Hvad jeg husker om verdenskrigen
af Martin Gade, januar 1995
HVAD JEG HUSKER
OM
VERDENSKRIGEN
SKREVET AF MARTIN GADE,
JANUAR 1995.
Hvad jeg ved om verdenskrigen!
Straks efter 1ste verdenskrigs udbrud 1/8 1914, blev de danske soldater indkaldt til sikringsstyrken, bl. andre Anders Gadegård, som hans broder Anton fortæller om i slægtsbogen, og faderen var meget betænkelig og ked af det. I huset her østen for var der to lejligheder. I den ene boede Marie og Niels Kræn samt deres etårige søn Arne på alder med mig-.
Niels Kræn blev også indkaldt og Marie der nu blev ene med sin lille søn, ja, hun græd!
Her tjente Peter Borre som forkarl, han blev også indkaldt, de blev dog hjemsendt efter en vis periode, midlertidig, og det kunne lige passe at han kunne skifte med P. Dam til at passe tjenesten her.
Alt imens man led og myrdede ude i Europa- vore egne Sønderjyder ikke at forglemme-- blev det også sære tider herhjemme med prisstigninger på alt og mangel på nogle ting, værst var savnet af kul og olie.-
Det syntes som om verden var ny endnu. Elværkerne var nylig etableret, høstmaskinerne ligeså. På den måde fik jeg set nogle af de gamle funktioner igang, bl.a. lysestøbning- pleilslagning- bagning i den store ovn.
De største prisstigninger var nok hestepriserne, fordi der var næsten næsten ingen anden trækkraft til krigen. Eksempelvis kunne Elias Kristoffersen bygge et flot nyt stuehus for en halv hingst.
-Et andet eks. --Kr. Gade bød Kr. Krabbe 8000 kr. for de to blå, K. K. ville ikke sælge. Efter natlig betænkning ville han sælge dagen efter, men nu var det for sent. Krigen var slut. Værst var det med ejendomspriserne. Eks.: Niels Overgård solgte Odbygård i førstningen af krigen, men ventede og købte en halv så stor gård i Ydby sidst i krigen, til omtrent samme pris: "Trolsgård".
Mange af de unge der købte gårde i sidstningen af krigen kæmpede mod stor fattigdom, for nogles vedkommende at gå fallit da pengekrisen kom. Det var givet vis mange gange værre i Tyskland, hvor en 1000000 mark ikke var papiret værd. Det sidder nok dybt i os- tyskerhadet!
-Niels Krabbe fortalte børnene historier for at få dem til at arbejde for sig, det var nok mest om kæmpen Suleman der boede i en stor hule, og han krævede af sine slaver at de skulle fange 20 tyskere! hver dag som han skulle æde til frokost, og hvis de ikke kunne det ville det gå dem ilde. Efter sejrene i treårskrigen hvor Danerne vistnok kroede sig rigeligt, var det meget slemt at være soldat efter fireogtreds- der siges, at mange stod af togene inden de nåede København, fordi de var bange for Københavnerne. - De var jo flygtet fra Danevirke. Det var nok almindelig blandt de gamle 64 kæmpere og andre også at de sagde som P. Dalgårds bedstefar,: Nu håber jeg tyskerne får bank denne gang.
Kun et husker jeg fra 1ste verdenskrig: Zeppelineren der daglig fløj op langs jydske vestkyst på udkig efter fjendtlige krigsskibe. - og minerne der vedblivende drev ind på vestkysten og stundom helt herind i fjorden, explosionerne kunne høres mange mil hen. De lidt ældre kan fortælle om nordsøslaget, der varede en hel dag, måske mere, og tydeligt kunne høres her inde, og om de mange omkomne søfok der drev i land.
Her blev støbt roehus i 1918, i loftet mellem underlaget og cementen blev der brugt gamle aviser, og de var flot læselige i mange år, så der kunne læses mangt og meget om krigens gang. Det er naturligt at mange slog sig til ro med, at en sådan krig kunne aldrig mere komme---og Stauning regerede med de radikale med de negative forsvarsviljer som støtteparti- vist godt nok-. Venstre med Madsen-Mygdal som statsminister havde dog regeringsmagten et par år, men det blev det ikke bedre af.- Det var ham der mente, vi skulle producere dobbelt så mange svin for at få fortjenesten op igen, Da gik det helt galt. Først da England forlangte begrænsning af indførslen af bacon og vi fik svinekort, og priserne steg til det tredobbelte blev det lønnende med svineproduktion.
-30 januar 1933 da den lille maler (Hitler) fra Østrig blev en stor mand blev verden forandret. Straks var der vist ikke mange, der kunne se det var en djævel.- Tværtimod- nu gik det godt med økonomien, men senere begyndte det at gå op for menigmand, at det var ondskaben der regerede i Tyskland med kulmination i "Krystalnatten".
Vi trøstede os nok med Tysklands svaghed - troede vi - Frankrigs vældig stærke militærmagt - troede vi - og Englands sømagt - troede vi.
I 1936 eller 1937 skulle vi tække ladetaget med pandeplader, de skulle importeres fra England. Men det var for sent, fabrikerne var omstillet til krigsproduktion. Ligeledes- som onkel P. Krabbe (han var smed) sagde: "Når jernpriserne stiger, så bliver der krig".
Og det var just hvad der skete. Det var meget spændende, i de sidste augustdage 1939, i aviserne at følge stormagternes forhandlinger, og både uventet og chokerende at se dødsfjenderne- Adolf og Stalin- slå armene kærligt om hinanden, og så dele Polen.
Det var nok de færreste der havde fantasi til at se Danmark med i krigen-- men- men, der var jo det med frk. Fanny- en kongedatter der var berømt for at kunne se ind i fremtiden. For mange år siden spåede hun at Danmark ville blive indblandet i en krig! Nåh, men ville stormagterne så ikke komme os til hjælp? De vil få nok at gøre med sig selv, mente hun. -Det var vist den vinter vort centralvarmeanlæg frøs i stykker. Vi var i Struer på juleindkøb i lejet bil sammen med Martha og Peter og tænkte ikke på frostgraderne, og vel heller ikke ret meget på krigen i fremmede lande, men vi kunne dog ikke forstå, at England og Frankrig ikke i en hast ordnede Tyskland, vi havde jo set billeder af deres mægtige kanoner og andet forsvarsmateriel, jeg spurgte en klog mand, hvorfor?- joe, de har nok ikke rigtig fået det i gang endnu!
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.