Mit barndomshjem
af Dagmar Sofie (Tutte) Gade
En rebslynge i laden havde vi næsten altid, og så snart der var
et korngulv fri, blev der hængt to op, og en lang stige eller et
vognfjæl lagt over til "fjælslynge"; den kunne så udnævnes til
skib, og et hold var sørøvere, som skulle borde det.
Et andet spil blev kaldt "jep" eller "pind"; det gik ud på at to
23
mursten blev stillet op med ca. en murstens afstand, en lille pind blev lagt over, og så skulle
man med en længere pind sly nge den så langt væk som muligt. Man var delt i to hold, og det
hold som "var ude" skulle gribe pinden. Lykkedes det, havde man vundet omgangen og retten
til at "komme ind". Lykkedes det ikke, blev afstanden målt og gav points, og man gik videre i
et indviklet system med at "jeppe", d.v.s. få den store pind til at hoppe på den lille pind og til
sidst slynge den langt ud.
Så var der hinkelege: "hoppe i sol" og i "himmel" og lignende,
- og shipning -. En yndet leg var når vi kunne få lov at sætte den ene ende af den lange
skammel op på folkestuebordet og bruge den som rutshebane.
Drengene kravlede meget rundt på bjælkerne i laden, og blev rene akrobater. Jeg gyser endnu
ved tanken om, hvordan de sprang fra den ene hanebjælke til den anden, ofte selv om der ik ke
var ret meget halm på bunden.
Et sandt under at der aldrig skete de helt store ulykker, og underligt at de fik lov til det. Måske
var de mere forsigtige når far var i nærheden. De dristigste kunne nå at slå tre saltomortaler fra
en bjælke og ned i halmgulvet.
Far og Kræn Krabbe i
Kræn Krabbe´s have.
De sad også ofte på
cementbænken foran
vores stuehus og nød
synet af legende børn.
De morede sig vist lige
så godt som os!
At spille bold op ad en
mur var mest for piger,
og nogle kunne jonglere med 5-6 bolde. Hvis drengene fik lyst til at lege med, risikerede de at
blive kaldt tøsedrenge.
Vinteraftener var det populært med forskellige spil, hvoraf nogle stadig er gæn gse; men et
spil, som i hvert fald ikke findes mere i samme udgave, var det meget yndede "National -
firkort", det var oplysende og hukommelsestrænende. På kortene var billeder af og navne på
danske berømtheder! fire søhelte, fire billedhuggere, fire skuesp illere o.s.v., som hørte
sammen i stik. I 30 -erne var bobspil den store dille. Her kunne op til fire være med, og
med bobbrættet på dagligstuebordet var der snart ikke plads til andre i stuen; især ikke når
Kontrolassistent Jens Hove var med, for han stillede fire stole tæt på den ene side, så han
24
kunne sidde og skubbe sig i stilling. - han var uhyrlig doven; men så vittig og sjov, at vi tilgav
ham alt. Om sommeren dyrkedes sporten ved havebordet.
Selvfølgelig blev der også læst en del, der var to bibl ioteker: et for voksne og et for børn, som
begge havde til huse i skolen. Vi abonnerede på børneblade: et lille søndagskoleblad og et
større udgivet af Chr. Eriksens forlag, som også om fattede to gode bøger årlig. Både far og
mor var "læsehe ste".Kr. Krabbe sagde om mor, at hun kunne gøre fire ting samtidig: vugge
den lille (med foden), synge vuggesang, strikke og læse. Han sagde også, at når mor kom på
besøg, skulle de først sørge for, at ingen bøger lå fremme, for hun ville straks falde i den og
være tabt for omverdenen. Hun søgte vel at koble af fra den travle hverdag. Jeg tror nok, det
kostede nogle få kroner årlig at låne biblioteksbøger, (biblioteket var oprettet af en privat
kreds), men så fik man også et katalog over bøgerne, og far skrev så nu mrene op på de bøger,
vi skulle få til ham; han gik vist aldrig selv. Udvalget var ikke så stort som i dag, og far nåede
igennem den bedste del flere gange.
Den personlige hygiejne var knap så god som nu, hvor man bare kan lade det varme vand
løbe. Til da glig foregik det som sagt for børnenes og pigernes vedkommende ved
køkkenvasken, og med vand fra vandspand og vandgryde. For karlenes vedkommende i
hestestalden, mens karlekammeret var der, og siden ved bryg gersvasken. Men hver lørdag
aften blev folkestuen forvandlet til badeværelse med to store zinkbaljer med varmt vand fra to
kæmpegryder.
Da mejeriet brændte, og der blev bygget nyt i Uglev 1921, blev der fornuftigvis indrettet et
stort badeværelse med kar, sauna og bruser. Det kunne man leje for en rimelig betaling, og det
var herligt, når vi fik lov til det; så skulle vi alle med for at få det rigtig udnyttet. Mejeriet
havde varmt vand i overskud, og dampen til sauna kunne man få gennem en lang hane; - det
brugte vi nu ikke. Undertøj og arbejds tøj blev almindeligvis kun skiftet en gang ugentlig, så
med seks sæt var man godt dækket ind, selv om vasken kun foregik en gang mdl.. Pigerne
brugte dog både formiddags - og eftermiddagsforklæder og kjoler, plus, når vi arbejdede, en
lille hvid "kappe", et lille trekantet hovedtørklæ de med smal festonkant, og da det skulle
stives og stryges gav det arbejde til flere piger eller flere dage. Det var ikke rent luxus at stive
og stryge; det gjorde at tingene holdt længere rent"-så at sige skyede snavs. Al den tid jeg kan
huske, havde vi elektrisk strygejern; men da der var flere om arbejdet, brugte vi også jern, som
blev opvarmet på komfuret på en speciel strygepande. Disse jern blev faktisk betragtet som
de bedste til de finere ting såsom broderier og manche tskjorter, der dengang var med løse
flipper, som kunne udskiftes, - en praktisk ting da det var flippen, der hurtigt blev slidt af den
megen skrubben på vaskebræt. Far havde, til pænt brug, løst kravetøj og manchetter, som
skulle være stift som pap, og det blev i reglen sendt til "fransk vask". Strygefrit tøj fandtes
overhovedet ikke; derimod meget som slet ikke tålte vask; men det blev naturligvis mest brugt
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.