Roelsgaard, dens beboere
Roelsgaard og dens Beboere. Af Læge CHRISTEN ROELSGAARD
PAA DEN BAKKEØ, der mod Øst begrænses af
Lundfjord, mod Syd af en Dalsænkning mellem
Tømmerby og Lill Sogne, mod Nord af Engstrækninger,
der ved Hole Bakke drejer ud i den lavt liggende Kæret
og vesten Bjerget, der danner Grænsen mod Vest, ligger
Landsbyerne Lund og Bjerget med Lill Kirke.
Paa Bakkeøens sydvestlige Bakkeskrænt ligger
Gaarden Roelsgaard ved Foden af Bakken, der her fra gl.
Tid hedder Roelsgaard Bakke. - Da de nye Amtsveje blev
anlagt i Amtmand Fayes Dage kom Landevejen til at gaa
lige vest for Gaarden; før den Tid gik den i en Bue syd og
øst om Gaarden. - Da senere i 70’erne den stejle
Roelsgaard Bakke maatte skæres igennem for at gøre
Landevejen mere fremkommelig, blev der af Fyld en fra
Bakken lavet en ”Dæmning” ned til den lavere liggende
Del, og denne Dæmning i Forbindelse med senere
Beplantning af dens Skraaning og Anlæg af Haven
mellem Gaarden og Landevejen byder nu et godt Læ for
Vestenvinden, som i tidligere Tider har suset g ennem
Gaarden, der oprindelig er en gammel Parallelgaard med
ret stor Afstand mellem Raaling og Lade -Staldbygning.
Gaarden har ligget her i mange Aarhundreder, er
nævnt 1458 og 1460 - Roldez -jordt, 1483 Rolsgaardt (De
ældste danske Archivregistraturer). De n var i mange Aar
en adelig Sædegaard, der ejedes af den adelige Slægt,
Griis. - 1538 boede her Anders Griis og efter ham
Sønnerne Palle og Vogn Griis og derefter sidstnævntes
Søn Vogn Vognsen Griis, senere dennes Broder Anders
Griis, der døde ca. 1650, st ærkt forgældet. Gaarden blev
derefter overdraget til Jens Vognsen Munk, Søn af Vogn
Krag paa Næsgaard, Ø. Svenstrup Sogn (om Familien
Griis se Hist. Aarbog for Thisted Amt 1936: P. Rønn
Christensen, Adelspersoner og Selvejerbønder omkring
1537-1660). 1662 blev Roelsgaard solgt til en Bonde,
Anders Poulsen fra Kliim, der bebor den 1685, men
Gaarden er da bortskødet til Ole Pedersen og J.
Ladegaard. - Kort Tid efter er den overtaget af Enevold
Berregaard til Kølbygaard, der i den Tid købte en Del
Jordegods bl . a. Vesløsgaard 1702, og Roelsgaard var
derefter Fæstegaard under Kølbygaard i ca. 100 Aar. 15/7 1717 bortfæstedes Roelsgaard af Hartkorn 5 Tdr.
1 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. med tilliggende Vejrmølle 2 Skp. 2
Fdk. til Peder Pedersen, født i Arup. Vilkaar: bl. a. ”at han
ægter Enken, Maren Thorsdatter, som bor paa Stedet”. 10/11 1728 bortforpagtedes Roelsgaard til Povl Nielsen,
barnefødt i Løgstør; han skal betale alle kgl. Skatter og i
Landgilde og Arbejdspenge aarlig til Hosbunden ti
Rigsdaler samt ægte Enken paa Stedet, Maren
Thorsdatter.
1741 dør Povl Nielsen i Roelsgaard, 53 Aar, og man
farer nu i Kølbygaards gamle Fæsteprotokol for at se, om
Maren atter for 4. eller maaske 5. Gang skal til
Brudeskamlen med en ny Fæster. - 2/6 1741 Fæstebrev til
Laurs Jensen, M aren Thorsdatters Søstersøn i Roelsgaard,
Vilkaar: bl. a. give Maren Thorsdatter Aftægt, hun skal
have Øverstestuen, 2 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg m. m. Maren
er aabenbart bleven for gammel til atter at indtræde i
Ægtestand. 1746 dør Maren Thorsdatter.
1749 dør Laurs Jensen, 50 Aar gl. - Han var 4/10 1729
coupoleret med Anna Thomasdatter af Lund.
1755 16/6 Fæstebrev til Jens Laursen, der vel har været
Laurs Jensens Søn. Naar Fæstebrevet først er udstedt 6
Aar efter Faderens Død, er Aarsagen den, at Sønnen først
da er bleven fuldmyndig, og Moderen har vel staaet for
Gaarden til dette Tidspunkt. - Anna Thomasdatter døde
Decbr. 1759, 56 Aar gl. - Den unge Jens Laursen klarede
sig ikke ret længe; allerede 1758 maatte han forlade
Gaarden paa Grund af en Gæld paa 36 Rigs daler.
1758 20/5 Fæstebrev til Mads Pedersen i Roelsgaard.
1787. Frederik Berregaard til Stamhuset Kiølby - og
Vesløsgaard, Hans Kngl. Maj estæts Kammerherre
kiender og herved tilstaar at have stæd og fæst, ligesom
ieg og herved stæder og fæster til Niels P edersen fra
Østerild, der har været Ladefoged paa Vesløsgaard, den
Gaard paa Vesløsgaards Gods i Lill Sogn, Roelsgaard
kaldet, tilligemed den derved værende Veiermølle, som
Mads Pedersen sidst i Fæste havde og af Armod
kvitterede, hvilken bemeldte Gaard og Veiermølle, som
udi Landmaalingens nye Matricel er ansat for Jordskyld 5
Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. og Mølleskyld 2 Skp. 2 Alb.,
forn’te Niels Pedersen med sin tilliggende Ejendom Ret
og Rettigheder i Fæste og Brug hans Lifstid maa have,
nyde og beholde pa a de Conditioner 1) at han sætter
Gaardens Huse og Bygninger saavelsom Møllen og
Malerværket i god og forsvarlig Stand og samme derefter
vedligeholder. 2) Jorden og Ejendommen lovlig dyrker og
omgaas og ikke til nogen Upligt bruger. 3) Betaler alle
Kngl., ordinaire og extraordinaire Skatter og Paabud, som
nu er eller herefter maatte paabydes, i rette Tiide. 4)
Svarer til hvert Aars Martini af Gaarden og Veiermøllen
Landgilde og Arbejdspenge 10 Rdl. 5) Hans Hosbonde og
dessen Fuldmægtig bliver han hørig og l ydig og overalt
retter sig efter Hds. Kongl. Majestæts Lov og
Forordninger. 6) Hvad som udi og ved Gaarden og
Møllen befindes beholder han til Erstatning for Bygfald
og Besætning. Mads Pedersens paadragne Restancer til
Juli Qvartal 1783 inclusive tilligeme d Landgilden samme
Aar er han befriet for ligesom og for Indfæstnings
Svarelse. Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Kiølbygaard, d. l2te Januar 1787.
Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.