Peter Dahlgårds erindringer
Afskrevet af Martin Gade, 1995
Som noget nyt holdt Thelle friluftsmøder om
sommeren, enten ved skov eller strand hvor han selv var med i legen, også
grundlovsfest i Odbygårds plantage, hvor spejderne dirigerede, af andre
friluftsarrangementer, i plantagen, var den årlige afholdsfest, der var en ret
stor forening, man gik i procesion fra
stationen med fane og musik til festpladsen, jeg husker det helt fra min drengetid,
der var telt med servering, tale og sang, samt tombola. K.F.U.M. og K. holdt en årlig sommerudflugt,-
under krigen nøjedes vi med cykeltur til Ydby skov, eller med færgen over, og
så til Toftum bakker, jeg husker derfra, P. Ravn sluttede ud fra: vi har altid
lettere ved at sige: ak, end tak, men lad os nu sige tak for en god dag.
Senere var
der udflugt til Sjørring vold, og en gang sejlede vi fra Thambohus til
Sallingsund i Adolf Dams motorbåd, men så kom årene hvor hele Thyholms M.og K.
lejede ekstrafærgen, (isbryderen "Valdemar") til henholdsvis Lemvig,
Nykøbing m. Legind bakker, vi kunne
samle 300-400 unge,- det var fest, og den gamle P. Ravn kunne stadig være med.
Alle cyklerne blev sat ind i Antom Nielsens lade.
Jeg mindes
forresten et K.F.U.M.møde hos Tajsens i den tørre sommer 1921. Da jeg kørte
derhen snakkede jeg med Kr.Kusk om den skrækkelige tørke, ved mødet holdt
P.Ravn andagt, og sagde bl.a. vi har læst i avisen, at de i Amerika prøver selv
at lave regn, men nu beder vi om hvis det er din villie, at du vil give os
regn. Da jeg kørte hjem lagde jeg mærke til at der var lidt skyer oppe, og vi
fik virkelig regn den nat. Ak ja nu bestemmer
flere og flere selv hvor mange mm. vand de vil have.
Og jeg
mindes alle de herlige sommeraftener og efterårs- hvor man var til
ungdomsgilder i hjemmene, det kunne let blive til 50-60 stk., det var ikke det
store traktement, der tog tid og penge, men det var hjertevarme i hjemmene, og
der var sanglege ude og inde, jeg mindes
ikke mindst festerne hos Frederik Hinges i Barslev og cykelturen hjem når
klokken måske var bleven 2 og de første fugle begyndte at kvidre, ja selv om
jeg tilfældig kom til Barslev en søndag eftermiddag kunne det lyde så, nu kom
Peter fra Serup, nu skal vi have det skønt, og om aftenen kunne der snart
samles en halv snes, og så kunne der udmærket leges, og det var altid uskyldig
fest. Ja og så siges der i dag,at der kan ikke skabes stemning uden spiritus,
jeg har erfaret det modsatte.
1917 skete
der en del, det gamle mejeri brændte (det var 1921)(M.) det var sidst i maj,
jeg arbejdede med hestene i marken på et roestykke, i det vi kaldte heden, da
røgen væltede op, jeg fik tøjet af hestene, og fik dem tøjret, og så afsted,
jeg var med de første på brandstedet, og med til at få indboet ud, kun
hestestalden stod tilbage, Ajs Poulsen, Jens Hovmark og jeg, blev taget som
første brandvagter, jeg kom først hjem efter sengetid, det var ikke så godt, at
jeg ikke var blevet færdig med roestykket, men det nåedes dagen efter. Mælkekuskene kom så til at køre til
Hvidbjerg mejeri.
Nu var det
så genopbygning det gjaldt. Regnskabsføreren for mejeri og brugsforening,
Kr.Borre Hellerød havde købt Kr.Thomsens villa i Uglev, men da hans kone i
mellemtiden var død, ville han gerne sælge igen, og det endte med at mejeriet
købte af ham, trods en hel del protester, man mente det var hel ved siden af,
at flytte mejeriet fra en brønd, der var uudtømmelig, og hen hvor det var uvist
om der var vand nok, der var også mere plads hvor det gamle lå, det viste sig
senere at villaen var dårlig bygget.
Mejeribestyrer
var N.C.Jørgensen, de mistede forøvrigt en søn, Åge, han var nok 17 år, et par
år yngre end mig.
I 1933 tog
Jørgensen sin afsked på grund af alder, og håbede at en søn -Ejnar- var blevet
antaget, men bestyrelsen var delt, og der var en stemme for lidt, det
resulterede i flere ekstra generalforsamlinger, hvor det gik hårdt til, særlig
Jens Poulsen, Knudbak, var meget agressiv på Ejnars parti. Det var lige ved at
udarte til religionskrig, der blev bl.a. hævdet, at smørret nok blev ligegodt,
enten bestyreren var missionsmand eller ej.
Ejnars
forlovede var katolik. Den nye bestyrer var K.F.U.M., han hed Ferdinand
Jørgensen (hans søn hedder Axel juel Jørgensen)(M.), Niels Lousdal, Serup var
så uheldig på en generalforsamling at sige, at når vi nu havde lejlighed til
at vælge, skulde vi gerne have en up-to-date mand. Niels blev i flere år efter
kaldt up-to-date mand.
Ferdinand
var virkelig enestående dygtig, altid 1ste præmie for smør, men kunne ikke godt
have sine folk, kun Palle, gamle Jørgensens svigersøn kunne blive der.
Så var der
Uglev kro, der jo nok er blevet bygget nogen tid efter at banen kom, der vides
ikke hvornår, den føst kendte ejer var nok en Lars Olesen. Først i 1900 var der
Hans Olesen, der var også bagerforretning. Thisted Bryghus havde investeret i
den, en kort tid var der en forhenværende købmand der, så kom der en Bager
Ettrup, en bror til min tante Johanne i U.S.A..
Han kunne
ikke klare sig, og en svoger, bager Olsen havde den en kort tid, og dernæst
Martin Mikkelsen, antagelig 1911, han kunne heller ikke klare det, og lavede
akkord med sine kreditorer.
Vi leverede
rug og fik brød, for vi var efterhånden holdt op med selv at bage i den store
ovn, i hvert fald om sommeren, om vinteren, særlig til jul, blev vi ved med bagningen
nogle år endnu.- Der var travlhed fra morgenen når ovnen skulle ildes. Tørv og
brænde havde man været inde i ovnen aftenen før og stable op, rugbrødsdejen var
lagt til hævning dagen før. Ovnen skulle være rødglødende, den sorte mand
skulle ud. Når rugbrødet var bagt, kom sigtebrødet ind, der blev også bagt en
"vak" en kage formet som en and. Dernæst kunne der bages
småkager.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.