke var ret meget værd, men Kr. Thomsen, der havde stået for indkøbene,
fik provision af køb og ikke af salg, og det var jo købt til krigspriser.

Forretningen
i Søndbjerg blev solgt til en kommis, kaldet: Jens butik, og forretningen til
Ejnar Krabbe i 1925 da var han 22 år, så det blev hans bror Poul der måtte
lægge navn til.

Men
underskuddets fordeling  trak ud, det
blev endelig bestemt, at der skulle betales i forhold til indkøbene i nogle
foregående år.  Det blev altså de
trofaste kunder, og de med store familier der kom til at betale, men tiderne er
blevet små igen, og flere kunne ikke betale, efter første runde var der stadig
stor gæld.  Der blev ny opkrævning, som
heller ikke slog til.  Så kom der en
tredie inden det var slut.   Gælden på de
20000 var vokset til 70000 med renter og sagførerblæk, der jo er en dyr vare.

Krabbe
viste sig at være manden der kunne arbejde en forretning op, nu var der jo en
stor familie og bekendtskabskreds, der flyttede fra Knud Thagård og til Ejnar,
en del af dem var nogle år før flyttet til Thagård, som vederlag for at han
afgav sin spiritusbevilling.

-------(Her
må jeg fortælle lidt om Knud Thagård: K.T.var søn af sognefoged Niels Thomsen i
Odby og havde derfor megen familie på egnen og havde også en god forretning.
Han blev, ligesom broderen Niels Thomsen, invalideret af gigt, og måtte sælge
forretningen en tid før brugsen fallerede,
til kbm. Vestergård.

Efter
Krabbes overtagelse af brugsen flyttede mange af Vestergårds kunder derover og
V. måtte sælge til Jørgen Jørgensen, søn af mejeribestyrer Jørgensen.

Efter ham
kbm. Tousig. (M))

I omk. 1912
var købmand Kr. Madsen og Sine flyttet til Uglev og startede ny forretning,
der, næst ved kroen, med både manufak­tur og kolonial, og de fik hurtig en
rivende omsætning, der var ligefrem kø i butikken, det var bette Kræn Madsen,
men de andre to forretninger måtte jo lide for det. Det gik til i tyverne den
ældste søn, meget ung fik stor forretning, men gik ned med tab for hans far,
det tog på økonomien og også på søgningen.

1927 købte
J.P.Lauritsen forretningen og den kom atter til at blomstre.   Thagårds forretning var også solgt, men den
kom aldrig rigtig op igen, den skiftede ejer for tit.

27 april
1925 fejrede Far og Mor deres sølvbryllup, det blev en festdag både for dem og
mig, det foregik jo i hjemmet men den gang var der ingen morgensang, der var
nok 40 gæster-"kokkuen""

"gråndkok"
i 3 dage.  Jeg var kørt til toget efter
gæster, men da der ingen var med fik jeg Mette op at køre hjemad, og straks gik
snakken, at nu blev der forlovelse, men ikke dennegang.

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.