Peder Krabbe

Peder Krabbe (*29.juli 1860, d. 29. juli 1943) og Sidsel (*17. jun. 1862, d. 7. marts 1941) - "farbror Krabbe
og faster Sidsel" - boede i Flovlev smedie fra 1899 til1935.
De fik 3 børn, Kirstine, der var husholder for min bedstefar, indtil hun blev gift med Anders Gadegaard,
Odbygaard ("farbror Ajs og Tante", mine "reservebedsteforældre!").
Maren, der blev gift med isenkræmmer Marius Skousen.
og Martin, der døde af "den spanske syge" i 1919.
De sidste år boede de i "Odbygaards røgterhus", så de var tæt på datteren Kirstine.
Peder og Sidsel holdt denne tale ved Edit og Kristjan Odgaards bryllup i 1928:

Fra to besøg i Smedien hos Edit og Kristian´s gode venner
Før Forlovelsen.
P. Krabbe: Goddav Kristian Odgaard aa valkommen tel
no, hva mon en saa sku trov do vel?
Ja, æ vel da nødde jav kunden væk,
enskønt, do haar væt her flier daw i træk,
men det æ endda lidt, di Hest den fejler.
Kr. Odgaard: Ja, men æ tøt, det var saan nøj dejlig Vejle,
æ haar tænt, hvis do helsen er te aa formo
saa ska mi Smearbejd alt goes æter i Oer
for, do ka enda trov, Niels Jørgensen blyver gammel
ja, hva, han sidder jo mejest aa æ ti o æ skammel,
aa sjæl om han osse er li ve æ Dar,
saa er det da umulig aa benyt ham som faer.
P. Krabbe: Ja, i den støk haar do fuldkommen Ret,
aa brug ham som Smed, vel ves et blyv let,
men sie indenfor, do haar ves et saa travlt,
imens ka vi gi di Hejst en bette Hav´r.
P. Krabbe (uden Kr. Odgaard):
Æ forstar eet, Sesel, de æ lissom æ trover,
Kristian Odgaard, han kommer et for aa fo skovver.
han gik jo saa onderlig rastløs aa vanker,
aa te anner tier, fald han hel i Tanker,
- Ka do ræn ud, hva han kommer hæ ætter,
han staaer her jo snaar, baade dav aa nætter.
Sidsel: Jov Kristian Odgaards Sygn æ lig aa æ slav,
saa sandt æ hed´ Sissel, aa do Per Krav,
Han snakker et om ant, end Lærer Hoppes bar,
en Del om di smo, men mjest om di star.
Æ prøved aa ta en anden Æmne frem,
men saa saae han straks, han sku skynd sæ aa hjem,
saa tov vi fat po den føst Melodi,
aa saa var hans travlhed helsen forbi,
han ment, at ald det Edith gjov eller saa,
det klej hind po en forunderlig Maae.
Og skul endelig sej, te Maag te Pig,
trov æ et, en fand i Danmarks Rig.

Æ føjed ham bare, for æ haar altid holdt af hin.
Aa lig, da do ret banked løs mæ di Hammer,
saa hvisked han te mæ: "Hu haar Edith hinde Kammer?
Æ ga ham Beskjen, men han saa, det var vaer,
for saa sku en igjennem en faale hoven Dar.
- Aa po jen ting, haar æ osse gin Ajt,
jo, for kærlighed haa en forunderlig Magt:
Edit kommer altid ue i Dar,
det gjov hun i Daa, aa de haar hun gjor far.
De ska sikker nok si ud som tefældig,
men æ tvivler no po, te de er blot, di er heldig!
- Nej, de er saamænd et andt, Kristian Odgaard han fejler,
Naar blot han var øver den Punkt, aa fo bejlet.
P. Krabbe: No, er et soen fat, saa er han ves ild faar,
æ minnes fra mæ sjel, den Ti er et raaer
Men sieen hen aah, for en Ti saa skjøn,
da trovver æ hels, een foer rigelig løn!
Efter forlovelsen
Goddov Kristian Ogaard
Goddov P. Krav...
P. Krabbe: Do kommer mie sjælden, end faer i Dav.
Kr. Odgaard: Ja, der er Frieromkostninger en Mand mo betaal,
den Ting er saa sikker som Æg i en Skaal.
- Aah, æ Hvoller ska javnes, saa en æ plumper i,
aa æ sten mo te sie, saa æ Ban blyver fri.
Ja, det er no vers, æ haar løst i en Bog,
Dem tov æ te Indtægt, æ trover de var klog.
Æ tov te Smed, de var no mi Trafik.
La anner gjør anderledes, - det var no mi Skik.
Men Tak, at jer Hjælp, den var altid te re.
Aa Tak, vi haar mærket, I taar Del i vor Gle.
Vi trovver, te Gud haar gin os vor Løk.
De gjør, te vi er saa tryg i den Støkk.
- Vi fortjenner en et, nej aller en Hak,
men vel i Fællesskab øv vos i Tak.

Men no Per Kravv, er et lissom æ tøvves
te de Smedarbejd blyver ves te øvers!

Overført fra Kallebos gamle hjemmeside.